At rejse er at leveâŠmen sĂ„ kom ungerne!
Der var engang hvor jeg svor, at jeg aldrig ville stoppe med at rejse ud i den store vide verden og opleve nye og spĂŠndende eventyr. Jeg mĂždte pĂ„ mine rejser flere unge forĂŠldre eller mĂždre, som havde taget bĂžrnene i kufferten og rejst ud for at opleve noget, og jeg svor, at det ogsĂ„ var noget de gjorde for de smĂ„ poders skyld - for intet kunne vĂŠre bedre, end at bĂžrnene allerede i en tidlig alder kunne se, at ikke alle pĂ„ denne planet har de samme muligheder for at fĂžre et dejligt problemfrit (relativt set) livâŠmen sĂ„ skete det: jeg blev morâŠog sĂ„ blev jeg mor for anden gang. Og hvor kan jeg ikke i min vildeste fantasi overveje at slĂŠbe de smĂ„ hoveder med pĂ„ en lĂŠngere tur til et af disse mindre civiliserede lande for tĂŠnk hvis der sker dem noget, det ville jeg aldrig kunne tilgive mig selv. Og ej heller kan jeg forestille mig selv at rejse ud, for tĂŠnk nu, hvis der sker deres mor noget - hvem skal sĂ„ sĂžrge for, at de fĂ„r det bedste liv i verdenen?
 SĂ„ illusionen brast â jeg kommer ikke til at leve et liv med at hjĂŠlpe gadebĂžrn eller lignende, som jeg engang ville have svoret. Og jeg kommer heller ikke til at blive hende der starter en organisation op, som arbejder med innovation i ulande, nej, i stedet er jeg utrolig glad for mit stille liv i lille Danmark med mand og bĂžrn, og hvem ved mĂ„ske der en dag fĂžlger villa, volvo og vovse, man skal Ă„benbart aldrig sige aldrig ;)
 I stedet vil jeg nu glĂŠde mig over, at ungerne endelig er blevet store nok til, at vi nu kan slĂŠbe dem en anelse lĂŠngere vĂŠkâŠog om et Ă„r en anelse lĂŠngere endnuâŠog om endnu et Ă„r endnu en anelse lĂŠngere vĂŠk, og sĂ„ engang mĂ„ jeg pĂ„ eventyr med mine unger â bare et af de mere civiliserede af slagsen!
 Sidste Ă„r gik sommerferien en uge til Bratislava for pĂ„ den mĂ„de at afprĂžve, om ungerne var store nok til en storbyferie (de var 1 og 3) â det var de skam, sĂ„ lĂŠnge den blev udlevet pĂ„ byens restauranter (hvor der ofte var bĂžrnelegehjĂžrne, noget de danske restauranter godt kunne lĂŠre lidt af) og legepladser.
 I Är vil vi sÄ prÞve 2 uger i Italien. Den fÞrste uge har vi lejet en lejlighed i Rom, og den nÊste uge har vi lejet en lejlighed ud til Kysten med privat stenstrand og terrasse hvor forÊldrene kan sidde og nyde et glas vin, nÄr de smÄ poder er lagt i seng. Lyder det ikke bare fantastisk?! Hvor jeg dog glÊder mig.
 Er der nogen af jer der engang har taget jeres unger med pĂ„ en (for jer) grĂŠnseoverskridende rejse? Og hvad var udfaldet â godt eller skidt?
 Nu vil jeg nyde en aften alene hjemme â frem med arbejdscomputeren, sĂ„ jeg kan fĂ„ tjent lidt penge til alle de fremtidige eventyr, store som smĂ„ :)
