At komme hjem, efter at der har været indbrud i ens eget hjem, er en af de værst tænkelige situationer. Mange har det utrolig svært med, at der har været en fremmed og gennemrode alle deres private ting.
Ofte er der også forsvundet ejendele med affektionsværdi, der er uerstattelige. Det værste ved det hele er, at der er en stor sandsynlighed for, at indbrudstyven vender tilbage.
Så stor er risikoen for, at indbrudstyven kommer igen
Desværre er Danmark en del af en kedelig statistik. Denne statistik viser, at der sker mange indbrud dagligt i Danmark, hvorfor risikoen for at opleve dette er meget stor. Faktisk er vores lille land det land i Europa, der er plaget af flest indbrud i eget hjem pr. indbygger. Ikke nok med at Danmark ligger højt i statistikken, så er risikoen for, at der begås gentagne indbrud på den samme adresse fem gange større, end det var at blive udsat for indbrud i første omgang.