På anden dagen tog min familie og jeg turen ud til Manley Beach for at nyde det dejlige forårsvejr, men inden da drog vi ud på en 10km tur langs kysten ud til vandet fra split bridge til Manley. Det kan jeg helt klart anbefale, for til vores overraskelse er Australien super dyrerigt på trods af at landet er så tørt. Bare på vores korte udflugt fik vi muligheden for at se papegøjer i alle regnbuens farver, og vandet var så klart at man kunne observere fiskenes travle liv fraklippeskrænten. For at toppe det hele vrimlede det med kamæleoner, vilde kalkuner, pelikaner, papegøjer ja det kunne ingen ende tage! Efter en dag på stranden tog vi en passagerbåd tilbage til Sydney centrum, kaldt Circular Quay omringet af en tæt mur af skyskrabere (virkelig en magisk sejltur).










