#søgaard

[aagaardsbilleder]

En hel masse fra Søgaard!

I de nyeste skanninger er dukket en del personer fra Søgaard op. Søgaard skole, og bare Søgaard... om der er en sammenhæng, eller hvad den er, ved vi endnu ikke, men det er da noget at tage fat på :-)

Vi lægger ud med en ny, som er en genganger fra et tidligere billede...

Herover: Billednummer 710, Iver Hansen, Søgaard skole.

-Jeg ved ikke lige noget om Søgaard skole... Er der nogen derude der ved om det er en højskole, eller en almindelig skole? -Eller måske noget tredje? -Det kunne jo være rart at vide om Iver er Elev eller lærer. 

Hvorom alting er, så har vi ham også på et tidligere billede:

Herover: Billednummer 465, Hr. Tindgaard, Søgaard.

-Manden i midten er Iver fra billedet ovenover. Og én af de andre er så nok Hr. Tindgaard... Samme spørgsmål rejser sig: Er de elever, eller lærere på denne Søgaard skole, eller bor de bare i/på Søgaard? ... det er noget for kildedetektiverne!

Men de herrer er ikke de eneste fra Søgaard:

Herover: Billednummer 704, Margrethe Brams, Søgaard.

-Er der mon en relation? -Om ikke andet er der måske en relation til Claus’ historie om hans aner, det er i hvert fald samme efternavn :-)

Men nu skal det jo ikke kun handle om Søgaard-folk, så I får lige en enkelt afstikker:

Herover: Billednummer 708, Sørensen Rastrup, Lunderskov.

Har du oplysninger om Søgaard, eller nogle af personerne, så husk at vi sætter stor pris på, at få dem samlet ind via denne formular.

Inden jeg smutter for i dag, vil jeg lige minde om, at det er på onsdag d. 3. juni kl 17 at man kan gå med på en lille tur i nogle af Aagaards kendte og ukendte slægters fodspor, og bagefter se filmen “skyggen af en helt” der netop behandler temaer omkring slægter og generationer.

Billetter kan bestilles her.

Slægt skal følge slægters gang… sådan synger vi til jul og nytår, og det er vel egentlig en meget god beskrivelse for hvordan tid og generationer hænger sammen. Vi er alle del af en slægt der smyger sig tilbage gennem fortidens tåger. Nogle af os er heldige at kende til en del af den, mens andre må leve i uvidenhed om alle dem der er gået forud.

Filmen ”Skyggen af en helt” handler om et sådant møde med slægten. Inden premieren i Nicolai Bio, kan du komme med på en vandring gennem Kolding, hvor vi vil møde både kendte og ukendte slægter… måske endda DIN slægt? Turen går forbi flere interessante steder i byen, og varer ca. halvanden time. Tilmelding via nicolaibio.dk

[mks3bold-blog]

Pigen fra Auxerre

Stilistisk Dædalisk marmorskulptur

Fra 700-600 fvt.

Billedbeskrivelse:

Kore (kvinde) med frontal holdning, som er stående og påklædt. Armene er tæt inde til kroppen, højre arm er bøjet med hånden på brystet. Hun bærer et sjal og har en kjole på med et bælte ved hoften. Håret (perlehår) er meget symmetrisk med fire fletninger på hver side og pandehår. Håret er skulptureret i mønstre og er inspireret af den ægyptiske stil. Øjnene er udstående og øjenbrynene følger øjenformen (symmetrisk). Hovedet er trekantsformet og hun har det karakteristiske arkaisk smil.

Skulpturen er ikke fuldstændig naturlig – bærer ikke præg af anatomisk studering. Proportionerne er ikke korrekte; kvinden har bl.a. meget store fødder og hænder med lange fingre. Tæerne er lige store.

Det ses at skulpturen er slidt – kvinden mangler det halve ansigt.

http://soeg.smk.dk/vark.asp?ObjectId=66240  

[mks3bold-blog]

Et billede af nutidens helte

Det er svært at definere, hvad en helt er, og egentligt tror jeg, det er meget individuelt, hvornår man opfatter nogen som værende en helt. For hvad er en helt, og hvad gør, at nogle mennesker – enten fiktive eller virkelige – er berettiget til lige netop denne betegnelse? For mig er en helt, en som kan tilsidesætte sig selv og sine behov. En med en vilje til selvopofrelse i en sådan grad, at andres liv prioriteres frem for ens eget, styrken til det, at kunne gennemføre det og en vedholdenhed, som den Odysseus udviste, da han bl.a. forsøgte at redde sine mænd ”… stod utallige kvaler igennem på vej over havet, stred for at redde sit liv og få bragt sine svende tilbage”. Det jeg mener, er at, en ægte helt hverken tænker på sig selv; økonomisk belønning, sit ry eller æren ved selve titlen, de agerer udelukkende ud fra andres behov - det er næste kærlighed. Helte er hæderlige typer, som hverken hoverer eller bryder normer. Derfor mener jeg, at det kan diskuteres, hvem den egentlige helt er i Illiaden efter et nutidigt perspektiv. Achilleus, der fremstilles som helten besidder mange heltelige egenskaber; han er modig og stærk, fordi eftersom han går i krig og vinder sine kampe. Dog kæmper Achilleus udelukkende for sin egen ære og ry, hvorimod ”kronprinsen” af Troja Hector er selvopofrende for sin by Troja og dens indbyggere, uden at tænke på sine egne behov. Desuden mener jeg også, at Achilleus’ heltestatus bør tages til overvejelse eftersom Achilleus bryder normer; efter at have slået Hector ihjel, slæber han liget efter sin stridsvogn. Dette viser fuldstændig mangel på empati, hvilket er grundlaget for en helts bedrifter.  

En perspektivering til helte temaet kunne være Ludvig Holbergs ”Ulysses von Ithaca fra 1724”, hvor Holberg kritiserer forherligelsen af helte. Dette finder jeg også gældende i Illiaden, hvor Achilleus fremstilles som en krigshelt uden at tage i betragtning, at det er for sin egen ære. Ligeledes fremstilles Holbergs Ulysses, der går i krig for, at redde Menelaus’ kone Helene, men samtidigt er han egocentreret, da han vælger, at ofre tjeneren Chilian for, at Troja kan besejres.

En soldat der drager af sted i et forsøg på, at andre mennesker kan blive frie og få en demokratisk styreform, må anses for at være en helt, i mine øjne. 

[mks3bold-blog]

Iliaden

[mks3bold-blog]

Persefone

I Græsk mytologi: Gudinde og dødsrigets dronning Persefone

Latinsk betegnelse: Proserpina

Persefone er også kaldet Kore, som betyder pige/datter på græsk.

Hun er datter af Zeus og den græske frugtbarheds-/ korngudinde Demeter(Ceres). I Iliaden og Odysseen fremgår det nære bånd mellem Persefone og Demeter ikke, men det er det bærende element i de Eleusinske mysterier (historier til ære for Demeter).[2]

I Demeterhymen, en homerisk hymne dvs. en slags digtning nedskrevet i ca. år 800 f.kr., beskrives myten om Persefone: Persefone er ude og plukke blomster på marken, da dødsrigets gud Hades (Orcus – Zeus’ broder) stiger op af jorden og bortfører hende(ses på Nr. 2). Da Persefone spiser en enkelt kerne fra et granatæble (symbol på frugtbarhed og udødelighed) bliver hun tvunget til, at blive i dødsriget og tvangsgift med Hades (ses moderniseret på Nr. 3 ). Hendes mor, Demeter, savner Persefone så meget, at hun truer med at standse al vækst. For at forhindre hungersnød må Zeus gribe ind og indgår en aftale med Hades således, at Persefone skal tilbringe 2/3 af året i de dødeliges verden sammen med Demeter og 1/3 af året i underverdenen hos Hades.[3] (Disse ned- og opstigninger kan symbolisere, at når kornet bliver lagt ned i jorden blomster det op igen)

Persefone beskrives ofte gennem sin moder, og hun har ingen egentlige funktioner uden for underverdenen (hvor hun skal udfører menneskets forbandelser og hersker over ”de dødes skygger”) bortset fra at hun måske skal opfylde hendes mors behov og udfylde barne-/datterrollen i Demeters liv, i og med Demeter ikke kunne fungere, da hun var forsvundet.

Gengives:

-       Ofte som værende ung og smuk, og smykket med korn og aks, da hun er datter af korngudinden Demeter[4] (ses på Nr. 3)

-       Ofte sammen med Demeter, og nogle gange også den eleusinsk prins Triptolemos, som de overdrager kornet til[5] (ses på Nr. 5)

Attributter/kendetegn:

-       Et granatæble (ved at spise en lille kerne fra dette blev hun uløseligt forbundet til Hades) (ses på Nr.1 )

-       En Fakkel (symbolisere hendes ufrivillige tilknytning til dødsriget[6]) (ses på Nr.5)