Ingen kinesere, ingen tvillinger og otte andre dogmeregler for klassiske krimier
Kan du huske hvad der ofte skete når de i tv-serien rejseholdet havde problemer med at opklare forbrydelser? Så fik man meget belejligt den synske La Cour til at se det hele for sit indre øje, så forbryderne kunne pågribes i tide
Den slags smuthuller, var ikke gået i The Detection Club, der blev dannet i London i 1930 af en gruppe af de bedste britiske krimiforfattere, som Agatha Christie, Dorothy L. Sayers og Ronald Knox. Klubben eksisterer stadivæk, og første formand, var krimiforfatteren G.K Chesterton. Alle medlemmerne af The Detection Club forpligtede sig nemlig til at følge 10 bud for gode krimier. Reglerne var til for, at give forfatterne nogle rammer at skrive indenfor, og ikke mindst give læseren en fair chance for at gætte, hvem forbryderen var, og dermed lege med-detektiv under læsningen.
Her er de 10 regler
1. Forbryderen skal være en person, der nævnes i den tidligste del af fortællingen, men må ikke være en person, hvis tanker læseren har fået indblik i.
2. Alle overnaturlige eller overjordiske væsener er naturligvis udelukkede fra historien.
3. Kun ét hemmeligt rum eller én hemmelig tunnel kan tillades.
4. Ingen endnu uopdagede giftstoffer må anvendes, ligesom ingen videnskabelig anordning kan tillades, til hvilken en lang, teknisk forklaring er nødvendig.
5. Ingen kineser må optræde i historien.











