Mit navn er Vítor Lindegaard og jeg er SSA-elev i Svendborg. Sammen med to af mine klassekammerater skal jeg på søndag til Marseille i Sydfrankrig, og jeg skal være dér i praktik hele marts måned. Det bliver spændende.
Jeg har ikke den mest almindelig profil som SSA-elev. Jeg er portugiser og 63 år gammel. Oprindeligt er jeg uddannet i sprogvidenskab og litteratur, og jeg har altid arbejdet som sproglærer og oversætter, indtil jeg startede min SOSU-uddannelse for tre år siden.
Hvorfor har jeg søgt en udlandspraktik? Mest fordi jeg ville se, hvordan man arbejder med ældrepleje i andre lande. Hvad er anderledes, hvad gør man anderledes? Nysgerrighed, men også ”anvendt nysgerrighed”: når vi ser, hvordan andre løser deres problemer på måske en anden måde end vi er vant til at løse vores her i Danmark, så får man eventuelt også idéer til innovation herhjemme. Det er sikkert ganske berigende at observere og deltage i andre former og normer for pleje. Det bliver spændende.
Jeg kommer selv fra et land, hvor de institutionelle og fysiske rammer for ældre pleje generelt ikke er så gode som i Danmark — og heller ikke uddannelsen af plejepersonale. Og jeg også boet i andre lande, hvor der slet ikke findes et plejesystem, kun familien — og selvom man tit romantiserer familien som plejeinstitution, er virkeligheden at den fungerer langt fra idealt.
Det er slet ikke tilfældet i Frankrig. De har er et plejesystem, og det fungerer. Men hvordan? Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg kan forvente af et plejehjem i Marseille, men jeg er sikker på, at metoder, regler og den generelle praksis i ældrepleje er anderledes end her i Danmark. Jeg er også sikker på at omsorg og respekt er det samme i alle land, om end det på overfladen kan udtrykkes forskelligt.
I modsætning til de fleste SOSU-elev på udlandspraktik kender jeg den lokale kultur ret godt og jeg taler også det lokale sprog meget godt — faktisk bedre end jeg taler dansk. Men jeg kender ikke fagsproget og den institutionelle opbygning: hvordan siger man kolbe eller loftlift? Er der en kategori personale, der mere eller mindre direkte svarer til SSA? Etc., etc. Etc. Alt det finder jeg snart ud af. Det bliver spændende.
Hvad siger tallene om de ældres situation i Frankrig, også sammenlignet med Danmark?
Det er mere interessant at kigge på andelen af ældrepopulation på regionalt niveau end på nationalt niveau, fordi der kan være ekstreme forskelle i et stort land. Frankrig har for eksempel nogle områder med en meget lav andel af befolkning over 65 og andre områder med nogle af de højeste andele i hele EU. I Marseille region, Provence, er der ca. 22,5% indbyggere over 65, hvilket er højere end i Denmark (19% gennemsnit) undtagen Lolland.
Folk lever også længere i Frankrig end de gør i Danmark. Forventet levetid ved fødslen i Frankrig var 82,3 i 2020 (sidste tal tilgængelig fra Eurostat) mod 81,6 i Denmark. Men forskellen mellem mænds og kvinders forventet levetid er større i Frankrig end i Denmark (henholdsvis 79,2-85,6 og 79,6-83,1). Hvis man kigger på forventet levetid fra 65 år i stedet for forventet levetid ved fødslen, er den 21,2 år i Frankrig mod 19,8 år i Danmark.
Men mere interessant end at tænke på forventet levetid, især når man fokuserer på ældrepleje, er det at kigge på sunde leveår. ”Sunde leveår (eller ”forventede levetid uden handicap”] defineres som det antal år, som en person forventes fortsat at leve (…) uden funktionsnedsættelse og uden handicap.” Frankrig har på både mænd og kvinder et antal forventet sunde leveår der ligger lige på det europæiske gennemsnit (64,6 til kvinder og 63,7 til mænd), hvorimod prognosen i Danmark er væsentlig værre (med 58,8 og 59 sunde leveår til henholdsvis mænd og kvinder). Hvis man sætter disse tal sammen med forventet levetid, betyder det at man gennemsnitlig lever med en eller anden slags funktionsnedsættelse, stor eller lille, de sidste 15,5 år af sit liv, hvis man er en fransk mand, og de sidste 21 år af sit liv, hvis man er en fransk kvinde, hvorimod danske mænd har 20,8 år i slutning af deres liv, og danske kvinder 24,1 år, hvor de lider af en eller anden form for funktionsnedsættelse.
Hvordan kan man forklare det? Forskellen i livsstil er det første man overvejer. Mad om motion spiller sandsynligvis en rolle i forhold til denne problematik. Og især i det område, hvor jeg skal arbejde (Provence), er det Middelhavs diet fremherskende, med rå olivenolie, fisk og mange grønsager.
Et anden vigtigt punkt at tage i betragtning er at færre sunde leveår betyder øget pres på de økonomiske ressourcer til ældreområdet. Hvordan sammenlignes omkostninger på ældrepleje i Frankrig og Denmark? Hvis man sammenligner dem som procentdel af BNP, så bruger Danmark forholdsvis mere end Frankrig: ca. 3,7% af BNP mod ca. 2,4% i Frankrig. Det er også interessant at se hvordan disse omkostninger bliver delt mellem de forskellige ydelser: i Frankrig bliver kun ca. 15% af ressourcerne til ældrepleje brugt til hjemmepleje, og der bruges en meget større del til plejehjem, hvorimod ressourcerne er næsten ligeværdigt delt mellem de to typer tjenester i Danmark.
Det var statistiker. Noget helt andet bliver sikkert det, jeg kommer til at opleve i praksis. Det bliver spændende!