Så skete det, Frida formåede i en alder af 1 år og 8,5 måned at regne ud, at hun kan kravle ud af tremmesengen, så nu er tremmesengen sat i kælderen og jeg har indrettet en sengeplads til hende under Emils halvhøje seng.
Emil var meget yngre end Frida da han begyndte at lave den slags kunster, men han var også en anelse mere rolig og velopdragen, så der var jeg ikke så nervøs for hvorvidt han ville blive i sin seng - og det er først nu da han er blevet 4 år at han selv er begyndt at komme ind til os når kirkeklokkerne ringer kl. 8.00 (ateistens sind koger!!! Hvad bilder de sig ind med al det larm midt om natten???!!).
Det bliver spændende at se, om hun bliver i sengen i nat :-) Jeg kan godt være lidt nervøs for den del...men tænk al den gulvplads der bliver inde på børneværelset nu når tremmesengen er væk :) I kan se det her - tremmesengen må i selv trække fra:
Uhh, alle de fine projekter der kan laves på den plads!
Måske der så kan blive plads til et lille klæd-ud hjørne:
Kilde: http://www.craftinessisnotoptional.com/2010/05/dress-up-storage.html
eller måske en tegnebar a la LeizyB.dk:
Kilde: http://www.leizyb.dk/2013/09/tegnebar-pa-bornevaerelset
Spændende spændende - eller også skal jeg bare glæde mig over den ekstra kvadratmeter gulvplads ... nej, vel?! :)