mit skrivebord har været smadret, siden han byggede det med mig. mange ting kunne han finde ud af, men at bygge skrivebordet og sætte cykelkurven fast på min cykel, var ikke nogle af hans spidskompetencer. det har altid været smadret. det var egentlig ikke meningen, men på en måde var vi gjort af det samme, der gjorde at ingen af os ville fikse det senere. det tænkte vi, at vi ville, men vi vidste begge to godt, at det ikke kom til at ske. tror aldrig det var i dårlig mening fra hans side, at det ik kom til at ske, for han insisterede på at fikse skufferne i skuffepartiet i det ene bordben, når de faldt fra hinanden. jeg sagde, det var fint og at det gik. fordi jeg mente det, men også fordi jeg ikke orkede, at han skulle bøvle med det igen og igen. han gjorde rigtig mange ting for mig. mange småting. det var hans måde at vise sin kærlighed til mig. jeg ville ikke acceptere den, det første stykke tid. mit skrivebord har ikke ændret andet end placering siden vi lavede det sammen. det er enormt klodset og passer ikke ind på mit værelse. det er alt for IKEA-agtigt selv om, at det er fra IDEmøbler.
for nyligt fandt jeg en lille guldskildpadde, han gav mig, da han kom hjem fra Grækenland. den er grøn og guld og lavet af noget metal. det er mange år siden. han havde altid gaver med til mig, når han havde rejst og de kom altid i en lille papirspose med tape på. skildpadden er den, jeg har været mest forelsket i af alle gaverne. man kan åbne skjoldet og gemme små perler derinde.
hans billede ligger inde i gæsteværelset. gæsteværelset var min brors værelse, da han stadig boede hjemme. min mor tog billedet ned, da hun malede væggen i stuen. det kom aldrig op igen, men det gjorde de andre små billeder heller ikke. jeg ved ikke om det er en slags undskyldning.
nogle gange tænker jeg, at jeg ikke har bearbejdet sorgen ordentligt, men jeg ved ikke hvordan. jeg tror, at jeg ønsker, at jeg var mere påvirket af det hele, end jeg har været, fordi så ville det være nemmere og lettere at forholde sig til. folk ved det godt. Møller prøvede at sætte sig ind i det. mest historien, ikke følelserne, så det var på en okay måde. jeg kan huske, jeg var glad, fordi han gad.
nogle gange tænker jeg, at folk bliver taget i den forkerte rækkefølge. jeg er bare ikke sikker på, om han tæller med. han sagde engang for sjov “Jim Morrison er død, Jimi Hendrix er død, John Lennon er død, Johnny Cash er død. Jeg begynder også at få det dårligt.”
det fik han først senere. det gik enormt hurtigt. han var nok i samme pulje.
jeg tager nogle gange mig selv i at snakke ligesom han gjorde. mine nye venner forstår det ikke. de kendte ham ikke. mine gamle venner forstår ikke, hvordan det kan være sket.
han gjorde alt det, der skulle gøre, at han blev en del af naturen.
om sommeren stod han på terrassen om aftenen og kiggede ind i solen. han plukkede urter og dyrkede naturmedicin og han gav mig røllike-te, når jeg ikke havde det så godt.
der er aldrig en god måde at slutte tingene på. lyseblå.
