Dannelse vs uddannelse, hvilken er folkeskolens vigtigste opgave? Dette er et spørgsmål, jeg som lærerstuderende møder næsten dagligt i undervisningen endte direkte eller i periferien. Spørgsmålet virker relevant, trods det er kunstigt opstillet og svaret virker indlysende, da alle kan blive enige om at begge dele fungere bedst i spænd med hinanden, frem for i et separat vakuum. However, skal man tage en beslutning hvor det er enten eller, noget vores generation, præget af en konstant frygt for at ytre sig eller tage en holdning der træder nogen mennesker over fødderne, virker incapable of, så vælger jeg UDDANNELSE.
I min optik, må folkeskolens opgave først og fremmest være at uddanne ungdommen, det kan ikke nytte noget at vi har elever der kommer ud af folkeskolen, og inden for et par år skal være myndige borgere med stemmeret på lige fod med os andre, hvis de da ingen viden har om hvordan et samfund hænger sammen. For at opnå den bedst mulige forudsætning for vores fremtidige overlevelse, må vi have et samfund bestående af kompetente borgere med hovedet skruet rigtigt på, med evnen til at perspektivere samfundsmæssige problemer på baggrund af deres faktuelle viden.
Hvis folkeskolen grundlæggende fundament skal være dannelse, kan vi lige så godt fortsætte i børnehave til vi bliver myndige. Hvor vi derefter kan se til fra sidelinjen mens en gruppe mennesker med en faktuel viden som en 5-årige skal træffe beslutninger på baggrund af de lego-klodser, de legede med i forgårs, men måske dette er vejen frem, hvem ved.
Det vigtige er at stille sig kritisk overfor sådanne spørgsmål, og få det løftet igennem diskussion, så vi som samfund kan komme frem til den bedst mulige løsning for majoriteten af befolkningen.
