#generation selfie

[psb-archive]

Generation Selfie, HART Magazine series March, 2018

[psb-archive]

Generation Selfie, HART Magazine series March, 2018

[psb-archive]

Generation Selfie, HART Magazine series March, 2018

[psb-archive]

Generation Selfie February, 2018  Photos by Julie Hovve

[livetsetframig]

Do you <3 me now?

I dag i skolen, arbejdede vi med begrebet kultur. Nærmere bestemt en reformation af “Maslows behovspyramide”. Vi kender alle denne type:

I det senmoderne samfunds ungdomskultur (”selfie generationen”), giver det ikke mening at tale om de fysiske behov, drifter og tryghed. For det er noget som bliver taget for givet. Selvfølgelig har JEG da tag over hovedet, det sørger forældrekøbet eller den lejlighed på Nørrebro som far kautionerede for. Mad på bordet? Ja selvfølgelig (haloo! tjek dog min inZta). Partnere? Hvem har dog problemer med at score? Det har JEG da ikke.

I denne kultur, er Maslow vendt på hovedet. Det vigtigste er MIG. Jeg skal ud og REALISERE MIG SELV. Jeg SKAL SES. Jeg SKAL HØRES. Jeg er så UNIQUE at jeg SKAL OPLEVES. Jeg er provokatør, muZiker, ZkueZpiller, JEG ER kunZtner og jeg har en mening om alt det middelmådige kunst som proletariatet labber i sig. For far har sagt at hans guldklump ER special.

Man vil gå så vidt som at opbygge en facade på de sociale medier, bare for et <3 på InZta, Om det er billedet som er taget fra den bestemte vinkel, så man ikke ser “dellen”.

Om det er billedet af roser fra #Boyfriend, selvom man selv har købt dem, som selvfølgelig står i den moderigtige vase på det eneste ryddelige sted i lejliigheden. Om det er den lækre burger man spiste med #Boyfriend, selvom man kun spiser salatbladene ved siden af (for uha det feder jo) og han egentlig bare er en som man har hyret/fundet.

Om det er billedet med “the boys” hvor man spiller cool strandløver en sommeraften. Om det er selfien fra “the gym” hvor man bliver stor, selvom man stadigvæk drikker sig bankelam i weekenden. Om det er den nye sild man er på “date” med, selvom det egentlig bare er en tilfældig pige. Om det er den smarte bil man har lejet eller leaset til lejligheden. Og ikke mindst det rigtige tøj.

ALT for ikke at tabe facaden

Men hvad er så slemt ved at være “grim”, ved at være uperfekt, ved at være “almindelig” og ved at være sig selv? Hvad er så slemt ved at leve et ærligt liv? Hvad er så slemt ved leve i en verden, hvor det ikke betyder noget med <3 på instagram? En verden hvor venskaber er ægte og ikke bare noget der findes i en app på din mobil, hvor folk kan give dig et hjerte for det perfekte billede? Hvor man gjorde en forskel, hvor man faktisk gik rundt og mødtes med folk og havde venskaber som var ægte?

I gamle dage, var det kunstnere der iscenesatte sig selv. Nu må de søge endnu længere ud og rykke grænserne for ego endnu længere bare for at føle en lille smule provokation. Jens Jørgen Thorsen skulle edermandenme gøre mere end at male med sin penis i dag, det er der jo så mange der gør, Karl Mar Møllers kvindesyn er heller ikke et særsyn mere, der er mange som har fået et kæmpe ego og siger ting for at provokere, selv ikke engang Lars Von Trier kan ikke lade være med at have folk i sine bede