Discover Top Posts Tagged with #anne-sofie

Anne-Sofie List photographed by Mario Kroes in a 2015 shoot for Lucy Wild Clothing

#anne sofie list #anne-sofie #Mario Kroes #lucy wild clothing

Helte, ry og ære

En helt er defineret som en person med særligt modig og beundret for villigheden til at gøre noget, der er ud over det sædvanlige. Det er en personl som holder ud og ikke viger for frygten; egenskaber der kan føres helt tilbage til de klassiske homeriske helte som Odysseus og Achilleus.

Trods Achilleus skrupler og magtkampe med Agamemnon, kæmper han til det sidste og falder i kamp, da Troja bliver løbet over ende. Om end han er motiveret af egeninteresse, så bliver han dog på slagmarken og udfører ‘heltegerninger’, krigshandlinger.

Ligeledes med Odysseus. Om han er ledet af kærlighed eller selvbestemmelsen er frataget af guderne, så er han dog utroligt udholdende og udviser mod og kløgt for at klare sin lange hjemrejse. Disse helteegenskaber (udholdenheden, modet og kløgten samt et mål, der under alle omkostninger skal opnås, om det er at nå Ithaka eller få et udødeligt navn) var formentlig centrale i Antikken.

Historien om Odysseus’ hjemrejse og hans fristelser på vejen blev genfortalt i Vergils Æneiden omkring år 0. På mange måder afspejler Æneas helten Odysseus, og koblingen mellem de to myter blev der lagt stor vægt på af kejser Augustus, der ofte brugte Æneas som propagandamateriale. Æneas sat i forbindelse med Odysseus var den ultimative reklame for kejseren, der med sit slægtsskab med Æneas (Augustus blev født Gaius Octavius Thurinus og var grandnevø til Julius Caesar, hvis familie ifølge savnet nedstammede fra Æneas) blev associeret med ikke alene Æneas’ gudindemor Afrodite, men også med helten Odysseus.

Modsat Augustus vil altid stå rivalen Markus Antonius. I Vergils Æneiden blev der lagt vægt på Æneas affære med Dido, hvilket næsten stoppede Æneas i hans fremfærd, ligesom Kalypso gjorde det for Odysseus. Det skal fremhæves, at Markus Antonius var en umådelig populær mand blandt pøblen, men ved at lægge vægt på affæren mellem Dido og Æneas i Æneiden drager Vergil og implicit Augustus paralleller til Cleopatra og Markus Antonius, hvor Markus Antonius kan ses som en Æneas, der ikke fulgte sin skæbne, men istedet lod sig forføre af en østens dronning, hvilket ville have været katastrofalt for den romerske befolkning.

I ordet helt ligger der for mig også en implicit uselvisk handling. Selvom de antikke helte havde mange egenskaber, var uselviskhed som oftest ikke en af dem: Den folkekære Markus Antonius endte med at være direkte årsag til en utrolig hungersnød i Rom, da han i endnu en magtkamp med Augustus, afskar kornforsyningen fra Ægypten; Der blev ført en årelang, blodig krig mod Troja for at få en kone tilbage og restoreret en enkelt mands ære. Magtpolitisk er det muligt, at Troja var et irritationsmoment for Mykene og Agamemnon, men jeg forholder mig til det mytiske grundlag.

Spørgsmålet om den uselviske helt hører den moderne verden til. Blandt andre Holberg rejser spørgsmål om herskernes bevæggrunde, når de erklærer krig. Stykket ‘Ulysses Von Ithaca’ er et satirisk protræt af Odysseus. Det har en kraftigt ironisk tone, og stykket er stærkt præget af den netop overståede nordiske krig, hvor Danmark endegyldigt mistede Skånelandene.

I Holbergs’ ‘Ulysses Von Ithaca’ fremstår heltene på det nærmeste som idioter, hvilket giver et interessant modstykke til det antikke heltebillede. Hos Holberg såvel som Homer bringer æreskodekset ikke meget andet end ulykke, men i Holbergs betragtninger gøres der nar af Odysseus for at have efterladt Penelope og Itaka for at drage i krig for at hente den vildfarne Helene tilbage, hvorimod den klassiske helt Achilleus hyldes for at vælge døden og æren frem for et stille liv.

Dette stringente æreskodeks eksisterer stadig den dag idag. I Afghanistan kaldes kodekset pashtun vali. Groft oversat betyder det ‘pashtunernes måde’. At leve efter dette kodeks er en uvægerlig del af den afghanske hverdag, og det bibringer de samme problemer, der fandtes i Antikken som fejder og æresdrab. Afghanistan var et splittet land, længe før russerne og amerikanerne holdt deres indtog, og heri havde pashtun vali en stor del af skylden. Splidighederne vil formentlig fortsætte efter koalitionsstyrkerne trækker sig ud af landet, for æresidealerne er dybt indgroet i samfundet, at selvom taliban endegyldigt blev besejret, vil idéen om ære, og de problemer det medfører, vedholde.

Har Afghanistan-krigen så været til ingen verdens nytte? Har det overhovedet været ofret værd for de danske soldater, amerikanske, britiske, italienske soldater, der har ladet deres liv i den krig så stadig helte, eller burde de aldrig have indvilliget?

Efter den vestlige definition er en helt en mand af særskilt mod eller evne, beundret for sine modige gerne: så er det klart ja. I dette spiller de moderne medier formentlig ind, for jeg vil gerne se den debattør, der tør stille sig op foran hele Danmark og sige, at de unge soldater, der har måtte lade livet, er idioter for at udsætte sig selv for den fare.

Dette står i kontrast til Holbergs tid, hvor han kunne slippe afsted med en sådan kritik pga. den relativt begrænsede udbredelse.

For de fleste afghanere er billedet anderledes: for dem er det en æressag at lade folk indtage deres jord, sådan som russerne i 1980‘erne og USA i 00‘erne gjorde. I yderste tilfælde kan pashtun vali give ret til badal - hævn - som kan sidestilles med det mere vidt udbredte jihad. Ved at bryde idéen om ejendomsret, der står enhver afghaner kulturelt nært, vil de krigere, der bekæmper de vestlige soldater både være velsignet i religiøst henseende, men de vil også kæmpe for at bevare deres familie, deres slægt og deres lands ære. Mujahideen betragtes altså som helte.

Krigen i Afghanistan er et kultursammenstød mellem gamle værdier - æresbegrebet - og nye værdier, som eks. fredsskabende missioner.

Men hvem end man betragter som helt, så går de antikke helteidealer igen: udholdenhed og mod er lige så værdsatte for 3500 år siden, som de er idag.