Skt. Hans
Vi inviterer på grillmad i en baggård. Selskabet er et sammenrend, ingen kender alle, alle kender nogen. Jeg spiser rent kød med fingrene, alt stråler og glinser, smil i rødvin, venlige toner, jeg griner, så jeg tror, jeg skal brække mig. Så kommer du, uanmeldt. Vi smiler smørret til hinanden; so we meet again, old friend - du er det bedste, jeg ved, også selvom du er træt, selvom dine øjne lider, også du flyver på de sidste gasdampe, for det har været en hård uge, det har været hårdt at feste og more sig så meget, i aften er sidste aften, så går den ikke længere. I morgen bliver et problem, det ved jeg. I morgen skal regnskabet gøres op, i aften panter jeg mit hjerte. Du gør det, du er bedst til; du fortæller en historie. Jeg mærker suset. Det er årets længste dag, og den er modbydeligt smuk. Der hænger en regnbue over søerne, vi sidder under et træ og åbner flasker og dåser. Alting bliver et spejl, hvis man ser længe nok på det. Vi griber ud efter verden og fanger os selv. Det er et grundvilkår, det er netop det, vi er sammen om. Himmelen drypper, men den slags bekymrer os ikke. Ingenting bekymrer. Den store verdens begivenheder er uforståelige fabler. Churchill er en kyklop, Barack Obama en løve med vinger. Vi danser i disen og lytter til hjertebanken. En fremmed pige træder ud af mængden og krydser min vej. Sammen med hende bliver jeg væk fra jer, I forsvinder sammen med solen, og et nyt vi går ud i mørket. Vi står i krydset på Ægirsgade og Mimersgade, da vi kysser hinanden. Du er smuk, siger jeg. Tak, siger hun. Solen vender vanen tro tilbage, og jeg tåler ikke at stå frem i lyset. Cykelstyret på min cykel er ved at falde af, jeg har sår på mine knæ, og hun er forsvundet, hvor blev hun af? Jeg er ikke alene længe, for min gamle kammerat, angsten, har endelig fundet min adresse. Han ringer på, idet jeg vågner. Han har taget frygten og rastløsheden med, og vi spiller firemandswhist om mit runde bord. Jeg taber, og de griner af mig. Utaknemmelige skarn. Jeg ved, at de vil blive hængende i dagevis, selvom de ved, at jeg ikke har tid til besøg. Jeg har ting, jeg skal nå. De tømmer køleskabet, pisser i brusekabinen og lader opvasken stå. Jeg er for god af mig, næste gang lader jeg dem stå på gaden, ligegyldigt hvor meget det regner og blæser. Man må trække en streg i sandet, ligegyldigt hvad. Ligegyldigt om gaderne flyder i mælk og honning, og himlen er fuld af flyvende løver.