Vidunderbarn
Jeg bliver ved med at savne. Savne busture i vintermørke på vej hjem fra Rådhuspladsens Baresso. Jeg bliver ved med at mindes. Mindes dig spørge mig hver morgen om jeg vil have toastbrød med pålægchokolade, eller mælkemorgenmad shit. Mindes alt det fucking pepsi der bliver drukket, i dine forældres lejlighed. Den forunderlighed at du altid ringer når jeg er i bad, og når mangler dig mest. Du er der altid, jeg er der altid. Til stede i Københavns gader hånd i hånd, prøver ihærdigt på at finde en bus hjem. Du er mit mærkelige vidunderbarn. Jeg mindes os gå på strøget i mørke, med en good to go kaffekop fra indre Københavns Baresso i hånden. Forbi privatfester, forbi lukkede butikker. Det slukkede lys bag ruden, og musikken vi deler i mine hovedetelefoner. Får mig til at tænke på alt vi har været igennem sammen. Får mig tilbage.