Morgenrøde en skøn frostklar morgen for ret så nylig.
På bornholmsk er vinteren (ligesom alle andre årstider) en mand.
Det hedder derfor vínterijn [viʲnd̥ʌʁɪʲŋ] sb. m. og kan dermed omtales som han eller ham.
I sæsonens ånd har jeg fundet nogle sjove vinterord med bornholmsk særpræg frem:
frøsteð [fʁœsd̥əð] sb. n. : frost er på bornholmsk intetkøn og udtales ganske morsomt med et ø som i bønne istedet for et o som i bold.
ízijn [iʲs̬ɪʲŋ] sb. m. : Is er et af de mange herlige ord der på ægte indfødt bornolmsk udtales med et stemt s (i bund og grund bare z men det er ikke eksotisk nok ;) ).
Uprofessionel som jeg er, har det ikke lykkedes mig at finde ordet is i den bornholmske ordbog, ej heller et sammensat ord med is som sidste led, og jeg har derfor ingen pålidelig kilde til at bevise ordets køn. Heldigvis er det bornholmske køn oftest i overensstemmelse med det islandske, og en hurtig søgning på wikiorðabók fortæller, at is er hankøn - ligesom vinter. Ud fra kønnet at dømme må kulde og frostvejr altså have nogle mandige kvaliteter, hvilket man jo så kan tænke lidt over.
jýlen [jylən] evt. [jyːʲlən] sb. f. : Julen er en hun, det forstår man måske godt siden det er en tid der forbindes med varme og kærlighed. Mht. udtalen så er den første mest almindelig, man høre stadig nogle 40+ årige udtale det sådant.
kål [kɔʲl] adj. (kål-kåler-kâlt) : Ikke en direkte oversættelse for grøntsagen kål, men det bornholmske tilsvar til adjektivet kold. Intetkønsbøjningen er uregelmæssig, det hedder kâlt når det (klimaet, miljøet) er koldt. Hvis man siger kålt er man et fjog :)
Der findes mange sære ord der betegner fænomener omhandlende sne. Iblandt disse er f. eks.:
sne [sneʲ] eller [sneː] sb. m. : Sne for sig selv er igen hankøn. Vi mænd må være nogle kolde skiderikker. E-lyden i bornholmsk sne er dejlig j-holdig, deraf er den første udtale nok mest korrekt.
klabba ['klabæ] vb. (-ar-aða-að) : Når noget klabbar på dvs. klumper sig sammen og sætter sig fast. Dette udtryk bruges om ler og mudder såvel som sne.
klabbsne ['klabsneʲ] sb. m. : Store flager af sne, som klæber fast, jævnfør forrige ord.
krâ, snekrâ eller ízkrâ [kʁâ] ['snekʁâ] ['iʲs̬kâ] sb. m. : blanding af vand sne og is, navnligt på havet når det opstår små isflager, der danner en vælling-lignende struktur.ʁ
krâ [kʁâ] vb. (-r-de-t) : Når sneen breder sig som smør som det bliver beskrevet i ordbogen. Også når der dannes føromtalte isvælling på havet.
rogg eller snerogg [ʁʌg] ['sneʁɔg] sb. n. : fog eller snefog. Betegnelsen for en fygende storm, altså hvor sne, sand eller lignende hvirvles op i luften.
fnogg [fnʌg] sb. n. : Fnug (snefnug) som vi kender det fra dansk, men også som betegnelse på et pænt snevejr med yndige sneflokker.
Det var alt hvad jeg kunne ryste ud af posen for nu, og nok også alt hvad det bliver til på længe. Motivationen kommer og går, og netop dette indlæg blev motiveret af en god ven, som mente, at det var lang tid siden sidste indlæg. Værd at bemærke om de fonetiske beskrivelser af ordene er, at jeg ikke har fundet et tilfredsstillende IPA-tegn for den bornholmske lyd â. Derfor har jeg blot benyttet netop â i lydskriften, hvilket egentlig er fy-fy, da der slet ikke er et sådant tegn i IPA-alfabetet.
På gensyn :^)