Platnar
Forfatteren Sigurd Hartkorn Plaetner fik sandelig travlt med at forsvare sig, da han opdagede, at netop hans Politiken-kronik ikke var gået lige i deleknappen på de sædvanlige spredere af alt for mange "tankevækkende" avisartikler.
Næh, verdens smilende gymnasiepiger(m/k) var i stedet ude med riven, for de havde naturligvis ikke forstået, at Platnars skriv om en træt, caféfrekventerende forfatters foragt for to af beværtningens kvindelige gæster, jo i virkeligheden rummede en dy-y-ybere mening. Hold godt fast: det er jo sådan, vi taler om de fremmede.
Man måtte forstå, skrev forfatteren i et ynkeligt efterskrift bragt i Politiken et par dage senere, at den oprindelige klumme, som var et udfald mod et sæt veninder med henholdsvis højlydt pissestråle og symboltunge ravsmykker, var en karikeret parafrase.
Kvinden, som pissede så højlydt, så Sigurdsen blev afbrudt i sin rolige jagt efter sidste nyt indenfor hornbriller, var altså virkelighedens sådan en Omar, der kaster bønner mod Allah, og når den klamme veninde bar ravsmykker, var det jo, for fanden, et tørklæde.
"Jeg har naturligvis intet imod ældre kvinder fra Hellerup, der foretter deres nødtørft på et cafétoilet," skrev den tolerante forfatter, der jo blot ønskede at sætte et spejl på retorikken.
Nej, hipster-bøssen mente det naturligvis ikke, men det gør Skillingsavisen.
Bevares, Rakitin er ude af huset, så De må leve uden trusler om voldtægt og de værste hårdkogtheder. Som Sigurd mener jeg i grunden, at kvinder da gerne må tisse, men den ligefremme pisselarm bør nu forblive en mands værk.
Man(d) kan eksempelvis skræmme som på bryllupsnatten "Kærlighed i koleraens tid", hvor Doktor Urbinos hestelignende stråle forekommer den søsyge Fermina Daza så potent, "at det forstærkede hendes rædsel for den massakre, hun frygtede.
Skillingsavisen ser ingen grund til at afsløre, hvad der sker med Urbinos aldeles værdige stråle, da alderdommen nærmer sig.
Vi vil i stedet berette om, hvorledes man(d) ligefrem kan imponere med sin akt som i "Sexus", hvor Henry Miller kombinerer en "langsomt voksende og dødsensfarlig stivert, som skyldtes cognac'en" med trangen til at tisse, da Irene, en lam mands kone, pludselig åbner toiletdøren, hvorefter hun beundrer den flotte forestilling. Hun vil ikke bolle, da "der bliver skandale", men Miller kan naturligvis sprøjte uden nøgenhed. Læs bogen, hvis De vil vide mere, usling!
Skal vi virkelig tale om tis, når Sigurd har skidt i kummen?
Ja, hvorfor ikke? Når frelste forfattere, der skriver frelste kroniker bliver mødt med kritik for at være for hadefulde, må vi indse, at det er ved at være slut med Danmark.
Der var ikke nok had, før det var for sent.
//Skrevet af Varenukha