Nu har jeg en lille ferie i palmernes skær
Nu vil har jeg igen mulighed for at opdatere min blog. Jeg vil undskylde for at mine forklaringer i bloggen ikke altid er så præcise, men så har jeg en masse ting jeg kan uddybe når jeg kommer hjem. Jeg håber at i alle har det godt der hjemme - jeg har det godt her!
jeg har lovet af flere omgange at lægge billeder op - måske har jeg tid til det i de næste par dage, men indtil nu har jeg bare haft for travlt..
Jeg vågnede med Monika og Camilla og gik ud og spiste morgenmad. Så skulle vi hente Nachos bil i Calpe, hvor vi havde efterladt den natten før. Monika og Camilla tog med os og det var faktisk virkelig heldigt, for der er var et kæmpe marked med alt hvad hjertet kunne begære i Calpe. Jeg fik købt et sudoku hæfte og en bog (the white tiger som jeg ved at vi allerede har derhjemme, men den kostede kun 1€). Så tog vi hjem igen og spiste noget paella. Vi ventede lang tid på at den blev færdig og efterfølgende tog vi til stedet hvor vi skulle vise showet for sidste gang. I showet havde de lavet en sang til Nacho og der var også et ekstra indslag til ære for Joanies ven. Det var et smukt show og stemningen var virkelig god. Jeg havde det dog ikke så godt under showet. Jeg havde sovet lige inden vi tog afsted og følte mig virkelig sløv. Efter showet spiste vi noget aftensmad sammen ved sportscenteret. Det var hyggeligt men jeg havde det stadigvæk ikke særlig godt. Så da vi kom hjem og alle de andre ville feste gik jeg i seng. Det var lidt sørgeligt fordi alle festede, da det var workcampen sidste dag. Men heldigvis bliver de fleste her i et par dage.
P.s. dan anden dag fandt jeg ud af at Joanie er venner med kunsterne fra Half Moon Run!!!!!!!! OMG!
Jeg sov meget længe i dagm og da jeg vågnede havde jeg virkelig ikke lyst til at være sammen med mennesker. Jeg ventede til de fleste var gået, læste lidt i min bog og så stod jeg op. Jeg har snart brug for en dag uden 15 mennesker rundt om mig. Jeg begyndte at gøre bilen rent og tog et bad. Da jeg havde pakket mine ting sammen tog jeg til stranden og mødes med de andre. Vi gik derefter på den østrigske restaurant og spiste noget is og frokost. Derefter tog jeg med Monika og Camilla til en butik, hvor jeg købte nogle forskellige smukke ting og derefter til et supermarked, hvor vi købte indtil den lange tur i morgen. Vi gik derefter i gang med evalueringen af donkey caravan - og det tog lang tid!!!!!!
Så da vi endelig var færdige gik vi ud for at finde en restaurant, men det var meget sent. Vi hyggede rigtig meget og spiste god mad som ikke kun var sandwich! Alle var glade, Henry spillede lidt Saxofon med en gademusiker og det var i hele taget bare en smuk aften. Men da jeg endelig kom hjem var klokken halv tre og vi skulle op igen klokken halv syv!
Da vi endelig fik sagt farvel og kom afsted var klokken omkring 8. Vi kørte først til Alicante med Lea, Joachim og Henry. Efter endnu en afsked tog vi til Madrid, det var en lang tur og jeg var den eneste med kørekort. Så efter i alt 5-5,5 timer i bilen fandt vi Madrid. Jeg sagde nu farvel til de sidste mennesker og drog mod Gargantilla hvor jeg tog til Nachos hus for at tømme bilen. Med en tom van og med Murat i tankerne tog jeg til campingen. Familierne der bor her er ikke særlig rare. Jeg spiste noget mad og tog et bad og klokken 7 skulle de evaluere med Nacho, men det var mere bare et angreb. Det var ikke rart at høre på, men bagefter snakkede jeg med Nacho og Murat og jeg tror han har det fint med det alligevel. Jeg fik også snakket om YE vi skal til i overmorgen. Vi har en masse gode ideer så i morgen skal vi bare forberede dem! Jeg glæder mig så meget til at se Pyrenæerne. Det lyder som om stedet vi skal være er utroligt smukt!
Jeg stod op og tog afsted med Murat. Han havde virkelig ikke lyst til at blive på campingen med familierne. Så vi købte noget mad og tog til Nachos hus og spiste alle tre sammen. Vi begyndte med forberedelser for YE bl.a. ved at rengøre bilen og pakke den. Da vi spiste frokost tilbød Nacho os at vi kunne komme til et long term EVS ophold hos ham. Han ville lave et projekt for os og så kunne vi være med til at bestemme hvad vi skal lave. Det er virkelig en god mulighed men jeg er meget forvirret omkring hvad jeg skal vælge.. Vi tog fra Nachos hus videre til et meget smukt udkigspunkt hvor vi forberedte det sidste inden YE. Murat og jeg tog om aftenen til fiesta i Gargantilla, men det var godt noget meget sølle og vi tog tidligt hjem. Nu er det heldigvis den sidste dag i campingen.
I dag var igen en rejse dag - jeg har mange af dem! VI tog afsted fra Gargantilla omkring klokken halv ti og kørte til Madrid hvor vi mødes med nogle af de spanske Youth Exchange deltagere. Inden vi kom dertil købte jeg ind sammen med Murat. Vi havde et lille uheld på vej væk, da jeg glemte hvor høj bilen var og sad fast under et tag… Men vi klarede det med lidt hjælp og bilen er næsten lige så smuk som før. Vi kørte så videre for at hente de andre spanske deltagere og endte i Pyrenæerne i Revilla efter 9 timer i bilen. Det er hårdt at have kørekort.. Stedet vi bor er meget lille til 24 mennesker og der var en masse problemer især da dem fra Slovakiet kom.. De har to lærer med som jeg virkelig ikke kan lide. De kræver urimeligt meget og vil have specielle aftaler for deres børn. Vi kom sent i seng efter en meget lang dag, fordi vi blev nødt til at finde på alternative løsninger til vores problemer. Lige nu er jeg ikke fan af YE.. Jeg fik også snakket med min søde mor. Det var rigtig dejligt. Jeg bliver ved med at tænke på long term opholdet men jeg kan bare ikke beslutte mig - jeg vil lave en liste med fordele og ulemper.
P.s. I dag troede en af de spanske piger at jeg var omkring 30 gammel, så hun blev meget overrasket da hun hørte at jeg kun er 19. Ser jeg virkelig så gammel ud!?
Første dag af Youth Exchangen startede overraskende godt. Problemerne omkring for lidt plads blev løst ved at vi kunne leje et hus lige ved siden af vores. Det betød at drengene flyttede derover og at der nu er plads og bade nok til alle. Efter morgenmad og tid til at tage et bad gik resten af gruppen en tur rundt i området. Jeg blev tilbage for min tå, som har været lidt betændt, er stadigvæk ikke helt god. Mens de var væk lavede jeg en liste med fordele og ulemper i forhold til at blive i Spanien for et long term EVS. Jeg er stadigvæk ikke sikker, men tror jeg vil fortryde hvis jeg ikke tager afsted - også selvom jeg lige nu kan se mange ulemper. Jeg tror jeg vil spørge Nacho om det er muligt at være her i 5-6 måneder, da det virker mere overkommeligt og passer bedre med universitet osv. Frokosten fik vi bragt fra en restaurant og den var faktisk meget god. Efter det havde vi siesta. Jeg brugte dog min siesta på opvasken.. Dog kunne jeg tage en lur efter siesta mens deltagerne forberedte en præsentation af dem selv. Jeg lavede mad med Murat og efterfølgende præsenterede de alle sig selv - de er godt nok ikke særlig gode til engelsk.. Jeg føler mig meget voksen her, for selvom flere af dem kun er et eller to år yngre end mig opfører de sig alle sammen meget som "teenagere".
Alexandre, kvinden der arbejder for projektet her, er flyttet til et hotel for at lærerne kunne have et rum til dem selv. Men det ville de åbenbart ikke, så nu har jeg mit eget rum <3 <3 <3 <3 Det er fantastisk at have lidt privatliv. Det er første gang siden jeg ankom til Spanien, at jeg sover i et rum uden andre mennesker. Det er herligt!
Jeg stod op og spiste morgenmad med den slovakiske gruppe - ingen af dem sagde et ord til mig.. Så skulle vi køre til Aínsa. Det tog lidt under en time. Det vil sige at efter næsten to timer kunne vi hente den spanske gruppe. Det var tydeligt at se forskellen på de to grupper. Spanierne var meget glade og sang meget højt, hvor dem fra Slovakiet var mere afdæmpede. Da alle var i Aínsa tog vi til en et sted hvor gribbene bliver fodret. Her skulle vi arbejde ved bl.a. at male et lille skur og fjerne knogler. Efterfølgende blev indvolde og rester fra kødproduktion smidt der og gribbene kunne komme og spise det. Gribbene spiser knogler, som den eneste fugl i verden. Det er en truet fulgeart som lever i det område vi er nu og meget få andre steder. Som følge af at der ikke er meget hyrder tilbage og dyrene nu bliver flyttet til indendørs farme, har gribbene ikke mere føde. Derfor bliver de foderet. Der er omkring 150 ynglepar tilbage i området. Desværre blev vi nødt til at gå væk før de ville komme tæt på maden. Men det var meget imponerende at se nogle hundrede, så store fugle være så tæt på. Så spiste vi noget frokost og bagefter gik jeg med Nacho og Murat til en cafe. Det var rigtig hyggeligt og Nacho er meget interesseret i hvorfor jeg er, som jeg er. Han synes jeg er moden på en sådan måde, at jeg burde være ældre end jeg er - det er virkelig sjovt at se hvordan andre mennesker, som ikke kender en hjemmefra opfatter en.
Vi tog så et økologisk museum, hvor vi så en film og udstilling om flora og fauna i området. Desuden var der også nogle fugle i bur, som ikke kunne sættes tilbage i naturen, fordi de havde udsat for en ulykke af den ene eller anden slags. Museet var i den gamle bydel, som var meget smuk især med bjergene i baggrunden. Så tog vi tilbage igen og denne gang fik jeg den Slovakiske gruppe til at synge! Den spanske gruppe gjorde det senere helt af sig selv. Jeg har en tendens til at opsøge Spanierne, da jeg kan forstå hvad de siger selv når de ikke snakker engelsk. I dag fandt de også ud af at jeg kunne forstå dem og snakke lidt selv. De blev alle meget overraskede over at jeg har kunnet følge med i deres samtaler - MUHAHAHA! Men det virker som om alle Spanierne er meget glade for mig og det er virkelig rart. Vi spiste noget aftensmad og derefter havde vi et cirkelmøde. Vi delte dem i to grupper og min gruppe er meget sød og dejlig. De er glade for at snakke og meget sociale - Murat var ikke lige så heldig.
Jeg er begyndt at holde meget af den spanske måde at være på. Ikke at jeg selv er sådan, men de er alle meget glade og livlige!
Jeg er stadigvæk ikke kommet til en konklusion omkring long term EVS. Forhåbentlig vil jeg snart beslutte mig. Men hvis jeg gør det bliver det nok i 5-6 måneder og ikke længere end det.
I dag skulle teenagerene igen på tur med Oscar og Alexandra. De tog afsted og jeg havde tid sammen med Murat til at slappe af og forberede de næste dage. Det er virkelig rart når de ikke er her. Man begynder virkelig at sætte pris på stilhed når man er sammen med unge 24/7. Jeg hentede frokosten fra restauranten sammen med nogle af deltagerne. Lige efter frokost startede programmet igen, hvilket de Slovakiske lærer ikke var glade for, da opvasken derfor måtte udsættes. Derfor vaskede lærerne op og efterfølgende viste de alle deltagerne hvordan køkkenet skal se ud. Spanierne blev ret sure pga. af det, da lærerne er virkelig strenge - men nu behøver jeg ikke at være den sure der siger at køkkenet ikke ser godt nok ud!
Efter Alexandras undervisning om Quebrantahuesos/Beared vultures begyndte de slovakiske deltagere at lave mad. De var meget hemmelighedsfulde og ingen måtte se hvad de lavede. Maden de serverede var rigtig god og de havde taget gaver med til os alle sammen. De sang også flere sange og i det hele taget var det rigtig godt. Vi afsluttede dagen med et cirkel møde - det var ret useriøst men meget sjovt.
I dag skulle deltagere igen afsted med Alexandra. Jeg blev hjemme igen med Murat - det er så rart når de ikke er her. Min tå er blevet lidt bedre, så vi besluttede os for at gå en tur op af bjerget. Det var utroligt smukt. I Revilla er der bl.a. en gammel kirke som er lidt forfalden. Vi kom tilbage inden de andre og derefter hentede jeg mad igen. Det var igen Cristina og Manuel der tog med til restauranten. Maden var ikke særlig god. Efter maden var jeg lige ved at gå amok pga. af de slovakiske lærer. Det er meget sjældent at jeg mister kontrollen over mig selv på den måde, men de er så irriterende. De tror de kan udnytte Murat og mig og de vil kun det bedste for deres egne elever. Spanierne er de ligeglade med. Jeg brugte derfor meget tid for mig selv efter frokosten.
Vi mødtes igen klokken 16 og så præsentationerne de to grupper havde forberedt for hinanden. Det var lige som at være i folkeskole igen - nervøse teenagere der læser højt fra et powerpoint. Ikke just hvad man har lyst til at bruge sin tid på. I aften var det så den spanske aften, så spanierne forberedte maden for os. Vi startede med tapas og en underlig cider fra Asturias. Derefter var der mad inden for, og som sædvanligt var det kun tortilla og dessert uden kød. Under middagen kom Elisabeth og Jack, som er dem der renoverede huset. De er virkelig flinke og de har en lejlighed i en anden del af huset. Cirkel mødet i dag var meget dårligt. Folk var negative og ville ikke tale.
I dag stod Murat og jeg for hele programmet. Vi startede efter morgenmaden med en tillidsleg, hvor deltagerne skulle bærer hinanden. Det gik rimelig godt, lige bortset fra at en af de slovakiske drenge ikke ville gøre det. Bag efter det skulle vi lege en leg, hvor alle deltagerne skulle stå på et tæppe og så vende det rundt. Det lykkedes dem ikke at klare opgaven. Under denne leg fik jeg snakket med de slovakiske lærer - jeg tror endeligt at jeg har styr på dem. Så hentede jeg frokosten med Cristina, Sarah og Manuel igen. Cristina er virkelig irriterende og jeg tror Manuel bliver mobbet i gruppen, men jeg ved bare ikke hvad jeg skal stille op. Efter frokost lavede vi lys ud af bivoks. Jeg troede ikke de ville synes det var meget interessant, men de var alle sammen meget kreative! Jeg lavede aftensmad med Murat, og der var hele tiden nogen der stod og kiggede på os. Det var meget anstrengende. Jeg kan mærke på mig selv at jeg virkelig bliver udkørt af at være omkring de unge hele tiden. Jeg havde hovedpine det meste af aftenen. I morgen vil jeg slappe mere af og hygge.
Jeg tog afsted for at købe ind efter morgenmaden. De andre ville bruge morgenen på at gøre rent og flytte drengene tilbage til vores hus for en nat. Jeg håbede at det var muligt at finde et supermarked tæt på, men jeg blev nødt til at køre til Bielsa for at købe ind. Det var cirka en times kørsel og så var jeg kun 13 km fra den franske grænse. Det var rigtig rart at være alene. Jeg købte ind og fik alt det vi var blevet enige om og så kunne jeg slappe lidt af inden jeg skulle tilbage og hente frokosten. Vejret var ikke særlig godt, så jeg sad noget af tiden i bilen og læste min bog. Det var en meget smuk vej at køre, da vejen gik langs floden mellem bjergene . På vej hjem ringede Nacho. Han sagde at han ville give os en gave for vores gode indsats - og så fik han også lige nævnt at vores "ferie" I Alicante nok bliver lidt kortere da han har brug for hjælp til en anden camp… Vi må lige snakke med ham om hvad han kræver fra os, for har virkelig brug for at slappe af snart! Resten af dagen stod i fiesta'ens tegn! Men da der ikke skete så meget om eftermiddagen gik jeg en tur med Sarah. Vi gik op i bjergene til et fordre sted, hvor deltagerne tidligere på ugen havde arbejdet. Det lugtede ikke særlig godt pga. knoglerne til Quebrantahuesos, men udsigten var fantastisk.
Efter det tog jeg et bad, læste lidt og lavede mad med Murat. Generatoren virkede ikke så vi havde ikke noget lys - det betød en middag med stearinlys. Efter maden gik vi til fiestaen. Der var ikke mange mennesker, men de dansede eller sange/spillede alle sammen. Vi begyndte også at danse - jeg fik danset nogle gange med folkedansmesteren. Det var super sjovt! Teenagerne gik alle tilbage til huset. Sarah kom tilbage og vi blev inviteret indenfor i rummet hvor de havde spist og nu spillede en masse musik. Meget lokalt og autentisk. Efter det var jeg meget træt. Jeg skulle sove i lærernes rum, hvilket var det værste. De respekterer mig virkelig ikke - jeg sagde at jeg gerne ville sove, men de blev ved med at snakke lige så højt. Det er meget sjældent at jeg har det sådan med andre mennesker, men jeg hader dem. Der er intet ved dem jeg kan lide.
KUN 3 DAG TILBAGE HER!!!!!! Jeg fandt ud af at lærerne havde spist en hel Nutella som jeg havde kørt to timer for at købe… De havde hamstret den til deres værelse og spist den alene. De tager ikke hensyn til nogen. Jeg tror de forventer at blive vartet op i hoved og røv (undskyld mit sprog) og de tror at jeg er deres undersåt. Jeg håber jeg aldrig skal se dem igen efter dette.
Fordi der var fiesta i går var morgenmad først klokken 11. Efter det tog vi til et sted hvor vi kunne gå til floden. Det tog omkring tre kvarter at gå og stedet vi kom til var fantastisk - præcis som Alexandra lovede os da hun fortalte om stedet. Nogle af drengene sprang ud fra en klippe og ned i det isnende kolde vand. Efter noget tid var jeg modig nok til at springe også. Og hvor var det bare koldt!!! Men jeg var rigtig glad for at jeg gjorde det. Vi spiste vores medbragte madpakker og bagefter gik jeg med Murat rundt i området. Lidt længere oppe af floden var der et vandfald og det var utrolig smukt - ærgerligt at de andre ikke så det. Det var kun Sarah der gik med os. Da vi kom tilbage var den slovakiske gruppe væk. De var gået uden at sige noget til spanierne. De ventede på os lidt længere oppe af stien. Vi tog tilbage og vi kunne slappe af og flytte drengene tilbage indtil maden.
Murat tillod de slovakiske drenge at blive i huset, hvilket betyder at det bliver endnu svære at få slovakkerne til at flytte til det andet hus den sidste dag. De forlader stedet allerede klokken 4 om morgenen, fordi en af lærerne vil de Barcelona før de tager hjem. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med dem og lige nu er det som om Murat arbejder i mod mig. Jeg er sikker på at det ikke er med vilje - jeg tror bare ikke han forstår situationen… Jeg blev meget frustreret over denne situation, især fordi Murats engelsk ikke er særlig godt har vi et kommunikativt problem. Normalt er jeg meget tålmodig når vi kommunikerer men i dag var det bare for meget, da han slet ikke forstår situationen. Jeg ved bare at det er mig der vil ende med lorten i sidste ende hvis noget går galt.
Jeg fik snakket med Murat igen efter aftenmaden og vi fik løst vores uoverensstemmelser. Cirkelmødet i dag var virkelig dårligt, da de snakkede og var meget urolige. Vi droppede at lege med dem bagefter, da de simpelthen ikke var til at komme i kontakt med.
Vi startede programmet i dag med at spille et spil, hvor alle fik en ny identitet. De blev nu stillet nogle spørgsmål og skulle rykke frem alt efter hvor mange ressourcer deres identitet havde. Det skulle få dem til at tænke over ulighederne der findes i verden. Det gik nogenlunde, men de var ikke særlig snaksaglige bagefter. Vi forsatte med at snakke om frivillighed - især fordi jeg tror de ser os som arbejdere og ikke som frivillige. Teenagerne fik derefter tid til at snakke om deres fiesta den sidste dag og utroligt nok fandt de ud af noget sammen. Jeg var meget overrasket. Det var en lille sejr over lærerne, da jeg nu tog magten fra dem og gav den til de unge. Men mens jeg kunne glæde mig over deres samarbejde, var jeg ved at græde meget over generatoren i det andet hus. Den havde ikke virket i nogle dage og vi ringede så til Oscar. Han sagde at det muligvis var fordi den manglede brændstof. Og rigtig nok var der ikke noget brændstof i. Vi kunne enten vente på at ejeren af huset kom eller vi kunne hælde noget brændstof på fra vores hus. Problemet var bare at generatoren i det andet hus kører på diesel og vi hældte benzin i da vi ikke vidste det… Vi prøvede at tænde generatoren før vi fandt ud af at det var forkert, men der skete overhoved ingenting. Mens jeg hentede frokosten kom Elisa som ejer huset og snakkede med Sarah og Murat. Kun var meget fortvivlet og sagde at det ville koste os 10.000 euros… Vi havde virkelig jokket i spinaten. Vi fik snakket med Nacho og han mener at det ikke er et problem, da det var benzin på en diesel motor og at problemet ville have været værre hvis det var den anden vej rundt. Han sagde også at hvis noget var gået i stykker ville det sandsynligvis ikke være hele maskinen og derfor ikke 10.000 euros. Han nævnte også vores EVS forsikring, men jeg er ikke sikker på at den dækker… en rigtig dårlig situation!
Men dagen gik videre og vi fik spillet nogle spil. Vi startede med spillet om Gabriel, hvor jeg fortalte en historie om Gabriel og deltagerne skulle derefter vælge hvem de synes var den bedste og den værste af personerne. Derefter spillede vi et spil hvor man skulle sende klap videre og til sidst spillede vi presi-presi. Til aftensmad spiste vi pilau tyrkisk stil, men det var virkelig ikke særlig godt. Vi havde et cirkelmøde og så gik jeg ned til Jack og Elisabeth. Jeg havde skrevet to digte af Piet Hein (Livet og Om at leve i nuet) ned til Jack. Han ville derfor gerne have at vi oversatte det sammen, så han forstod meningen af digtene. Det var virkelig sjovt at oversætte det til hollandsk og der var rigtig mange ligheder. Jeg blev hos dem i halvanden time og det var lige hvad jeg havde brug for. De var så søde og rare! Og de fik virkelig mit humør op igen! Jeg håber jeg vil se dem igen en dag.
P.s. i dag spurgte lærerne hvilket land jeg var fra!!! Jeg har været sammen med dem 9 dage og de ved ikke at jeg er fra Danmark… Det er så interesserede de er.
Jeg startede dagen i dag med et koldt bad og morgenmad for mig selv. Det var faktisk virkelig rart og afslappende. Klokken 9 kørte jeg til Aínsa med Martina (yngste slovakiske lærer) og to af de spanske drenge. Drengene ville blive hentet i Aínsa og Martina skulle købe noget ind. Da vi kom til bilen ville sidedøren ikke åbne, så de andre måtte kravle ind fra baggagerummet. Vi købte noget ting i Aínsa og fandt derefter butik hvor vi kunne købe en slange til at fjerne benzinen fra generatoren. Heldigvis kom vi til en automekaniker der kunne hjælpe os med døren. Udfordringen var nu at forklare på spansk hvad det var vi havde brug for. Mekanikeren var virkelig rar og sagde at jeg var god til spansk - jeg ved det ikke er helt rigtigt, men det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning. På vej hjem snakkede jeg med Martina og jeg er næsten ked af det på hendes vegne, men hvor er hun uintelligent! Hun er en engelsk lærer og jeg kan finde fejl i hver anden sætning hun siger. Da vi kom tilbage havde de rengjort begge huse, hvilket var en dejlig overraskelse. Dog er de to landes grupper begyndt at skændes meget fordi de ikke tager hensyn til hinanden og kun tænker på sig selv. Teenagerne forberedte noget frokost og efterfølgende kunne jeg tage en lur. Klokken fire skulle vi lave en evaluering, men som så mange gange før fik vi ikke rigtig noget ud af at snakke med dem. Vi begyndte at forberede tortillas med Sarah, men efter noget tid følte jeg at det var vigtigere at jeg gjorde rent. Nu ser huset lidt bedre ud, men fordi de vil holde fiesta i aften er der stadigvæk meget rengøring tilbage. Vi begyndte at pakke bilen (den bedste følelse) og fjerne affald. Lige før vi skulle spise fik vi fat i Elisa, ejeren af det andet hus og hun fortalte at generatoren ikke var gået i stykker og at hun allerede havde fjernet benzinen - dg har vi måske ødelagt noget i forbindelsen mellem solpanelerne og huset. Men dette var nok noget af det bedste jeg havde hørt hele ugen!!
Vi spiste aftensmad og forberedte et spil til senere. Omkring klokken ti startede spillet men jeg gik i seng så jeg kunne være klar til at køre dagen efter.
Undskyld mor - jeg kørte i dag i 11 timer selvom du havde fortalt mig at det var en dårlig ide… Men det gik rigtig godt! Men først tilbage til morgenen. Jeg vågnede klokken fem og besluttede mig for at se hvor rodet der var så jeg måske kunne sove lidt længere. Men hele stedet lignede noget der var løgn, så jeg tog et bad og gik i gang med oprydningen. Murat havde ellers lovet mig at han ville blive oppe og tjekke at der blev gjort rent - den slovakiske gruppe hørte bare ikke efter hvad han sagde. Så efter oprydningen kunne vi tage afsted fra Revilla omkring halv otte. Vi kørte først til Aínsa med nøglen til huset og derefter til Madrid. GPS'en snød mig og fik mig til at køre lang tid på snoede bjergveje… Ih altså.. Men vi kom frem til tiden og alle kunne komme hjem. Jeg havde så noget tid inden Murat kom til Madrid med offentlig transport, så derfor parkerede jeg bilen og slappede af. Da Murat kom spiste vi noget mad sammen og gjorde bilen klar til Blablacar menneskerne. Klokken seks mødtes vi med dem og kørte afsted. De var alle meget rare mennesker og klokken elleve havde vi sat alle af og fundet Nachos lejlighed. Vi gik så ud for at finde en restaurant og spise noget dejlig mad. Nu er det endelig tid til at slappe af!!
turnnoffyourmind
izzy806
origamiaround
dailybridgerton
germansingergirl
jbbartram-illu