THE GOLDEN NOTES - FERNISERING
+ Live Perfomance: Orbit Stern
Den norske kunstner Hanne Hvattum udstiller værket THE GOLDEN NOTES – en remix af Paul Austers roman ”The Brooklyn Follies”, og du er velkommen til åbningen af udstillingen i VESS.
Værket består af 138 indrammede bogsider, hvor dele af teksten er overmalet med guld. Frem fra romanens sider springer nu en helt ny tekst, der bærer Austers ord i sig, men samtidig vrider sig i sin helt egen og mere poetiske retning.
Boblerne flyder fra kl. 16.00.
Det fremragende band Orbit Stern giver en eksklusiv koncert kl. 17:00.
Og de indrammede tekster kan læses – og købes for 200 kroner stykket – all night long.
VELKOMMEN!
……….
HANNE HVATTUM (f. 1983); uddannet journalist en gang for længe siden, men arbejder i dag i grænselandet mellem litteratur, dokumentar og kunst. Bruger tekst og billeder til at undersøge hvad det vil sige, at være menneske.
THE GOLDEN NOTES er hendes første soloudstilling.
Se mere her:
www.hannehvattum.com
ORBIT STERN, bestående af Frederik Juul Hauch (DK) og Samuel Hällkvist (SVE), er en bastard-agtig størrelse hvor syntetiske og akustiske lyde smelter sammen med elektriske trommer, guitar og percussion – i et soundtrack for det indre øje.
Bandets første album ”Ude i skoven, inde i byen” udkom på Boogie Post Recordings i oktober sidste år, og har blandt andet fået disse ord med på vejen:
“Orbit Stern er et postmodernistisk mashup på kanten af det dekadente forfald. Der er funklende og levende stjerner. Ude i skoven, inde i byen er en herlig LP til mennesker der er stødt på grund i storbyens berusende stemning. De vil ikke hjem og de vil ikke blive. Hällkvist og Hauch har 100% styr på musikken. Lækkert.” (Niels Overgård, jazznyt.blogspot).
Læs og lyt her:
https://www.facebook.com/orbitstern
www.orbitstern.com
……….
Åbningstider: Fredag 14. marts fra kl. 16 – 22 Lørdag 15. marts fra kl. 12 – 17 Søndag 16. marts fra kl. 12 – 17
VESS Oehlenschlægersgade 36 1663 København V









