Storfilmen Den danske pige er allerede blevet rost for at tage et emne som transkønnede op i en stor Hollywoodproduktion. Problemet er bare, at filmen er endnu en film i rækken af tragiske og stereotype fremstillinger af transkønnede. Vi har fået Laura Tams til at skrive sin anmeldelse af filmen.
Laura var glædesdræber på Alt For Damerne i sidste år, og revsede her bl.a. filmen Den Danske Pige. Hun er på samme tid blevet interviewet af Sofie Hviid, og således stod dagens for en sjælden gang skyld i transrepræsentationens tegn.
Killjoy.dk hvor Laura er fast bidragyder og redaktør, vil gerne rose Alt For Damerne for endnu engang at vise sit værd som platform for samfundskritik og empowerment af kvinder. Vi bryder os meget godt om den retning især onlineudgaven har taget den seneste tid.
Hermed et uddrag af Laura’s tekst om Den Danske Pige:
“Hvis du ikke har tænkt dig at se Den danske pige for at blive klogere på transkønnede liv, men til gengæld for at blive klog på rige Hollywood-folks fordomme, så er du til gengæld på vej ind og se den helt rette film. Husk notesbog og en lommelærke med din favoritspiritus.
Folkene bag filmen har været så flinke at inkludere enhver tænkelig kliché om transkvinder, som er mulig at presse ind på en film á 2 timers længde. Overspillet spejlkiggeri. En forskruet forestilling om, hvad der er kvindeligt. Forestillingen om, at man bliver mere ægte kvinde af at gå på date med creepy mænd, der ikke tager et nej for et nej. Du får bonuspoint, hvis du opdager det absurde øjeblik, hvor Lili Elbe får diagnosticeret et næseblodstilfælde som en form for transkønnet menstruation!”












