#spil design

[c-scheel]

Ordspillet for afatikere.

Ordspillet for afatikere, en præsentation

I apologise for the Danish, since it is a first prototype, this is how far I have come so far. English version is not currently planned.

Dette er et game design af et spil til mennesker med afasi.

Game designet indholder elementer af oplysning af hensyn til afatikerne og deres pårørende, også kaldet psykoeducation.

Det vil også med relativt små ændringer kunne bruges til mennesker der vil lære et nyt sprog, ordblinde eller børn der er ved at lære at stave, skrive og læse.

Her kunne være et billede af en pen i et blækhus, som symbolsk repræsentation.

Spillerens resultater gemmes under navnet og evt. en dato og et tidspunkt.

Her kunne være et link til en side der beskriver selve spillet og ideen med spillet.

Det kunne også være under “Hvad er afasi?”.

Hvad er afasi?.

Beskrivelsen af afasi skal uddybes og man skal kunne scrolle ned af siden, for at få flere oplysninger.

Emnerne kunne være; hvad er Brocas og Wernicke osv.

Hvordan kan afasi opstå?

Hvad kan man gøre ved det?

Hvad er ordfindingsbesvær?

Hvad kan følgerne være, af at have fået afasi?

Hvordan kan det påvirke de pårørende?

Hvad kan de pårørende gøre?

 Spillene.

Game designet består af en række mindre spil, der veksler mellem hinanden.

Min holdning er at variation er vigtigt, af hensyn til motivationen, både når man spiller og når man lærer. Variation er også vigtigt når man lærer, fordi der er flere måder at lære på og dermed også flere muligheder for at understøtte læringsprocessen. Spil typerne gentages i sekvenser af tre, hvorefter typen af spil skifter.

Vælg et sted at begynde.

Spillene er inddelt efter hvor mange bogstaver der er i ordene.

Jo, flere bogstaver der er i et ord, jo vanskeligere er det.

Dette kan udviddes.

Vælg et sted at begynde, alternativ.

Her er en alternativ måde at inddele spillene på.

Spillene er inddelt efter spil type eller aktivitets type.

Dette kan udviddes.

Stave ord spil.

Gæt ordet spil.

En af spil typerne går ud på at stave navnet på det der er afbilledet.

Billedet er prototype kunst, altså den mest simple måde at illustrere konceptet på.

De endelige billeder kunne være meget mere gennemarbejdede.

Lyt og gæt ordet spil.

Her går det ud på at stave det ord der bliver sagt, når lydfilen afspilles.

Dan et ord ud af bogstaverne -spil.

Her går det ud på at danne et ord ud af de bogstaver der er til rådighed på siden.

Ord på linje.

Her går det ud på at finde alle de muligheder der er for at trække en linje gennem en række bogstaver der danner et ord.

Læseforståelses spil

Finde ting spil.

Her går det ud på at finde alle de rigtige ting. Denne spil type kan varieres ved f.eks. at lede efter alle de gule sommerfugle, og så have en række figurer i forskellige farver.

Finde ting spil, variation.

Her går det ud på at finde alle de rigtige ting. Denne spil type kan varieres ved f.eks. at lede efter alle de gule sommerfugle, og så have en række figurer i forskellige farver.

Danne sætning spil

Dan en sætning ud af ord.

Her går det ud på at danne en sætning ved at sætte ordene i den rigtige rækkefølge. Note f.eks vedr. dynamisk afasi.

dynamisk

Vælg en ting og sæt ordet ind i sætningen.

Her går det ud på at vælge en ting, stave ordet og sætte det ind i en sætning. Note f.eks vedr. dynamisk afasi.

Vælg en ting og brug ordet i en sætning.

Her går det ud på at vælge en ting og bruge ordet i en sætning. Dette kan være mere krævende, både for spilleren, men også for programmøren, især hvis spillet skal kunne tjekke at sætningen er korrekt og give kvalificeret feedbak. Note f.eks vedr. dynamisk afasi.

Vælg den linje der afslutter sætningen.

Her går det ud på at vælge den rigtige linje der kan afslutte sætningen. Dette kan være mere krævende for spilleren, både hvad angår opmærksomhed, men også sprogligt, afhængigt af hvordan de er udfordret.Note f.eks vedr. dynamisk afasi.

 Vokal og konsonant spil.

Konsonanter, vokaler og stavelser.

Det følgende bør bygges op i rækkefølge og i en sammenhæng

Det begynder med konsonanter og vokaler og går videre til at inddele ordene i stavelser.

Vælg alle vokalerne.

Her går det ud på at vælge vokalerne. Note f.eks vedr. efferent motorisk afasi.

Vælg alle de blå konsonanter.

Her går det ud på at vælge konsonanterne og samtidigt holde øje med om de er blå, hvilket er en ekstra opmærksomheds øvelse. Note f.eks vedr. efferent motorisk afasi.

Vælg alle de ting der begynder med en vokal.

Her går det ud på at vælge alle de ting der staves med en vokal først. Note f.eks vedr. efferent motorisk afasi.

Spil med stavelser

Del ordene i stavelser.

Her går det ud på at inddele ordene i stavelser.Note f.eks vedr. efferent motorisk afasi.

Hør stavlserne og skriv dem.

Her går det ud på at høre hver stavelse for sig og derefter stave hver enkelt stavelse, for at skrive hele ordet .Note f.eks vedr. efferent motorisk afasi.

Sæt stavelserne sammen.

Her går det ud på at sætte stavelserne rigtigt sammen, for at skrive hele ordet. Note f.eks vedr. efferent motorisk afasi.

 Belønning, feedback og points.

Feedback betyder her at spilleren får points og at der gives en lykønskning eller noget der er positivt, for at støtte og opmuntre. Dette bør være efter hver enkelt øvelse eller spil.

Man kan også vælge at gøre resultaterne afgørende for på hvilket level der spilles eller hvilke spil der vises

Det kunne være antallet af bogstaver i ordene spilleren præsenteres for, da spillene vises efter antallet af points på de forskellige levels, men det kunne også være hvilken type af spil der vises.

Feedback kunne kort sagt være, udover en lykønskning og nogle points, hvilke spil spillet præsenterer spilleren for.

Feedback og points.

Denne eller lignede bør optræde efter hvert spil. Det kunne måske give mening hvis der var en procent point, altså procent af flest mulige, på de spil der er spillet, men det kan selvfølgelig også virke nedslående, hvis spilleren ikke mødes med en relevant ZNU.Lyd siden bør være understøttende.

[c-scheel]

Spil på Tværs- Introduktion

Spil på tværs.

Spil design i undervisningen og undervisning i spil design.

Ideen med dette er at benytte spil design som en indgang til faglig undervisning i de ældste klasser og i gymnasiet, samt at give et bud på en metode til at skabe spil, som en indgangsvinkel til undervisning og til at arbejde tværfagligt på en sjov måde.

Metoden og materialet her er blevet til med hjælp til inspiration og sparring fra; Susanne Simon, der underviser i gymmenasiet og Vibeke Lassen, der underviser i Folkeskolen, samt hjælp til tests fra Thomas Mølgaard. Tak til Anders Lystad Brevik for at bakke op om en fremtidsvision.

Spil design handler om at udvikle ideen til et spil og indeholder mange komponenter, der kan tilgås fra forskellige faglige vinkler. For at holde fokus på spil designet har jeg valgt at projektet er baseret på analoge spil eller brætspil, da den digitale del har en tendens til at komme til at overskygge resten. I spil design bruges analoge papir udgaver til tider til de første tests i processen, derfor er der ikke nødvendig vis noget til hinder for at ideen kan videre bearbejdes digitalt, senere hen, hvis ideen egner sig til dette, men det er ressource krævende, medmindre man har den rette hjælp.

Ved processen afslutning skulle grupperne gerne have designet et spil, spiltestet det selv og har andre til at spil teste spillet. Inden man for alvor går i gang er det dog vigtigt at man gennemtænker om ens ide kan fungere som spil, da det ikke er alle ideer der er lige velegnede til til spil designs. Historier kan være for komplicerede, reglerne kan være for udspekulerede , opgaven kan være for kompleks og man kan komme til at gøre spillet alt for svært af spille eller vinde.   Derfor er det også væsentligt at underviserne gør sig nogle overvejelser om hvad der kan fungere inden de lægger det ud som en projekt opgave. En måde at gennemtænke dette på kunne være at forsøge forestille sig nogle endelige spil ideer eller forsøge at finde spil der lever op til de krav man stiller i opgaven.

Der er ikke noget til hinder for at der lægges andre elementer ind i undervisnings processen for at give den lærende et bedre fundament for at løseopgaverne, herunder museums besøg, film eller andre medier, der giver mulighed for indlevelse og som har nogle visuelle repræsentationer af det felt man ønsker at formidle. derimod vil det være et mål at resultatet af processen er en ide til et spil, altså et spil design.

For at projektet ikke skulle blive alt for omfangs rigt har jeg valgt at give et bud på hvordan en relativt forenklet proces kunne se ud spredt ud over en uges tid eller lignende. Mere tid til opgaven og forberedelserne vil oftest kun være en fordel.

Jeg har helt bevidst fravalgt at lægge en bestemt faglig retning eller emne ned over projektet, fordi jeg tænker at det er sjovere for jer at finde på noget undervejs og at underviserne i de forskellige fag, har sikkert nogle fagligt bedre ideer end det jeg kan kommer op med. Så ideerne er kun ment som inspiration.

[c-scheel]

Spil på Tværs- Spil design, læring og fagdidaktik

Spil design, læring og fagdidaktik.

Spil på tværs er en ide til en metode og et ide katalog eller inspirations materiale til at bruge design af bræt spil som en del af en fagdidaktisk undervisning, der også kan benyttes til tværfaglig undervisning.

De store linjer i projektet.

Projektet er skabt ud fra en ide om at spil og elementerne i spil kan anvendes i tværfaglig undervisning.  Begrundet i at spil som medie indeholder flere elementer, spil mekanikker, regler, “indhold”, visuelle elementer og selve oplevelsen ved at spille spillet.

I spil designs kompleksitet så jeg en mulighed i at lade spil danne fundamentet for en kompleks og sjov tilgang til tværfaglig undervisning.

Da innovation, kreativt og læring går hånd i hånd i en design proces, gav det mening at lade eleverne designe deres egne spil. Derved kan eleverne anvende og formidle viden om et indhold ( T. ex. Matematik eller historie mv. ) i processen med at designe spillene. I det de anvender og formidler viden om indholdet, så skulle de gerne have de bedste muligheder for indlæring. Formidlingen kan forgå på skrift, ved beskrivelse af deres spil design, men også i deres videre formidling til andre elever når de skal spil teste, samt til slut ved en eventuel præsentation af deres resultater.

Men det kræver naturligvis at videns indholdet er på plads og at de har også tid til  at arbejde med denne del af processen.

I processen skulle de også gerne tilegne sig viden om og indsigt i spil som medie, samt opbygge en forståelse af spil kultur og metoder. En del af processen skulle også gerne give dem mulighed for at øve analyse og forestille sig konsekvenser af de valg de træffer, samt øve dem i at formulere sig om deres overvejelser i processen.

Når jeg pt. Kigger udover landskabet ser jeg at spil i højere og højere grad anvendes i undervisnings sammenhænge, oftest som middel til en fagdidaktisk formidling, samt en formidling af spil som kulturelt fænomen.

Den udvikling kan jeg som spil designer kun være begejstret for, selvom jeg også som PD. I specialundervisning og lærer ser nogle problemstillinger i krydsfeltet mellem de to fagområder.

Der er nogle meget gode initiativer og forsøg på at anvende spil på en konstruktiv og læringsmæssig udbytterig måde, og det fortjener alt mulig ros. Her kunne jeg sikkert også lære mere.

En af mine bekymringer går ud på at spil bliver brugt af eleverne som spillere og at feltet oftest betragtes fra et spiller perspektiv.

Det er der mange gode grunde til, men mange spil er baseret på et lærings syn der  giver et relativt begrænset lærings udbytte for spillerne.

Lærings synet er oftest enten negativ eller positiv forstærkning, straf og belønning. og altså adfærds modificerende eller kumulativt, måske adaptiv læring (se længere nede i teksten). Det er mange steder perfektioneret indenfor spil. Men det er et relativt stor skridt tilbage,  set ud fra en rent didaktisk betragtning.

Der findes spil der går ud over dette og arbejder med at lærings syn der er mere berigende end dette, absolut, men der er et stykke vej op til de didaktiske idealer for læring.

Jeg er sikker på at spillene på sigt vil udvikle sig og at nogle af de barriere der i dag ligger med tiden vil svinde ind. Og jeg skal selv være den første til at indrømme at jeg ikke har alle svarene, men jeg vil meget gerne være en del af vejen derhen, fordi jeg tror at spil har potentialet til dette, måske ikke direkte så indirekte.

Som eksempel kan nævnes artiklen “A multi Dimensional Typology of games”(E. Aarseth, S.M. Smedstad & L. Sunnaå, DiGRA, 2003) hvor der findes en beskrivelse af spil stadiet, her under betegnelsen kontrol, hvor påvirkningen af  spillernes position/status er beskrevet. De bruger betegnelsen kontrol, fordi påvirkningen her ses som kontrol af spillernes adfærd i form af belønning af forskellige typer, såsom points eller at spilleren en annoncering af at spilleren har vundet spillet. Denne form for påvirkning anses for at være statisk. Nogle spil belønner spillerne ved at styrke deres avatar, spillernes karakterer i spillet, eller spillerens position i spillet, det er det de mener med påvirkning. Ved betegnelsen power ups forstås at spillerne erhverver sig genstande der styrker deres position, så som sværd o. lign. Ændringer af karakteren, såsom erfaringer, styrke mv., hvor spillerens karakter opnår et nyt level/ niveau af erfaring der betragtes som permanente.  

Hvis vi skal forstå dette i detaljer, kan jeg vende blikket mod en række lærings teoretikere, der ligger nogenlunde på linje, hentet fra “Læring” af Knud Illeris, Roskilde Universitets forlag, 2000, side 25-51.

Piaget beskrev:

Adaption - bestående af trinnene assimilation, dvs. optagelse af indtryk fra omgivelserne i de allerede udviklede psykiske strukturer som tilføjes eksisterende kognitive eller erkendelses strukturer. En tilføjende læring.

Næste trin i adaption  heder akkommodation, dvs. ændring af de allerede eksisterende strukturer i forhold til nye forhold i omgivelserne - overskridende læring idet det ændrer eksisterende erkendelses strukturer.

Om assimilation og akkommodation eksistere hver for sig eller kun sammen, vil jeg lade læseren om, det væsentlige er interaktionen og den gensidige påvirkning mellem individ og omgivelser - adaptionen.

Thomas Nissens videreudvikling:

Kumulative processer, ligger før den adaptive proces og handler om hvordan individet lærer inden der er en eksisterende struktur i forvejen, og det man lærer derfor ikke knytter an til noget man kende i forvejen.

Udenadslære betragtes som mekanisk læring, der ikke kan overføres til andre situationer.

Derudover beskriver Nissen også Signifikant læring, der indebærer en ændring i selvets organisation  og det involvere hele personen, både følelsesmæssige og kognitive aspekter indgår i læringen.

Han kalder det også gennemtrængende læring og hans beskrivelse peger på forståelse af erkendelse.

David Kolbs lærings teori:

Kolb arbejder med en lærings cirkel, der begynder med en konkret oplevelse, til reflekterende observation, til abstrakt begrebsliggørelse og aktiv eksperimenteren.

Som pointeret af Donald Schön vil det sjældent foregår i fortløbende stadier altså følge teoriens stringens.

Det væsentlige i Kobls teorier er, for mig at se veksel virkningen mellem at begribe noget eller erkende og at transformere dette, eller omdanne dette til noget andet.

Konkret oplevelse, erkendes eller begribes  via opfattelse

Reflekterende  observation omdannes via meningstilskrivelse

Abstrakt begrebsliggørelse erkendes eller begribes via forståelse.

Aktiv eksperimenteren omdannes via ekspansion.

Så langt så godt.

Det næste lag i sin teori har Kolb placeret på en måde som jeg ikke er helt sikker på om jeg kan følge eller se logikken i, men begreberne og beskrivelsen af begreberne er absolut brugbare. Derfor har jeg valgt at benytte begreberne og lade, om end den er meget klar, selve læringscirklen fungere som forforståelse. Begreberne er bearbejdet af Kolb og hentet dels fra Piaget og J. P. Guildford.

Assimilativ erkendelse, udvikles typisk ud fra begribelse via forståelse og omdannelse via meningstilskrivelse.

Konvergent erkendelse typisk udvikles ud fra begribelse via forståelse og omdannelse via ekspansion. Konvergent (entydig) erkendelse handler er koncentreret om et bestemt output(svar, handling løsning) fra et givet input og  kan beskrives som baseret på følgeslutninger eller deduktion.

Akkomodativ erkendelse typisk udvikles ud fra begribelse via opfattelse og omdannelse via ekspansion.

Divergent erkendelse typisk udvikles ud fra begribelse via opfattelse og omdannelse via meningstilskrivelse. Divergent(mangetydig) erkendelse er udvikling af mange forskellige output(svar, handlinger, løsninger) muligheder ud fra samme input, dvs. kreativitet.

Meta læring- læring om hvordan man lærer.

Har jeg ikke tænkt mig at gå så meget ind i her, men grunden til at den er med er dels at det kræver selvindsigt, samt at det giver mulighed for selvforvaltning i hele processen, hvilket for mig er det ypperste man kan ønske for den lærende. Det er dog oftest ikke et krav eller et mål i mange undervisnings sammenhænge.

(“Læring” af Knud Illeris, Roskilde Universitets forlag, 2000, side 25-51.)

Baseret på teoretikerne har jeg forsøgt at organisere et lærings eller erkendelse hierarki. Hensigten med det er dels at beskrive en forskel i læringen eller erkendelsen, men også for at pege på udbyttet eller brugbarheden, for den lærende, af en given lærings proces.

Eller sagt på en anden måde, at lære en grammatisk ord remse udenad har en begrænset brugbarhed i sig selv, for den lærende, mens en kreativ leg med ord forudsætter en mere kompleks og dybere indsigt i   sproget, og det har en langt større anvendelighed for den lærende, selvom den grammatiske ord remse måske var en stor hjælp i begyndelsen af lærings processen.

De kumulative processer

- mekanisk læring

Assimilativ erkendelse

Konvergent erkendelse

Akkomodativ erkendelse

(Signifikant læring, akkomodativ erkendelse behøver, for mig at se,  ikke at være signifikant, men den kan være det.)

Divergent erkendelse

(Meta læring)

Det store spørgsmål er så for mig, hvordan får vi spil der giver en læring/ erkendelse der når højere op i lærings hierarkiet, end det vi oftest ser i dag? Og  er det muligt?

Projektet spil på tværs  er et bud på, hvordan spil design kan fungere som lærings katalysator for en læring der giver mulighed for en mere anvendelig læring, i form af divergent erkendelse, ikke kun i forhold til spil designet men også fagdidaktisk, i og med at fagets indhold anvendes kreativt i en uvant eller anden kontekst.

Og så lad mig lige pege på et par potentielle problemstillinger, det er som sagt ikke alle der kan  tænke abstrakt og det er heller ikke alle der er kreative, derfor kan man sige at det må være op til underviserne eller designerne at skabe og tilrettelægge under hensyntagen til målgruppen.

Der vil ganske givet, afhængigt af gruppen af  lærende, også være dem der trives meget dårligt med så åbne rammer og relativt uklare krav, som dette projekt lægger op til, derfor bør der også tages hensyn til dette i tilrettelæggelsen eller i valget af deltagere.

God fornøjelse.

Mvh.

Charlotte Scheel, Cph, 2016.

M. Sc. It -  game design

PD. I Specialpædagogik

Lærer og artist.

[c-scheel]

Spil på tværs. Et godt sted at starte.

Et godt sted at starte.

Hent inspiration.

Find en tre - fire bræt eller analoge spil der indeholder elementer fra det emne du ønsker at arbejde med, og som spilles af flere spillere, gerne tre eller flere. Spil dem.

Hvordan spilles spillet?

Hvordan hænger emnet sammen med emnet?

Hvilke forskellige måder er der at for at spille spillet?

Spiller alle spillerne det på samme måde?

Hvad er det sjove ved at spille spillet?

Hvad er ikke så sjovt?

Hvilke elementer er forstyrrende?

Hvilke forskelle og sammenfald er der imellem spillenes måde at gå til emnet?

Et godt sted at starte med at definere opgaven eller begynde på spil designet,  kunne være med det overordnede emne og en helt ind til benet analyse af hvad der er det centrale i det faglige materiale eller i den ene del af dem. Sprog, matematik og visuelle/design elementer skal nok finde vej, afhængigt af kravene til faget,  det er de mere komplekse ideer som historier eller dynamikkerne der passende kunne udgøre en central del.

Hvordan kan et udtrykkes i et spil? Hvad er spil mekanikken i det?

Spiller vi med terninger? Er der et bræt? Er der brikker? Kort? Osv.

Hvad er legen eller spillet i det?

Man kan også begynde med flere figurer og en historie eller et scenarium. Det er godt at være opmærksom på at narrativer i spil ikke er nødvendigvis er lineære, men kan have flere slutninger, løsninger mv. De store gennemgående linier der kan forudbestemmes eller hvor man kan vælge 3-4 mulige afslutninger, afhængigt af hvem der vinder eller taber, hvis spillet kan tabes eller vindes.

De mindre historier i historien, kan bruges som scener med forskellige udfordringer og udfaldet af hvert enkelt skal kunne varieres, men alt det kommer vi til.

Som underviser kan det være at i vælger et tema for projektet, eller at i lader eleverne vælge mellem flere muligheder.

På dette tidspunkt er det vigtigt ikke at lægge sig for fast på en ide, men have den i baghovedet, mens inspirations materiale og resten af materialet gennemgås, så ideen kan justeres og bearbejdes undervejs.

Det bedste er at have et par muligheder i tankerne, som så kan passes sammen med andre fag eller ideer undervejs.

[c-scheel]

Spil på Tværs- Fase 0. (før start)

Metoden, fase 0:

Før vi går igang:

Hoved ideen med denne del af metoden er at give de lærende en ide om hvad det er de skal igang med og inspirere dem.

Ved fastlagte tværfaglige forløb, forestiller jeg mig at de involverede undervisere i fællesskab planlægger den overordnede faglige ramme, samt nogle mulige indfalds vinkler. Det vil sige at underviserne planlægger et tværfagligt tema og hvilke fag der skal fokuseres på. Dette sammen med metoderne her præsenteres for eleverne.

En anden tilgang, kunne være at elverne selv kommer op med ideer til emner og temaer, samt de overordende rammer. Derved bliver den første øvelse en brainstorming øvelse om det overordnede.

for at give de lærende et overblik er her en overordnet gennemgang af elementer i spil, der er besaret på en metode brugt til type bestemmelse af spil.

Typer af spil.

I det følgende har jeg lavet en sammenfatning af Christian Elverdam og Espen Aarseths analyse værktøj til type bestemmelse fra artiklen “Game Classification and game design”, (Games and Culture,   Vol2. R. 1 jan 2007, Sage publikations) for at give en  overordnet ide om typerne af spil. Selvom dette inkluderer computerspil har jeg valgt det, og nogle steder bærer præg af dette, så har jeg valgt det fordi det giver et godt overordnet billede af mulighederne.

De når frem til 8 metakategorier: Virtuelt rum, fysisk rum, intern tid, ekstern tid, spiller sammensætning, spiller relation, kamp, og spil stadiet.

Rum eller virtuelt rum lyder umiddelbart som om det kun vedrører computerspil, dvs. 2d eller 3d spil, men forfatterne har i deres forklaringer medtaget skak, derfor kunne man forstå det som spillets kunstige rum eller bare rum.

Der er nogle overlaps mellem denne kategori og den næste, hvis man overfører dette på brætspil, men jeg har taget den med fordi der også er forskelle.

Allerførst  ses der på spillerens perspektiv, allestedsnærværende eller om spillerens perspektiv ændrer sig.

Derefter ses der på om spillerens position er dikteret fuldstændigt af spillets regler eller om det er relativt, dvs. spilleren har valg muligheder, i forhold til placeringen.

Den sidste i Virtuelt rum kategorien handler om hvorvidt omgivelserne er påvirkelige, dynamiske eller statiske, hvilket giver tre mulige udfald, det kan man ikke, man kan foretage nogen specificerede ændringer eller det er frit.

Metakategorien, det fysiske rum har to af de samme under kategorier, perspektiv og position, forskellen er at man i forhold til position ser på om positionen er afgjort alene af spilleren, om det er påvirket af andre spillere, regler, topografi eller agenter, eller om der er tale om en kombination af disse.

Metakategorien ekstern tid opdeles i om tid er repræsenteret på en måde der er eller imiterer realtid eller om tiden er vilkårlig.

Dernæst opdeles den i teleologi, hvilket kort betyder læren om   endemål, hensigtsmæssighed eller formål . I denne sammenhæng benyttes det til at dele tiden ind i om spillet har en endelig afslutning eller om spillet kan fortsætte uendeligt.

Metakategorien intern tid, tempo. Der skelnes mellem om realtid ændrer spillets status eller om realtid er irrelevant.

Synkronitet. Der skelnes mellem om spillerne kan agere på samme tid, eller om der er tale om turtagning.

Interval kontrol handler om hvorvidt spillerne kan kontrollere næste interval eller om intervallet er forudbestemt, eller sagt på en anden måde kan spillerne afgøre hvornår næste træk eller næste runde begynder.

Metakategorien Spillersammensætning, hvor mange spillere er der i spillet og hvordan de er organiseret, single player, et team af single players, to spillere, to teams af flere spillere, mange enkelte spillere eller mange teams af flere spillere.

Metakategorien Spiller relationer, er de statiske eller dynamiske, dvs. ændrer de sig undervejs eller ej.

Der skelnes om evalueringen af spillerne afgøres individuelt, eller som et team eller begge dele.

Metakategorien kamp eller udfordringer, der skelnes mellem tre forskellige typer af udfordringer, forudbestemte, eller variationer indenfor en fastsat ramme, eller fra en anden agent der betragtes som autonome.

Målet for spillerne betragtes derefter som enten absolutte, eller relative.

Metakategori spil stadie. Inddeles i hvordan spil stadiet påvirker spillerne og om spillet kan gemmes. En påvirkning fra spil stadiet  kan være midlertidig, endegyldig eller uendelig.

Derefter ser de på om spillet kan gemmes, om dette er ubegrænset, betinget eller det ikke kan gemmes.

I artiklen “A multi Dimensional Typology of games”(E. Aarseth, S.M. Smedstad & L. Sunnaå, DiGRA, 2003) findes en anden beskrivelse af spil stadiet, her under betegnelsen kontrol, hvor påvirkningen af   spillernes position/status er beskrevet mere detaljeret. De bruger betegnelsen kontrol, fordi påvirkningen her ses som kontrol af spillernes adfærd i form af belønning af forskellige typer, såsom points eller at spilleren en annoncering af at spilleren har vundet spillet. Denne form for påvirkning anses for at være statisk. Nogle spil belønner spillerne ved at styrke deres avatar, spillernes karakterer i spillet, eller spillerens position i spillet, det er det de mener med påvirkning. Ved betegnelsen power ups forstås at spillerne erhverver sig genstande der styrker deres position, så som sværd o. lign. Ændringer af karakteren, såsom erfaringer, styrke mv., hvor spillerens karakter opnår et nyt level/ niveau af erfaring der betragtes som permanente.  

Hvilket jeg syntes giver en bedre forståelse af hvad de mener med påvirkningen af spillerne fra spil stadiet.

Alle de beskrevne elementer giver en række variations muligheder i spil designet som er gode at have sig for øje.

For at kickstarte elvernes fantasi og spore dem ind på tanken gangen kunne de lave en lille kort øvelse i at komme op på spil de godt kan lide at spille, samt en beskrivelse af hvad det er ved spillet de godt kan lide. Denne øvelse bør ligge før en evt. brainstorm, uanset hvor man begynder, og dele af den kan med fordel foregå i plenum.

Derefter kunne oplægget gå ud på at de skal komme op med et spil på relativ kort  tid, som en slags opvarmning.

Yderligere inspiration kan findes her:

https://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%A6tspil

http://www.papskubber.dk/braetspil

[c-scheel]

Spil på Tværs - fase 1.

Metoden, fase 1:

Beskrivelse af metoden:

Hoved ideen med denne del af metoden er at skabe de grundlæggende elementer i spillet.

Det er naturligvis nødvendigt at introducere eleverne til metoden og sikre sig at de forstår de enkelte dele. Derefter  inddeles eleverne i grupper der er store nok, men ikke for store, til at spillet kan spilles og at der er hænder nok til at løfte opgaven, hvilket vil sige grupper på mellem 4 og 7 elever. I den første del af processen arbejdes med brainstorming på indhold og indfaldsvinkler, samt løsninger, før de begynder at begrænse sig til en enkelt grund ide.

Den overordnede metode består af tre faser, hver fase indeholder en række elementer der bør være dele af spillet og spil udviklingen. Bemærk at metoden er forsøgt holdt så enkel som muligt, dels af hensyn til eleverne, tidforbruget og for at skabe så meget plads som muligt for kreativitet.

Præsentation af fase 1.

[c-scheel]

Spil på Tværs- Fase 2.

Metoden, fase 2:

Beskrivelse af metoden:

Fase 2: Regler for udviklingen af spillet:

Når det grundlæggende spil er på plads, og er testet, kommer der en ny runde med brainstorm og videre udvikling. I denne runde gælder der andre regler.

Her kan man vælge en række muligheder for at vidre udvikle sit spil, der er ikke nogen regler der siger at man absolut skal følge alle reglerne, men man kan vælge mellem en række muligheder. Der skal dog vælges et antal nye spil elementer, uanset om man selv udvikler dem eller om, man bruger inspirationen i reglerne for udvikling af spillet.

Der skal tilføjes minimum to nye elementer til det grundlæggende spil, det kan være fra nedenstående liste, eller man kan lave sine egne:

1. Elementer der afgøres ved direkte kamp mellem spillerne, eller mellem en spiller og game master, såsom at slå med en terning.

2. En række spil elementer der handler om tilfældighed, held og uheld, som man taber eller vinder på.

3. En række spil elementer der handler om at spillerne tager en chance, hvorved de kan vinde eller tabe noget, f.eks. points.

4. Et spil element der udfordre spillernes evner eller viden, såsom en quiz, et hukommelses spil eller et problemløsnings eller strategi element, som i skak eller sænke slagskibe.

5. Brikkernes/ spillernes bevægelser påvirkes på en eller anden måde, udover det overordnede bræts begrænsninger, enten ved barrierer eller andre spil elementer .

6. Der kan være felter, som når man lander på dem på brættet, betyder at der skal foregå noget bestemt. Det kunne være at der skal trækkes et kort. At administrere denne del kan være en del af game masters rolle.

7. Der kan tilføjes flere elementer i spillet, som en del af den overordnede quest.

8. Der kan være elementer der ændrer brættets udseende og dermed felterne på brættet.

9. Find selv på elementer der kan gøre spillet bedre, mere spændende, lærerigt, sjovere eller mere logisk.

+ Eventuelle specifikke undervisnings relaterede krav.

10. Husk, at selvom der ikke er nogen regler om hvilke af reglerne i dette afsnit skal der bruges, så er der en, nemlig at der i denne del af processen skal tilføjes minimum to nye elementer til spillet.

Præsentation af fase 2.

[c-scheel]

Spil på Tværs- fase 3

Metoden, fase 3:

Beskrivelse af metoden:

Fase 3: Regler for fin pudsning af spillet:

Spil test. Spillet spilles igennem, med en række faktorer for øje. I denne del af processen er det vigtigt at fange flest mulige ting der er uhensigtsmæssige i forhold til grund ideen og senere, finde løsninger til dem.

Det kan være en god ide at lade eleverne spille spillet igennem to gange, af en anden gruppe end dem der har lavet spillet, for at finde evt. elementer der bør rettes til. Derefter finder gruppen selv løsninger på de problemstillinger, der er fundet under spiltesten. Denne proces gentages efter de første rettelser.

Her er nogle guidelines til hvad man kan kigge efter:

1. Er der i reglerne taget højde for alle typer af bevægelser, der kan forekomme på brættet?

2. Er der i reglerne taget højde for alle typer af situationer, der kan opstå i spillet?

3. Er der nok af alle elementer, til enhver situation, brikker, kort, points, terninger osv., der kan opstå i spillet?

4. Hvordan er spillets flow, er der kedelige perioder, eller er det for hurtigt overstået eller for langvarigt?

5. Hvordan er spillet balanceret, er det for nemt eller for svært?

6. Hvordan er spillet balanceret i forhold til målgruppen?

7. Spillet skal balanceres således at det både kan tabes og vindes, er det muligt?.

8. Er det klart hvornår spillet er et level er afsluttet?

9. Er det klart hvornår spillet er afsluttet?

10. Er det klart hvornår spillet er tabt eller vundet?

11. Er det klart hvem der har tabt eller vundet spillet? Fungerer det i overensstemmelse med den oprindelige ide?

12. Er alle elementer og apsekter af spillet logiske? Er alle elementer og aspekter af spillet logiske i forhold til formålet med spillet?

13. Er alle deltageres roller klare og til at forstå?

14. Er alle processer i spillet klare, beskrevet og giver de mening?

15. Er det tydeligt hvad man skal bruge for at kunne spille spillet?

16. Er i tilfredse med spillet?

Du kan finde en mere detaljeret beskrivelse af metoden i præsentations materialet.

Præsentation af fase 3.