Dogme95
http://www.youtube.com/watch?v=eh1GreerDSI
Generelt om dogme95 :
Dogme startede i Danmark, det startede i 1995, af de danske instruktører Lars von Triers og Thomas Vinterberg, Kristian Levring og Søren Kragh-Jakobsen. De lavede et kyskhedsløfte der er de generelle kendetegn ved dogme95. De gjorde det fordi de ville fremhæve skuespillet og fortællingen i stedet for alle de filmiske og overfladiske virkemidler. Genren: det er svært at sige om dogme95 er en genre for sig selv da et af kyskhedsløfterne er at genrefilm ikke accepteres.
Kyskhedsløftet: (dogme95 regler)
1. Optagelserne skal ske on location, kulisser og rekvisitter skal forefindes fra starten og må ikke placeres på stedet til optagelserne.
2. Lyden må aldrig produceres adskilt fra optagelserne. Musik er kun tilladt, hvis det spilles direkte under optagelserne, f.eks. i form af et bånd eller en plade, der kører mens scenen skydes.
3. Kameraet skal være håndholdt.
4. Filmen skal være i farver. Speciel lyssætning er forbudt, men hvis der er for lidt lys til optagelserne kan man sætte en enkelt lampe på kameraet.
5. Optiske filtre er forbudt.
6. Filmen må ikke indeholde overfladisk action, f.eks. er mord og våben forbudt.
7. Tidsmæssigt og geografisk må filmen ikke afvige i forhold til virkeligheden. Filmen skal ske her og nu.
8. Genrefilm er forbudt.
9. Filmformatet skal være Academy 35mm film.
Instruktøren må ikke krediteres.
De mest kendte film indenfor dogme95:
Dogme # 1: Festen (af Thomas Vinterberg, 1998)
Dogme # 2: Idioterne (af Lars von Trier, 1998)
Dogme # 3: Mifunes sidste sang (af Søren Kragh-Jacobsen, 1999)
Dogme # 4: The King is Alive (af Kristian Levring, 2000)
Dogme # 12: Italiensk for begyndere (af Lone Scherfig, 2000)
Udover de danske film er der lavet omkring 30 film i udlandet.
(Dogmesekretariatet lukkede i 2002. I alt 212 film var registrerede som dogmefilm)
I 1995 fremlagde Lars von Trier Dogme 95, som et bud på fremtidens film, ingen kunne rigtigt finde ud af om det var en vittighed, en provokation eller noget, som der skulle tager alvorligt. Men netop fordi Lars von Trier også var en internationalt kendt filminstruktør på det tidspunkt, så blev lanceringen af Dogme 95 bemærket og projektet vakte interesse i filmmiljøer i Danmark og mange steder i udlandet.
De første Dogme film: "Festen" og "Idioterne" blev i 1998 et varmt emne inden for filmkredsende og det blev demonstreret, at der kunne komme gode og interessante film ud af dogme idéerne.
( Begge film deltog i hovedkonkurrencen på Cannes Filmfestival, hvor "Festen" vandt juryens specialpris og "Mifunes sidste sang" og "Italiensk for begyndere" vandt sølvbjørnen. )
Derefter er nye Dogmefilm blevet modtaget godt både nationalt og internationalt og dogmekonceptet har efterhånden vist at det er mere end blot en morsomhed eller en provokation.
De danske dogmefilm har været en del af den danske filmsucces de sidste mange år. Det kan man blandt andet se af den interesse, som publikum har vist mange af filmene.
Dogmefilmene er interessante, fordi de går imod den professionelle og tekniske forbedring, som har været en af årsagerne til fremgangen for danske film. Man kan undre sig over, hvorfor en række filminstruktører skulle gave interesse i at lave film, der i teknisk forstand ikke er så gode, som de kunne være. Dette spørgsmål har man rettet imod instruktørerne af dogmefilmene. De hævder at filmens kvalitet ikke skal måles på den tekniske beherskelse af filmarbejdet, men, mere på filmens ærlighed og ægthed.
Dogmefilmene har blandt så meget andet bidraget med en større åbenhed overfor kunstfilm, da det er lykkedes dem at appellere til et bredere publikum.