12. Tømmermentalt kaos
Det sker hver gang,
og sker lige så konsekvent,
som min jagt efter kalorier og dårligt selvværd senere på natten.
Jeg vågner op dagen efter,
og har lyst til at forsvinde.
Ikke fordi,
der er sket noget,
men fordi,
min hjerne fortæller mig,
der er.
Du fylder for meget,
du taler for meget,
du passer ikke ind.
Det eneste,
der ikke passer ind,
er min overanalyserende hjerne.
Jeg ville ønske,
jeg kunne lægge den i klubbens garderobe,
og glemme den,
ligesom jeg af og til gør,
med min jakke.











