Vælg den rigtige håndværker
Den rigtige håndværker kan være svær at finde. Hvad skal man lægge vægt på, når man taler med en håndværker, og hvor kan man lede efter gode håndværkere? Colego guider dig her til, hvordan du vælger den rigtige håndværker til dit projekt.
Hvad er en god håndværker?
Der findes rigtig mange dygtige håndværkere rundt omkring i landet. Fælles for dem er, at de udover at levere et ordentligt stykke arbejde, også er gode til at kommunikere med deres kunder. De taler ikke i alt for mange fagtermer, er gode til at opdatere dig på projektets status og overholder jeres aftaler.
Det er tre vigtige faktorer, som du bør overveje, når du skal vælge en håndværker.
Billigst er ikke altid bedst
Det er ikke altid, at den billigste håndværker er det rigtige valg for dig. Størstedelen af Colego’s kunder har givet udtryk for, at kvalitet er et vigtigere parameter end prisen. En dygtig håndværker forstår derfor at få pris og kvalitet til at harmonere.
Brancheforeninger og garantiordninger
Er din håndværker tillige medlem af garantiordninger som f.eks. Byg Garanti, er du også dækket ind i tilfælde af fejl og mangler på op til 100.000 kr.
Det kan være en god fidus at vælge en håndværker, som er medlem af en brancheforening som Dansk Byggeri eller Håndværksrådet. Det viser dig, at håndværkeren overholder reglementer og arbejder efter etiske standarder. Det er med andre ord et kvalitetsstempel.
Mange bække små gør en stor å
Står du over for et større byggeprojekt, får du hurtigt brug for mange typer af håndværkere. Skal du f.eks. have lavet nyt badeværelse, kan det være relevant først at finde en arkitekt til at lave en tegning over projektet. Efterfølgende får du sandsynligvis behov for et nedrivningsfirma til at fjerne det gamle badeværelse, en vvs’er til at trække nye rør, en murer til at lægge fliser, en elektriker til at installere ny el og en maler til at male væggene.
Det kan derfor være nemmere og mere overskueligt for dig at samle alle delopgaverne til en totalentreprise. Totalentreprenøren holder styr på hele dit byggeprojekt, og du skal kun i dialog med én håndværker.
Indhent nemt flere tilbud
Hvis du ikke orker at bruge flere timer på at søge efter den rigtige håndværker, kan du med fordel indhente tilbud på colego.dk. Her får du 3 tilbud på din opgave - gratis og uforpligtende. Det giver dig mulighed for med hjælp fra disse råd nemt at vurdere, hvilken håndværker er det rigtige valg til dit projekt. Du får samtidig også et realistisk billede af både prisniveau og tidshorisont for din opgave.
Hvis du ikke ved, hvilken type håndværker du skal have fat i, så kan Colego’s kundeservice hjælpe dig. Opret din opgave gratis og uforpligtende på colego.dk, så finder vi ud af, hvilken type fagmand du skal bruge, og om dit projekt med fordel kan samles til en totalentreprise.













