Første anmeldelse af “De der vogter” af forfatter Karina Lauerberg Bidstrup:
First review in Danish for “De der vogter”. Written by author Karina Lauerberg Bidstrup:
I dag handler det ikke om mine egne bøger, men om en jeg har fået lov til at tyvstarte lidt med. Den hedder De der vogter, og er skrevet af Claus Holm. Bogen udkommer i morgen 24/3.
Anmeldelse af De der vogter. Forfatter Claus Holm.
Dette er min første boganmeldelse, men man skal jo begynde et sted og hvorfor så ikke lægge ud med en bog man rigtig godt kan lide? Ja, så fik jeg startet med at afsløre min egen holdning, men hvis du vil vide hvorfor bogen faldt i min smag, så læs videre.
De der vogter, er faktisk ikke en lang roman, men fire historier, der umiddelbart ikke har noget med hinanden at gøre - men så alligevel...
Den første historie hedder Bunkeren. Som navnet antyder, handler den om en bunker, eller rettere sagt om en far og hans to børn, der tager på en rundvisning i en gammel bunker. En ganske almindelig familieudflugt, indtil dørene smækker i. Hvad præcis, der sker i bunkeren og hvorfor dørene smækker i, vil jeg ikke afsløre her.
Historien kører meget på det psykologiske. Uvisheden, det pres det er at være spærret inde, uden at ane hvorfor, hvor længe, eller om man kan stole på dem, man ufrivilligt må dele den trange plads og resurserne med. Foruden faderen og hans to børn, kommer vi også tæt på et par andre af bunkerens gæster. De forskellige synsvinkler fungerer rigtig fint, idet de giver læseren et billede af hvordan forskellige personer reagerer. Der er dem, som tager lederrollen. Dem der mener det burde være dem, der styrede showet. Der er de paranoide, de paniske og dem, der blot prøver at gøre deres bedste for at få tingene til at fungere. Jeg synes Claus Holm tegner et meget troværdigt billede af mennesker under pres, og det er primært det, der bærer denne historie, selvom man som læser også er spændt på hvad det er, der foregår udenfor bunkerens forseglede døre.
Den anden historie hedder Kvinden og løverne. I korte træk handler historien om en dreng/teenager, der oplever sin første forelskelse, da cirkus kommer på sit årlige visit i byen. Cirkus har nemlig fået en ny stjerne, en fantastisk talentfuld (og køn) ung akrobat.
Jeg kunne rigtig godt lide denne historie. Den er fyldt med atmosfære, både i beskrivelsen af cirkus og ikke mindst de to unges forelskelse. Den går dog aldrig hen og bliver "pladderromantisk," hvilket nok bland andet skyldes, at den har mere på hjerte, end at berette om en ungdomsromance. Hovedtemaet er, at man ikke skal udleve andres drømme, men sine egne. Historien har en lethed over sig, som bare gjorde mig i godt humør.
Tredje historie havde jeg en smule svært ved at komme igennem. Den hedder Gaven. Grunden til, at jeg fandt den en smule sværere at læse end de andre, skyldes bestemt ikke at det er en dårlig historie, men den trak godt nok tårer. I korte træk handler den om en lille familie, far, mor og deres lille datter. Familien kæmper med en meget stram økonomi. Netop da alt ser sortest ud, bliver en hjælpende hånd rakt ud og man sidder som læser og glæder sig, for nu vil alt blive godt ... nej - for det er først nu tragedien for alvor rammer.
Sorgen og afmagten er så godt beskrevet, at enhver, der selv har oplevet at miste, vil kunne nikke genkendende til de følelser og tanker, der er i spil. Her ville jeg gerne påstå, at jeg klarede mig igennem hele historien uden et snøft, men det er ikke helt sandt. Hav tudekiks og kleenex i nærheden, bare et råd... Men heldigvis er det ikke ren elendighed, slutningen er både smuk og forløsende. Jeg vil ikke kalde det en total happy ending, men sådan er det virkelige liv jo desværre heller ikke altid. Og selv i sorgen er det muligt at finde håb.
Den fjerde og sidste historie var min favorit. Måske fordi den som den eneste, havde klare overnaturlige elementer. Denne historie har titlen: Vogterne. Michael er pensioneret skytsengel, og det passer ham bestemt ikke at blive genindsat i tjeneste. Når "Chefen" kalder en, der der dog ingen vej udenom. Han får til opgave at beskytte lille Franklin, som kommer til verden kort efter Michael har fået sin opgave. Det går hurtigt op for ham, at englene ikke er de eneste, der er interesseret i drengen, næ, underetagen, har også sendt en agent... Skytsenglen og djævlen følger derefter Franklin helt fra spæd til han bliver en ung mand. De er med på sidelinjen hele vejen og oplever alt fra hans første, svære skoleår med mobning til hans spirende forfatterdrømme og første fester, dates og meget andet. Indimellem har de begge en finger med i spillet, både i Franklins sejre og nederlag. Ingen af dem kan dog sige sig fri for at komme til at holde af ham, og også lidt af hinanden...
Vogterne er krydret med humoristiske bemærkninger og jeg elsker hele konceptet med, at Himmel og Helvede nærmest fungerer som to ganske almindelige firmaer. Den småfordrukne skytsengel Michael er genial. Han har en lidt mørk "det- rager- mig- attitude," men man fornemmer hurtigt, at han er dybere end som så. Man kommer også til at holde meget af Franklin. Han fremstår som en sympatisk person, der er udvalgt af skæbnen, til at gå uretfærdigt meget igennem.
De fire historier er vidt forskellige. Lige fra spændingen i Bunkeren, letheden i Kvinden og løverne, den dybe sorg i Gaven, til humoren i vogterne. Jeg finder det ret imponerende, at forfatteren er i stand til at mestre så forskellige udtryk, og samtidig binde alle historierne sammen. Et gennemgående tema er nemlig håb, samt at følge sine drømme.
Som sci-fi/fantasy forfatter, var det her en, for mig, ret uvant genre. Historierne indeholder ikke den action eller de overnaturlige elementer, som jeg selv er vant til at gøre brug af. (Med undtagelse af Vogterne) men jeg manglede det faktisk ikke. Tak til Claus Holm for en inspirerende læseoplevelse. Karina Laurberg Bidstrup. Forfatter til Nemeria - De udstødtes mærke, Homo bestia samt Jæger og bytte.
Link til den oprindelige anmeldelse her:
https://www.facebook.com/KarinaLaurbergBidstrup/posts/866634020143620