Hædersmænd
Forleden kunne Danmarks ærligste og mest troværdige dagblad, Ekstra Bladet, berette, at hollandske rockere er rejst til Syrien/Irak for at deltage i krigen mod IS sammen med kurderne.
Det er på ingen måder ulovligt, slog flere jurister fast, mens parnasset naturligvis havde travlt med at beklage, at man ikke kan forbyde den slags.
Det oplagt glædelige budskab ved denne historie er jo, at når den europæiske borgerkrig kommer, så har vi i det mindste en kampvillig gruppering i landet, der formentlig vil stå på frihedens side: rockerne.
Politiet har jo for længst givet op, og vores politikere vil aldrig turde bruge militæret i en intern konflikt. Det vil derfor udelukkende være op til private modstandsgrupper at forsvare aftenlandets frihedsrettigheder, og vi kan således glæde os over dette tegn på, at i hvert fald en kampdygtig gruppe tydeligvis står klar.
På Skillingen er vi s'gu ligeglade med, om de har købt deres våben for narkopenge, hvis de er de eneste, der vil forsvare trykkefriheden. For, som barden selv har skrevet:
"lad enhver bevise da sin ret i ridderfærd."
//Skrevet af Rakitin













