Anders jeg har tænkt på at tænke mere.
Det er nemt for folk at tro jeg er pessimist, eller at jeg er misantrop. I fredags blev jeg fuld, og snakkede om kapitalismen. Jeg tror ikke den slutter, fra det her punkt er der ingen vej ud. Jeg tror ikke nødvendigvis, det er en dårlig ting. Eller jeg tror ikke, det giver mening at forholde sig til det ud fra ideer om undergang. Verden er gået under, det gjorde den for lang tid siden. Det er virkelig nemt, at snakke om forfald - jeg tror man burde snakke om forfald, men hvad ellers?
I virkeligheden er jeg ikke pessimist, i virkeligheden er jeg optimistisk i virkeligheden.
Det er svært, at forklare hvad jeg mener, når jeg siger naturen er smuk. Hvorfor jeg elsker regn. Hvorfor jeg elsker solen.
Når jeg går gennem regnen, og siger verden er uretfærdig, når jeg siger, jeg er vred over vejret. Det er en virkelig oplevelse, det er virkelig en oplevelse.
Virkeligheden er min eneste fjende, men man må alliere sig med nogen. Jeg tror alt der nogensinde er sket, er en kolossal tragedie.
Selvfølgelig er smerten forbundet med livet. Sindet kræver at dø. Døden gør os alle til mestre.
Man skal snakke i flere timer bare for at få lov til at være stille.
Et alfabet indeholder en hel roman. Jeg ved ikke, om jeg er alfabetet til romanen - romanen af alfabetet
Vidste du ordet vaccine er latin for “fra køer”? Den første vaccine var kokopper. For at stoppe nogen fra at få kopper gav man dem kokopper i stedet. Man kan overleve alting. Sygdommen for at redde sig selv, det en fin nok metafor.
Bill Callahan synger i sangen ‘All Thoughts Are Prey To Some Beast:
“The leafless tree looked like a brain/the birds within were all the thoughts and desires within me”
Det er et flot citat. Naturen er min hjerne, jeg forholder mig til mig selv gennem mig selv. Hjernen er bare et sted, en oplevelse kan sidde. Men træet er tomt, det har intet kranie, det har intet omkring sig. Det har ingen beskyttelse, det har intet egentligt mål. Grenene vokser mod himlen for ingens skyld. Træet strækker sig for ingen nytte. Det strækker sig for solen. Det strækker sig for vinden, for regnen. Strækker sig fordi Bill Callahan sang det, selvom han ikke sang dét. Han synger i en anden sang:
“I started out in search of ordinary things/How much of a tree bends in the wind”
Hvor meget af træet er træet der bøjer? Hvor meget af noget, er noget af noget der bøjer?
Jeg tror kapitalismen har vundet, at vejret er elendigt. Jeg tror, kaffen på bordet er kold. Jeg tror, vi alle skal dø. Hold kæft det blir godt
Et sidste citat ville være
“How fleeting are all human passions compared with the massive continuity of ducks”
germansingergirl
vaporwave
baratheonpilled
stormborns
jbbartram-illu
areudirty
yousharknotpass