Vi har lige hørt at man i Veksø nok skal forvente parkeringskontrol ved S-togsbanen fordi Egedal kommune har lavet en kontrakt med Parkering Nord, som flere steder i Danmark fører en så effektiv parkeringskontrol af butikker i byerne lukker ned fordi kunderne ikke længere tør at køre ind til dem for at handle.
Parkeringspladsen ved Veksø station er bare for lille. Derfor holder en række biler i græsrabatterne. DSB har efter sigende tænkt på at lade nogle af togsættene være gennemkørende, så de kan få færre kunder ligesom de har gjort ved Kildedal station og ude ved Vinge Station, så færre ville bruge togene fra Veksø.
Vi bor til leje ved Kirkerup. Her kører sjældent bustransport, så vi har vænnet os til at tage bilen til S-togsstationen. Jeg har hørt fra lokale at de er lidt mopset over at vi ikke kører til Roskilde for vi betaler jo ikke skat til deres kommune, men til en Roskilde. Så vi slider deres asfalt og det finder de ikke fair i en kommune, som har skåret ind til benene så de kan opføre en multiarena større end Royal Arena og på den måde få sat Egedal på landkortet.
Jeg kan godt se at vi slider på den asfalt som de betaler skat for og ville gerne betale, men det kan jeg ikke. Roskilde station ligger længere væk og der er parkering et lige så stort problem. Om morgenen kan trafikken mod syd være rigtigt slem.
Så hvad kan vi gøre? Køre helt ind til arbejdet? Det kan vi heller ikke for både min kæreste og min stilling er ikke vigtige nok til at vi kan få en parkeringsplads i firmaets parkeringshus. Min arbejde ligger tæt ved Kongens Nytorv og ældre medarbejdere i firmaet har fortalt at alle i gamle dage fik deres parkering betalt i parkeringshuset i Dronningens Tværgade, men en dag overtog et parkeringsfirma parkeringshuset fra den benzinkæde som ejede dem og så blev prisen mangedoblet. En del fik så at vide at de skulle lade sig pensionere, så man kunne nøjes med færre pladser og nye medarbejdere skulle nå et vis niveau før de kunne gøre sig fortjent til en parkeringsplads nær firmaet.
Så vi sidder i saksen. Vi mister adgangen til S-toget i Veksø fordi de lokale beboere vil have os væk og vi kan ikke tage ind til arbejdet på mange andre måder.