Den dag kommer, den dag kommer, inden længe ..før du ved af det!
I dag er dagen, hvor du aldrig nogensinde siger “hvis” igen.
I dag er dagen, hvor du ser døden i øjnene, og indser at dit liv, din historie, dit sind, identitet og ønsker, er langt mere kostbare end at ende dette følelseshelvede, som du gennemgår nu. Du sætter det fucking semikolon, og får det skrevet ind dybt under din hud, i stedet for noget udråbstegn eller punktum, medmindre det skriger “IKKE I DAG!” eller “aldrig nogensinde, du.”
Og så kommer du videre. Med små skridt. Trip, trap, trasko, og livet og følelserne ændrer sig endnu engang. Se på dig selv! Se ind i dig selv; hvor mange gange har du siddet her før? Hvor mange af disse følelser genkender du. Du er ikke forkert, men du føler med alt din intensitet! Og lever i drømme, forestillinger, som minder om parallelunivers, hvor man måske ikke havde bollet med lige så mange tidligere hen, eller hvor man måske kunne smile af en vittighed, som stak en i maven af sorg, og måske ville man egentlig bare ende med, at blive den der totalt finpolerede udgave af sig selv, som aldrig fejler, eller tænker to gange over de ting, som lige røg ud af ens mund, og måske ville man i et lettere manisk retrospektiv(!) tænke tilbage, og smile af ens ‘fejlfrihed’, som ville få alle mennesker til, at miste interessen for at kigge ind, men hellere kigge bort.
Jeg kan ikke fortælle dig, hvad der er det bedste for dig at gøre.
Mine råd ville være: mediter, tegn, skriv, ånd, leg, lær, lyt, tænk, hyg dig, tag lange bade, hør høj musik, snak med folk, som du kan spejle dig i, og så tag ét skridt af gangen. Én dag ad gangen. Ryg smøger i mørket, med tårer på kinden, og glæd dig til den dag, du kan sidde og tænke tilbage, og siger til dig selv: “Jeg troede aldrig, at jeg kunne være så glad. Jeg troede aldrig, at jeg ville være så lykkelig. Og alligevel sidder jeg her. Og alt jeg engang ønskede mig, besidder mit liv nu. For jeg har lykken. Og jeg, som fandt den selv; er den ubetingede lykke værdig. Den sidder i mig, og ikke i andre. Min lykke er ikke bedre end din, men jeg ved at min er konstant, og den afhænger ikke af min værdighed målt i andres øjne. Jeg er mit liv værdig, jeg er min lykke værdig. Aldrig har jeg følt mig mere stolt, mere glad, mere lykkelig! JEG ER I LIVE!”
