så kom nattevagten herop 01.30 - ikke den mandlige så det var jeg i det mindste glad for at de respekterer. hun går så, og siger hun kommer tilbage “om ikke så længe” i mit hoved betyder “om ikke så længe” og “lige om lidt” indenfor de næste tyve minutter, men jeg tænkte hun nok ville komme igen om en time, det er det tidsrum hun plejer at lade mig være alene i og også det de normale nattevagter (hende her en en fast vikar) plejer først på aftenen. jeg bruger så de næste to timer og et kvarter på at diskutere med stemmerne om jeg ikke godt må lægge mig ned og sove for jeg er egentligt ret træt og kunne godt have brugt noget hjælp til at komme ned at lægge. det lykkedes mig så og er næsten faldet i søvn (eller halvsover) da jeg hører nøglen i døren og sætter mig op. ind kommer begge nattevagter og jager mig op fra sofaen for nu skal min seng redes. hvad fanden er det for noget, ved godt se nok gør det i en god mening, men nu har jeg brugt over to timer på at komme ned og lægge på den sofa og fandme så om I ikke hiver mig op af den. de reder så seng (ikke noget med at spørge om jeg kunne tænke mig min seng blev redt) og hvad tror I der sker - så siger stemmerne jeg ikke må lægge mig ned (🎏) - det havde noget at gøre med topmadrassen tror jeg. nå men kvindelig nattevagt begynder så at stå og skubbe mig og give i mig (hårdere end hun må) for at få mig ned i sengen og da jeg ikke vil det bliver hun sur og siger at så må jeg jo stå der resten og natten og går. helt seriøst er så fucking træt af de vikarer og dem fra det faste personale der bare ikke fatter en skid. i stedet for at være undersøgende på hvorfor jeg ikke vil lægge mig ned, rumme mig og gå til mig med omsorg så går hun straks til at tænke at jeg bare skal være på tværs for at ødelægge hendes dag, altså seriøst hvorfor fanden arbejder du i psykiatrien hvis du ikke kan lide psykisk syge mennesker?? nu har jeg pillet topmadrassen af og kan så bruge de næste (forhåbentligt ikke timer) på at få lov til at gå i seng igen
