Budapest day 2
Først en lille update fra gårsdagens aftensmad.. Vi var på en lille restaurent lidt væk fra hotellet, med spis og drik alt hvad du kan for omkring 125 kr.. Super billigt, og super lækkert.. Der var bare alt hvad hjertet kunne begære.. Mange forskellige retter, med alt muligt lækkert, som man bare kunne tage som det behager.. Samtidig stod der en og smed fersk kød på grillen, lige hvad man have lyst til.. Mange forskellige former for fisk - haj, muslinger, blæksprutteringe, tunbøffer, havtaske, laks og andre lækkerier, kylling og kalkun, svinekød og oksekød marieneret på forskellige måder. Dertil alt hvad man kunne drikke af øl, vin, vand, sodavand og tilmed champagne. Dessert bestod af mange forskellige slags kager og frisk frugt, samt te og kaffe i mange afskygninger.. Det var super lækkert, og kan varmt anbefales hvis man er til den slags. Restaurenten hedder Trofea Grill og ligger lige ved Magrethe broen på Buda siden. Efter (for nogens vedkommende MEGET) aftensmad gik vi ned og tog en sejltur på Donau (inkluderet i busbilleten fra tidligere), hvor vi fik set hele byen flot oplyst. Det var bestemt ventetiden værd. Idag (fredag) tog vi en bus op til Citadellet (Noget udkigspunkt på Buda siden) og kiggede ud over byen og Donau. Super flot. Efter en vandetur ned ad bjerget gik vi hen langs kanalen og tilbage op ad bjerget til en lille kirke, der ligger inde i bjerget som en slags grotte. Den er meget brugt til bryllupper, hvilket man godt kan forstå. Den er rigtig hyggelig, og meget anderledes end hvad man er vant til. Efter kirke gik vi til Pest siden hvor vi fandt et stort indendørs madmarkede, hvor frokosten blev indtaget. Her fik Jesper en Ungarsk hotdog på størrelse med min underarm - Lækkert og meget mættende. En slentretur langs strøget guidede os tilbage til hotellet, hvor lidt afslapningen og hvilen af trætte fødder gjorde godt. Aftensmåltidet blev indtaget på en lille italiensk restaurent - Super lækkert. Efter en kold øl på værelset er det blevet sengetid. I morgen står den på afslapningen i et af byens mange termalske bade inden der skal spises kød på middelalder restaurenten Sir Lancelot. Spændte på at høre hvorvidt Jespers nye badebukser holder til en tur i vandet, og hvor meget kød der egentligt kan være på den planke?? - Følg med i morgen...














