Hvorfor skal indsatte tidligt ud
Fra min gamle blog - postet 29-05-2011
Jeg forstår ikke at f.eks. overfaldsmænd skal kunne komme ud tidligere fordi at bestemte forbrydere skal straffes hårdere. Er det et fup-nummer for at få os til at tro at de står for strenge straffe? Jeg kan læse at de over i Californien lader folk slippe med 18 dage i fængslet, når de idømmes 180 dage og Lindsay Lohan slipper med 35 dage i eget hus ud af en dom på netop 180 dage. Er det ikke at skabe manglende respekt for loven? Jeg synes at det engang imellem er utrygt at gå på gaden. Når vi er i byen er der nogle grupper som ikke vil drikke med os, men bare står og provokerer. Jeg er bange for at nogle vil slå mig, så det betyder meget for mig at en eventuel overfaldsmand ikke vil kunne møde mig på gaden 2 måneder senere. Er der nogen som kan forklare mig hvorfor at de indsatte nu skal tidligere ud fordi at man er kommet til at give folk så lange straffe? Burde man så ikke have bygget flere fængsler istedet?






