Thomas´ Blog

[thethomaswblarsen-blog]

På vores sidste dag i Australien, pakke vi vores kufferter, kørte tværs over øen, og tog færgen over til fastlandet, for derefter at sætte kursen mod Adelaide. Ved middagstid ankom vi til lufthavnen, hvorfra vi skulle flyve 16.000 kilometer på 24 timer i strakt arm hjem til Danmark puha, men vi nåede heldigvis sikkert hjem.

Turen til Australien er absolut et af mit livs mest fantastiske rejser, som jeg aldrig vil glemme. Jeg har oplevet Australiens natur i sine mange facetter og rejsen har nu gjort mig lidt klogere på dette fremmede kontinent og landets befolkning. Jeg kommer helt sikkert til at savne naturen og Australiens unikke kultur og historie, men så må vi se om det bliver til et besøg endnu én gang ude i fremtiden. For nu vil jeg bare sige tak for opmærksomheden til alle jer følgere som læser min blog. Hav det godt derude og god rejselyst. :D  

[thethomaswblarsen-blog]

Sidste dag på Kangaroo Island bød på en tur til stranden, hvor vi nød det gode vejr og sælernes selvskab. :D  

[thethomaswblarsen-blog]

Kangaroo Island viser Australiens natur i sit sande jeg. Da øen er upåvirket af fremmede planter og dyr, og derfor har haft lov til at gå naturens og evolutionens gang. Øen bød på ekstraordinære naturoplevelser som Remarkable Rocks, Admirals Arch, urgamle fyrtårne og andre unikke naturperler omgivet af skove dækket af graspalmer og kridthvide eucalyptustræer. Af vores oplevelser gjorde Remarkable Rocks og Admirals Arch dog et særligt indtryk. Remarcable Rocks var en enorm granit sten, næsten på grænsen til et bjerg, som var udhulet af vinden og vejret igennem tusinder af år til kunstneriske stenskulpturer. Admirals Arch var en massiv 15 meter bred sort klippevæg, som ragede 300 meter ud i havet, hvori væggen var gennemhullet til en enorm port ud til det sydlige ocean. Under hvælvingen legede søløverne lystigt i vandet, og man fik næsten lyst til en dukkert, hvis det ikke havde været for de kraftige bølger og den råstærke vind. :D

[thethomaswblarsen-blog]

To nysgerrige kænguruer vi så på turen på tværs af øen. :D

[thethomaswblarsen-blog]

Næste stop: Kangaroo Island. Vores sidste 3 dage brugte vi på øen Kangaroo Island. Ja og navnet tager man ikke tage fejl af, for allerede på førstedagen vrimlede det med kænguruer i alle størrelser rundt om campingpladsen, og træerne var fyldte med farverige fugle, kæmpefirben og små koalaer. Selv om man ikke skulle tro det er Kangaroo Island en gigantisk ø på størrelse med Sjælland! Men størstedelen ligger dog stadig hen i ødemark med en tætbevokset tør vegetation. Efter 1. Verdenskrig blev mange soldater tilbudt et stykke land på øen, og på fastlandet i nærheden. Dette gjorde den australke regering for at reintegrere soldaterne i det australske samfund, da de vendte tilbage fra krigen som øen stadig bæger præg af i dag.   

[thethomaswblarsen-blog]

Næste stop: Pink Lake. Fra hovedvejen der strækker sig mellem The Grampians til færgen der gik mod Kangaroo Island, gjorde vi vores sidste ophold inden vi skulle ud og sejle. Pink Lake er et helt unikt naturfænomen, som opstår i en række søer i Australien, og få steder i Amerika. Søerne får deres lyserøde farve, da koncentrationen af himalayasalt (saltet findes hyppigt i himalayabjergene) er særlig høj i disse søer. Det høje saltindhold som vandet indeholder, forhindrer fisk og andre organismer i at kunne overleve i søen. Få bakterier og alger har dog tilpasset sig klimaet i den salte sø, og netop disse alger og bakterier er røde, eller producerer et rødt farvestof der giver søen dens klare farve. I starten troede vi søen var tonet rødt i forbindelse med et kemikalieudslip eller lignende, med åbenbart har naturen flere hemmeligheder gemt oppe i ærmet.. Der kan man bare se. :D  

[thethomaswblarsen-blog]

Næste stop: The Grampians. Sidst på den første uge, besluttede vi os for af lægge vejen forbi nationalparken the Grampians. Området ligger omkring 200 km fra kysten, så det var en lang køretur dertil, især da vi kørte I en autocamper, som skramlede rundt med bestik og tallerkner i et øredøvende niveau… Naturparken er et stort bjergområde, som ligger midt ude i et rustrødt ørkenagtigt terræn. Da vi kørte i området mødte vi kun 2 lastbiler inden for en times kørsel, så landskabet og befolkningen passede meget godt sammen. Da vi så endelig nåde frem gik vi turen mod Halls Gap, et klippeudspring på toppen af hovedbjergkæden. Vi oplevede også Australiens bud på the Grand Canyon, som var et enormt skar der var formet efter en nu udtørret flod, der har skåret sig ned igennem klippesiden som vi gik langs. Det var en super spændende oplevelse. Hvis nogle af jer følgere vælger at gå turen selv, så tag jer i agt for de giftige slange, edderkopper og andre krybdyr som der gemmer sig i krattet. I skal især være opmærksomme, hvis i vælger at gå på en særlig varm dag da dyrene er mest aktive ved høje temperaturer. :D  

[thethomaswblarsen-blog]

Næste stop: The Twelve Apostels. Godt midt på ugen så vi de berømte kalkstensformationer, ca. 50 km vest for Cape Otway National Park. Søjlerne er blevet dannet af erosion igennem tusindvis af år, men netop disse 12 stensøjler står stadig stædigt tilbage over havet overflade. Søjlerne står stadig da de netop er placeret på toppene af den ekstra hårde vulkan stentype, man kalder basalt. Hvis i vælger at se The Twelve Apostels, må i love mig at komme uden for sæson, da der var særlig mange turister, da vi så området, ellers er det en super attraktion at se. :D      

[thethomaswblarsen-blog]

Næste stop: Cape Otway lighthouse, selve området Cape Otway er en af Australiens verdenskendte nationalparker, og ved det sydligste punkt på ruten ligger Cape Otway light house. Med andre ord, et 30 meter højt kridhvidt fyrtårn, der står på et klippeudspring ud til havet. Min familie og jeg planlagde at bruge dagen på at gå en et stykke i området på The Great Ocean Walk, der er en underafdeling af The Great Ocean Road. Turen bød på uventede overraskelser, som synet af en vild søløve på standen der faktisk var ret aggressiv, da den bed efter os da vi gik forbi, men det gik heldigvis… Herefter gjorde vi opdagelsen af et vandfald ved navn Rainbowfalls, hvor vandet falder direkte ud i havet det har jeg aldrig set magen til før. Vi så også en usandsynlig smuk udsigtspost halvvejs på udflugten her kunne vi se hundredvis af kilometer ud i horisonten HELT FANTASTISK :D. Hvis i følgere ønsker at gå turen selv, skal i bare starte ud ved stien der går mod vest fra fyrtårnet indtil i når et højdepunkt, hvorfra i kan se cirka 40 km ned langs sydkysten. Selvom turen er lang, vil i ikke fortryde det når i ser udsynet fra toppen når i runder den højest bjergkam, der går næsten lodret ned mod det brusende hav.    

[thethomaswblarsen-blog]

Næste stop: Beach Forest, ja en vaskeægte regnskov I et land som ellers er så tørt og fyldt med rustensand, hvem skulle have troet det... Junglen bestod af mægtige 100 meter høje eukalyptustræer, som nok har stået der før et menneske har haft chancen til at lægge deres øjne på skoven for første gang tilbage i oldtiden. De store træer fældede enorme røde, grønne og orange flager af bark som gav skoven en næsten grotteagtig stemning, og man følte sig pludselig helt uanseelig blandt skovens kæmper. Det dæmpede lys i junglen gjorde især også oplevelsen helt enestående. Vi var alle dybt fascinerede af den enorme regnskov, de mange nye planter, samt røde og sorte papegøjer svævede lystigt blandt trækronerne over os. Det var i sandhed en enestående eventyrlig oplevelse.

[thethomaswblarsen-blog]

Det næste stykke tid havde vi sat os for at udforske The Great Ocean Road. Ruten blev bygget af soldaterne der kom hjem efter 1. Verdenskrig, og er nu et mindesmærke for dem som døde i krigen. Ruten strækker sig 243 km helt ude langs sydkysten af Australien fra Torqay til Warrambool. Vi startede turen ud ved Torqay, hvorfra vi begav os ud på The Great Ocean Road. Første stop: Bells Beach. Stranden var en unik naturperle, da hele kløften ind i landskabet var eroderet ud fra kalkklinterne. Fra toppen af klinten kunne vi nyde udsynet ud over det sydlige oceans mægtige bølger brage voldsomt ind mod klippeskærene, mens man mærke den salte vind rive i ansigtet og tage fat i kroppen, ja det var i sandhed et syn for guder.

[thethomaswblarsen-blog]

Tidligt næste morgen pakkede vi kufferterne, og tog afsked med Camilla. Vi fløj ved omkring middagstid fra Sydney Domestik airport til Melbourne med selskabet Virgin Australia som var super godt og billigt selvfølgelig. I Melbourne overnattede vi på Hotellet Punthill, hvorfra vi næste morgen lejede en autocamper lidt uden for byen, da kunne eventyret endelig begynde vi satte kursen mod The Great Ocean Road! :D    

Billedet i ser øverst er os der sidder i Sydney og venter på flyet.

Billedet i ser nederst er fra da vi ankom til Melburne. 

[thethomaswblarsen-blog]

Min familie og jeg sluttede opholdet af i byen, med en middag på kajen med udsigt til Sydney Harbour Bridge. her kunne sidde og nyde de sidste solstråler skinne over skyskraberne, mens vi indtog vores middag under palmerne. Vores middag bestod i et stykke langtidsstegt kængurukød anrettet med sauce og rødbedeskiver. For at være helt ærlig havde jeg ikke regnet at sådan et specielt dyr smagte betydeligt godt, men WOW det var super lækkert, så hvis i får chancen en dag for at smage denne udsøgte ret så grib chancen YOU WORN´T REGRET IT!

[thethomaswblarsen-blog]

Senere samme aften var vi til koncert i Operahuset, og holdop den bygning er et absolut masterpiece. Operaen i Sydney er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon i 1970, hvilket jeg syntes vi kan være rigtig stolte af. Koncerten foregik inde i den midterste af de tre ”appelsinskaller” som man nu kalder dem koncerthallen kan i kan se på billedet ^^. Det vil jeg nok sige var den største oplevelse jeg fik i Sydney, det var rent ud sagt fantastisk! Det wienske drengekor kom og sang sammen med Sydneys eget elitekor :D. Jeg vil bare sige at hvis nogle af jer føler at i kunne tænke jer at tage et smut til Sydney, så er det her et absolut MUST DO.

[thethomaswblarsen-blog]

På anden dagen tog min familie og jeg turen ud til Manley Beach for at nyde det dejlige forårsvejr, men inden da drog vi ud på en 10km tur langs kysten ud til vandet fra split bridge til Manley. Det kan jeg helt klart anbefale, for til vores overraskelse er Australien super dyrerigt på trods af at landet er så tørt. Bare på vores korte udflugt fik vi muligheden for at se papegøjer i alle regnbuens farver, og vandet var så klart at man kunne observere fiskenes travle liv fraklippeskrænten. For at toppe det hele vrimlede det med kamæleoner, vilde kalkuner, pelikaner, papegøjer ja det kunne ingen ende tage! Efter en dag på stranden tog vi en passagerbåd tilbage til Sydney centrum, kaldt Circular Quay omringet af en tæt mur af skyskrabere (virkelig en magisk sejltur).

[thethomaswblarsen-blog]

På den første dag I Sydney spadserede vi en tur fra Sydney Harbour Bridge til Operaen, og videre ud igennem byen til Hyde park, som virkelig er en botanisk have i særklasse. Parken snor sig langs havnen hvor du har en fantastisk udsigt med træerne i forgrunden ud over bymidten, og bag dig strækker parken sig et par kilometer op imellem bakkerne fyldt med en samling af alle verdens træer, der ifølge mig en naturoplevelse i særklasse. Jeg blev simpelthen så fascineret af dem, så jeg har udvalgt to, som jeg syntes i skal se hvis i vælger at se det engang. Det skal dog også siges at vi var heldige med vejret og årstiden, for når vi her i Danmark har efterår er det forår i Australien med en temperatur der ligger oppe omkring 25-30 grader. Jeg kan varmt anbefale jer følgere derude til at skridte en tur af i Hyde Park, især hvis I har brug for et pusterum fra storbyens travlhed og osende trafik.

Træerne: Dracula træ (saften er knaldrød) Figntræ (rødderne gror fra grenene til jorden)

[thethomaswblarsen-blog]

Det hele startede en stille gråvejrsdag en lørdag morgen i det gode gamle Danmark. Min familie og jeg havde tilbragt nattetimerne på Imperial hotel nær rådhuspladsen i København, hvorfra vi kørte med taxi til lufthavnen (fun fact: Kbh lufthavn er den største i skandinavien!) By the way hotellet var mega comfy og med brunch, spiste mig nok lidt for mæt… Derfra tog luxusen kun til for Qatar airlines har forstået hvordan man tager luxus til et helt nyt niveau, på verdens største passagerfly airbus A380. Derfor undrede det os heller ikke at selskabet netop er blevet kåret til verdens bedste i branchen. Jeg siger jer jeg kunne have brugt flere uger på det fly uden et strejf af kedsomhed, og det siger ikke så lidt! Efter 7 timer mellemlandede vi i Hamad-airport midt i en ørken til vores overraskelse. Hvorfra vi spenderede 3 timers tid i صالة البرتقال eller Orange lounge (google oversættede det HaHa…) Herfra nappede vi endnu et enormt fly til Sydney international airport WE MADE IT :D .    

#whatajurney #Qatarairlines #comfortforthewind #Sydney