lige så lang traditionen for at undertrykke medmennesker og sælge sin sjæl for spise den mad man har i overflod af guldtallerkener
lige så lang er traditionen for at stå i laset tøj, sulten og kold men i flertal og bruge det sidste energi på at skrige
et skrig der siger at at vi håber at i nat bliver din sidste et skrig der vil dig det værste et skrig du vil høre for evigt lige meget hvor du kommer hen
du har slået os ihjel altid og du er ligeglad
du bomber børn, forgifter vand og anklager os for dine synder
du plejede at være plantageejer, greve eller konge nu er du politker, direktør og investor
dine slimede håndlangere er erstattet med politiets hyggefascisme der highfiver børn og voldtager deres mødre
vores tøj er mindre laset, vi er stadig sultne og du har sørget for at det er mindre koldt - men vi har mere energi
vores skrig vil blive hørt, vi er først startet når du føler dig truet og vi er først færdige når du er død
du har solgt os spejle og usikkerhed, men nu er vi færdige
vi sultede os selv, men nu kan vi ikke købe mad
giv mig en gnist og hele byen brænder, dit hus starter, du er ikke sikker overklassens tid er ovre
klokketårnet har talt, det er tid til hævn
