Friskmalet kaffe
Når jeg får gæster, så ved jeg ikke noget bedre, end at servere dem en god kop kaffe, og jeg har fundet den bedste af slagsen. Mocca-bønner fra Kervan på Østerbro, den er lidt dyr men den er det værd. Det er sådan nogle bønner der skal friskmales og serveres i stempelkande på en bakke med lidt lækkert. Det er i virkeligheden ikke sikkert, at mine gæster lægger mærke til kvaliteten, men det gør ikke så meget, fordi jeg ved at de får det bedste jeg kan tilbyde dem; friskmalede bønner.
I min hverdag kan jeg desværre ikke garantere, at alle der lige kigger forbi, får samme behandling, da det er langt hurtigere, nemmere og billigere at fylde Merrild i filtret og trykke ”On”.
Mon Gud behandles som min eksklusive gæst eller hurtigt, nemt og billigt? Friskmaler jeg mine bønner eller hælder jeg fra lageret?
Smalltalk med Gud
Når han alligevel ”bor” i min lejlighed, hvornår starter jeg så med at male mine bønner, -jeg har jo egentlig rig mulighed for aldrig at stoppe kværnen. Men jeg maler og holder pause, fordi sådan har jeg indrettet min hverdag, og sådan har det altid været; hver ting til sin tid.
Kan Gud mon blive afhængig af min kaffe, -i såfald er jeg skyld i det, men det ved jeg at han godt kan tilgive mig, når bare kaffen bliver friskmalet.
(Skrevet til Indre Missions tidende i 2010)