Krabbesholm Højskole og deres kunstlinje inviterer til udstillingen doppelgänger + skin.
Selv beskriver eleverne udstilling således:
"Temaet for kunstholdets udstilling er "Kopi", og en kopi kan blandt andet være en dobbeltgænger. Men også en spejling eller et aftryk.
Kopien kan stille spørgsmål til autenciteten, og en kopi kan blive en original for en ny kopi. Og så videre ...
Tolkningen af temaet har vide rammer og har været overladt til eleverne selv. Efter diskussioner og samtaler med hinanden og lærerne selvsagt."
Under hele perioden vil den tidligere elev Signe Lilja kuratere og bestyre åbningstiderne som gælder fra d. 23.11 til d. 28.11 med åbent fra kl. 13.00 til 17.00. Vi tog ned forbi for at få en snak med Signe og det kom der dette spændende mini-interview ud af.
Mit navn er:
"Signe Lilja, 20 år, København"
Du gik på Krabbesholm, hvornår?
"Forårs semesteret 2013"
Hvilken linje gik du på?
"Kunstlinjen"
Hvem er den typiske Krabbesholm elev?
"Den typiske elev er kreativ, og har lysten til at prøve kræfter med sin kreativitet. Jeg var selv 19 år det jeg gik der, så vil nok sige alderen typisk er 19-22 år. De fleste går et semester efter de har gået i gymnasiet."
Hvor kommer eleverne fra?
"Jamen de fleste kommer selvfølgelig fra hele Danmark, men der er også mange nordmænd og svenskere. Da jeg gik der, havde vi også et par elever fra Japan, Frankrig og USA gående. Det var ret fantastisk med diversiteten med de forskellige nationaliteter."
Hvor mange elever går der på skolen?
"Der går omkring 120 elever som er fordelt på fem forskellige linjer: design (textile/møbel), arkitektur, kunst, grafisk design og foto."
Udover undervisningen som fylder en del, hvad var så det sjoveste/bedste som du har taget med fra opholdet på højskolen?
"Der var en total god oplevelse generelt og virkelig til dato en af de mest sociale oplevelser jeg har haft. Man er måske langt væk hjemmefra, og kender ingen når man starter, men når det bliver hjemrejse dag, vil man ikke af sted. Jeg fik rigtig mange gode venner fra hele Danmark, bl.a. min roomie Simone, som jeg stadig ser meget. Udover det sociale på selve linjerne, har vi også ”gang-grupper” og sammen har vi et fælles ansvar for eksempelvis rengøring osv. Men det gjorde sig bare til, at vi blev rystet endnu mere sammen på kryds og tværs. Man bor sammen, man spiser sammen og man fester sammen. Alt sammen på en gammel herregård i Skive."
Skete der noget ekstra spændende ift. undervisningen som gjorde oplevelse ekstra interessant?
"Ja, Krabbesholm er ret gode til at gøre det nutidigt og spændende. Der kommer bl.a. gæstelærer fra hele verden, der underviser og samtidig bor på skolen. Vi blev f.eks. af Skive Kommune udstedt en konkurrence om at skabe en anderledes vinkel/happening på en rundkørsel som kommunen skulle have implementeret i kommunen. Her var alle linjer velkommen til at bidrage med deres bud, og det gjorde konkurrencen rigtig sjov – så kunne man også være sammen med nogle fra de andre retninger."