Her dufter af tropiske pamler
Dag 22:
Jeg blev vækket tidligt, da jeg skulle køre Kamila, Tele og Murat til Miraflores hvor æslerne var. De skulle gå med dem til Navalafuente. Jeg gik tilbage og sov lidt mere. Lidt senere pakkede vi vores ting sammen og spiste morgenmad på en cafe. Det var super hyggeligt og jeg fik snakket meget med Monica. Vi troede vi skulle til svømmehallen men da vi kom tilbage endte vi med at passe æslerne i nogle timer.. Så var de evs møde. Vi fik snakket om forskellige administrative ting og selvom det ikke helt virker i praksis føler jeg mig nu mere som en del af teamet. Efter mødet tog vi til Elsas hus hvor vi fik lækker frokost af hendes forældre.
Så skulle vi afsted til Navalafuente. Deet hele blev meget stresset men til sidst nåede vi det hele! Joanies ven døde i en bilulykke i Canada, så hele stemningen var meget trykket. Jeg optog en masse video som jeg håber jeg kan brude til noget godt, men lige nu er det hele lidt uoverskueligt. Vi spiste aftensmad på en restaurant og det var virkelig hyggeligt. Jeg fik snakket meget med Kasper og Henry. Efter det blev der vist en oper air tyrkisk spansk-dubbet film på torvet. Vi stod lidt der og forstod meget lidt. Vi fandt derefter en dejlig plads på vejen, hvor vi sad og spillede kort! Så gik vi hjem og sov.
Dag 23:
I dag kunne vi sove lidt længere. Så skulle vi tilbage til campingpladsen - igen kørte jeg frem og tilbage to gange. Jeg kører rundt hele tiden. På vej hjem anden gang var vi forbi æslerne. Vi spiste noget frokost og så gik de andre til træningspladsen. Murat og jeg gik til baren for internet og så fik jeg lige snakket med nogle søde mennesker derhjemme. I dag skulle vi vise forestillingen på campingpladsen. Det gik virkelig godt at alle var glade. Vi fik at vide at Nacho ville lave mad til os men det var kun kylling, så fik ikke noget at spise. Jeg var sulten og jeg fik at vide at det var mig der skulle køre - folk var så irriterende og kommanderende. Kun Monika opførte sig på en ordentlig måde overfor mig. Det blev bedre da vi kom til "flamingo" baren og jeg fik noget mad. Det var rigtig hyggeligt at være sammen med dem. Jeg fik danset en masse træskodans og hørt Mix de Banda Uncion - gode ting der minder mig om søde mennesker i Danmark <3
Dag 24:
Fordi vi kom sent hjem fik vi lov til at sove længe - det eneste problem var varme telte.. Jeg fik vasket en masse tøj, men må vakse resten i morgen så jeg kan have mere rent tøj end beskidt. Monika hjalp mig og hun og er virkelig sød. Da jeg kom tilbage skulle vi snakke om hvordan vi kunne gøre showet bedre. Så gik jeg med Elsa ned for at købe ind til pandekager, men da vi kom tilbage var Pasha begyndt at koge ris. Monika og jeg gik efter frokost til baren for at spise en is. De andre skulle øve deres "koste-dans" så Tilemaxos, Murat og jeg snakkede om YE og hvad vi kan lave i Pyrenæerne. Til aftensmad lavede jeg pandekager med Elsa og Monika. Det tog lang tid for der var kun en pande og 17 mennesker, men det var det hele værd for de smagte virkelig godt.
Dag 25:
I dag skulle vi ud og ride klokken 12. Jeg fik vasket noget tøj og så tog vi afsted. Da vi endelig fandt stedet skulle vi vente lidt på at hestene kom tilbage fra den tidligere tur. Så fik vi alle en hest og red afsted. Jeg kaldte min hest for Unicorn og den var forelsket med Juliettes hest <3
Hestene var ligeglade med hvad vi gjorde - de gjorde bare som de ville. Men jeg fik prøvet at galopere. Det var den første gang jeg red så hurtigt - det var lidt uhyggeligt men sjovt! Da vi var færdige tog vi tilbage til campingen, spiste frokost og så tog vi tilbage til Bustarviejo. Det er en meget smuk by med en gammel fæstning og en flot sø. Vi tog ud og sejlede kajak og badede i søen. Vandet var dejligt med smukke omgivelser. Vi ventede lidt i Bustarviejo på at bilen ville hente os. Da vi kom hjem have Tilemaxos lavet dårlig og meget stærk mad.
Dag 26:
Da jeg vågede regnede det og jeg havde ikke lyst til at stå op og gå med æslerne. Til sidst kom jeg op, men vi kom afsted meget sent fordi Léa og Joakim sov for længe. Vi blev kørt til Navalafuente for at hente æslerne. Der skulle være omkring 10km til Miraflores, men undervejs blev vi tvivl om vejen… I sidste ende fandt vi det rigtige sted og jeg tror vi gik omkring 11km. Vi spiste noget frokost ved sportscenteret hvor vi bor og gik derefter til centrum. Vi gik på en cafe og snakkede om den spanske mentalitet og arbejdsmorale. Og nu forstår jeg bedre hvorfor Spanien har en krise for ud fra hvad de fortæller holder de flere pauser end de arbejder. Vi gik tilbage til sportscenteret og hentede vores ting. Gaderne i Miraflores er meget smalle og bilen er maget stor, så det var noget af en udfordring at køre rundt. Da Kasper havde kørt det første hold op, skulle jeg hente det andet. Da jeg kom op igen fandt de ud af at de havde glemt æsel kostumet… så jeg måtte tilbage igen. Endelig var vi klar til showet og det hele gik nogenlunde. Efter showet var det virkelig koldt og der var meget vind så alle ville bare gerne hjem og sove.
Dag 27:
Vi skulle gå med æslerne igen i dag. Det var en meget smuk vej og virkelig spansk. Vi gik langs indhegninger med tyrer og med bjergene i baggrunden. Da vi kom til … ventede vi i udkanten af byen. Efter et stykke tid kom politiet og smed os væk - naboerne kunne åbenbart ikke lide os. Efter vi havde fundet et sted til æslerne, tog vi hen til en legeplads og sad der i nogle timer. Vi tog så på cafe og derefter til centrum hvor vi skulle vise showet. Efter showet skulle vi selv finde noget mad og derefter tilbage til campingen som lå 30-40 minutter væk. Det betød at jeg skulle køre frem og tilbage og først kom i seng klokken 2.
Dag 28:
I dag var det meningen at vi skulle tidligt afsted. Dog var folk meget langsomme om at pakke deres ting sammen og vi kom derfor meget sent tilbage til … hvor æslerne var. Vi skulle nu gå 16km til Manzanares. Det meste af vejen var på landevej og det er ikke så sjovt med æslerne der. Vi tog derfor nogle omveje, så vi kunne gå på mindre veje. Ikke så langt fra Manzanares tog vi på eventyr. Vi gik ned af en grusvej langs med søen og tænkte at vi kunne gå den vej hen til byen. Dog var det ikke muligt. Det var en utrolig smuk vej - et af de smukkeste steder jeg har set i Spanien indtil nu - men det var ikke muligt at komme igennem med æslerne. Vi prøvede at få æslerne til at gå over en flod, men de kan ikke lide vand.. I sidste ende blev vi nødt til at gå tilbage og gå langs landevejen igen. Men det var hele omvejen værd! Efter vores eventyr fik vi noget mad. Jeg tror i alt vi endte med at gå 23-25km. Det var en god men også en hård tur. Jeg havde kun sovet 4 timer, så jeg var meget træt og så vi kom sent afsted og gik meget i solen.
Vi lavede showet i Manzanares og jeg gik i seng. Jeg var så udmattet!!
Dag 29:
Vi kunne sove længe i dag, da vi var meget tæt på Mataelpino/El boalo den næste landsby vi skulle til. Jeg fandt ud af at min ipad var gået i stykker og ikke ville oplade. Det var noget lort for at sige det pænt og mit humør var bare ikke særlig højt. Vi gik så til svømmehallen for at tage et bad. Jeg fik snakket med min mor bagefter og det hjalp for jeg fandt ud af at jeg kunne give min ipad til Kasper og så kan han tage den med til Danmark inden garantien udløber. Inden vi skulle videre havde vi lidt tid til at gå til slottet i Manzanares. Det var meget smukt og udsigten over søen var meget vidunderlig.
Æsel menneskerne gik og jeg var med til at pakke bilen. Vi tog så til El Boalo og sad der og ventede lidt. Vi fandt ud af at vi ikke skulle vise showet i El Boalo men i Mataelpino som var 4-5km væk. Derfor skulle æsel menneskerne gå længere. Det hele var lidt frustrerende og igen var humøret ikke højt. Men da showet startede blev det hele meget bedre. Showet gik super godt og publikum var det bedste indtil videre. Efter showet spiste vi noget mad og fandt stedet hvor vi skulle sove i El Boalo. Dagen i dag startede dårligt men sluttede godt!
Dag 30:
I dag var store rejsedag. Jeg startede dagen med Monica og Lea på en restaurant hvor vi spiste morgenmad. Så tog vi tilbage og fandt ud af at bilen ikke var kommet tilbage, så vi kunne ikke nå vores bus. Det endte med at vi tog en anden bus til Madrid. Vi ankom til Plaza Castilla og fandt blablacar menneskerne. De havde ventet siden klokken 10 på deres chauffør, som åbenbart havde ændret afgangen til klokken 15. Jeg skulle køre med Nacho, så mens vi ventede på hamm spiste vi noget mad med de andre. Nacho kom og efter 4,5-5 timer i den lille bil til Altea nær Alicante. Det er en dejlig by ved havet med mange turister. Vi havde ikke nøglen til stedet hvor vi skulle sove så vi ventede på de andre. Vores mødtes vi med Vera og spiste noget aftensmad. Derefter kom blablacar menneskerne og vi ventede på bilen med de sidste mennesker. Da de endelig kom med nøglen, tog de afsted igen og ser var ikke meget andet at lave end at tage et bad og gå i seng. Dagen var egentlig meget fin på trods af den lange rejse og ventetid, men kommunikationen i gruppen er et problem. Da vi blev hentet af bilen blev der ikke sagt undskyld for at de havde taget nøglen med dem og ladet os vente. I stedet for grinte de bare og synes at det hele var sjovt.
Dag 31:
Jeg vågnede tidligt som en af de eneste og gik med Nacho for at spise morgenmad. Efter det gik jeg til en cafe med wifi og fik snakket lidt med min mor og tjekket mails. Klokken 12 skulle vi have et møde om dagen i går, da mange ikke var så glade for hvad der var sket. Vi skulle desuden lave en evaluering af campen igen. Efterfølgende gik vi til stranden. Der var mange sten og bølger, så det var lidt farligt men meget sjovt. Da vi havde været lidt der gik vi til den gamle bydel hvor der var mange smukke bygninger og en kirke på toppen. Udsigten deroppe fra var utrolig smuk. Vi gik tilbage og spiste nogle sandwiches igen. Jeg prøvede at spille fløjte, hvilket jeg var meget dårlig til og saxofon, som var super sjovt lige indtil naboen kom og bad mig om at stoppe… Ups, måske skulle jeg øve mig mere. Vi tog så til stranden med en guitar, nogle øl og sangria. Det var så hyggeligt og folk er søde!
Dag 32:
Jeg vågnede tidligt og gik med Monika og Camilla ud for at se byen. Vi gik til den gamle bydel og så byen fra morgenstunden. Det er utrolig smukt og varmt… vi fandt et sted og spiste nogle churros - nam! Så gik vi forbi en boghandel som reklamerede med at de havde engelske bøger, men de havde kun 10 og havde læst de fleste i forvejen. Så er stadigvæk på udkig efter bøger. Derefter gik vi hjem igen for vi skulle på stranden i Calp(e) da det er en sandstrand. Vi tog afsted og efter nogen søgen fandt vi en strand. Der var sindsygt mange mennesker, men stranden var meget dejlig. Vi skulle vise showet i Calpe. Inden havde vi tid til at tage et bad i et sportscenteret. Kvinden der havde arrangeret vores besøg var så britisk at det næsten ikke kunne lade sig gøre. Efter showet var vi meget bange for at det ville regne og vi pakkede hurtigt tingene sammen. Vi tog tilbage til sportscenteret og spiste mad. Og nu skulle vi åbenbart feste på en karaoke bar. Det var faktisk meget hyggeligt og det var en rigtig god aften!
Jeg har endnu ikke haft tid til at uploade billeder - forhåbentlig vil jeg snart have det! Men nu er der flere fortællinger fra min tid her i Spanien :)











