QR koder er overalt. Kønne er de ikke. Men bruger vi dem fordi vi kan, eller fordi de faktisk er effektive? Svaret er ikke entydigt. Læs her, og få 5 tips til hvordan du udnytter QR koden optimalt.
Det er meget let. Og dog.
Det er blevet lettere end nogensinde før at lede folk til din hjemmeside via en QR kode (Quick Response). Men det er sjældent nok bare at oprette koden, flashe den, og så ellers håbe på resultater. Brug i stedet et par minutter på at lade denne inspirationsguide vise dig, hvad man kan gøre med QR koder.
1) Definér dit formål. Er formålet at informere eller vise en guide? Er det at indhente oplysninger om dine kunder? Jo klarere QR kodens formål er, jo lettere er det at se, om den virker efter hensigten.
2) Frist dine kunder. Kun du ved, hvad der gemmer sig bag koden, så lav en tekst, der lokker folk til at scanne den. Fx ’’Scan koden og få en gave”. Men lov ikke meget mere end du kan holde.
3) Design og brugervenlighed er alfa og omega. Først: En specialdesignet kode er bare lidt sjovere end de sorte standard-udgaver (klik her og lær, hvordan du gør dine QR koder smukkere). Knapt så sjovt er det, hvis koden leder dine kunder til en almindelig hjemmeside, for den er typisk ikke særlig egnet til en smartphone. Har du ikke en mobil-venlig hjemmeside, kan du hurtigt lave én.
Eksempler på QR koder med unikt design. For hhv. Grafisk Arbejdsgiverforening og en hæklet QR kode for Bolia.
4) Mål din effekt. Succeskriteriet er ikke det antal gange, din kode scannes, men den tid, kunden bruger på din side. 2-3 minutter er en succes. Får du slet ingen klik på din kode, kan det skyldes en teknisk fejl (læs evt. 5 fejl omkring udvikling af QR koder), eller det kan skyldes kodens placering. En gigantstor kode på et billboard er fx lidt svær at scanne.
Kilde: http://mashable.com/2011/11/11/qr-code-marketing-tips/