Hvad gør dig hel indeni? Eller skulle jeg spørge hvem? Hvad hviler din identitet på og hvem opfylder dine dybeste behov? Hvor henter du åndelige, emotionelle og mentale resourcer, når du ikke har mere i dig selv? Jeg tror at alle mennesker tror på noget - har fast tillid til noget de håber på, og er overbeviste om ting der ikke kan ses. Min værdi som menneske ligger ikke i, at jeg er min mands pagtspartner, eller mor til mine børn. Den ligger ikke i, at jeg udretter ting, opfører mig godt eller ser verden på en bestemt måde. Mit største forbillede i det at være menneske og leve i pagtsrelation er min Papa. Ikke min far som var med til at lave mig da han havde sex med min mor, men min himmelske far. Min værdi er, at jeg er hans, og han er min - resten er deltaljer! I den relation er jeg hel og får altid fyldt på. Her lærer jeg alt om at elske ubetinget og være ubetinget accepteret. I hverdagen og især når jeg når mit nulpunkt så snakker jeg med min Papa - hun ved altid hvad jeg har brug for, uanset om det er opmuntring, provokation, trøst, formaning, udfordring, påmindelse, kærlighed, sandhed eller noget helt andet. Hvem og hvad tror du på? Hvor tanker du op? Hvem er dit forbillede i at leve i pagtsrelation? #pagtsrelation #pagtstræ #keepyourloveon #tro #identitet #papagud










