A Year of Parenting
To celebrate my daughter’s first birthday, I drew my most autobiographical comic ever.
This is a super sweet comic and i love the ending. vwv *clap clap*
Cosimo Galluzzi

tannertan36
★
Aqua Utopia|海の底で記憶を紡ぐ
Mike Driver

roma★

pixel skylines
TMBGareOK. The Official They Might Be Giants tumblr
hello vonnie
d e v o n

❣ Chile in a Photography ❣
Lint Roller? I Barely Know Her
official daine visual archive
occasionally subtle
🪼

Discoholic 🪩
Monterey Bay Aquarium

Product Placement
No title available
noise dept.
seen from Russia
seen from United States

seen from Indonesia
seen from Fiji
seen from Türkiye
seen from United Kingdom

seen from Singapore
seen from Singapore

seen from United States
seen from Singapore
seen from Hungary

seen from Singapore

seen from Jordan
seen from Chile

seen from Kenya
seen from Argentina
seen from Mexico

seen from United States

seen from Brazil
seen from Brazil
@amandatl
A Year of Parenting
To celebrate my daughter’s first birthday, I drew my most autobiographical comic ever.
This is a super sweet comic and i love the ending. vwv *clap clap*
A Year of Parenting
To celebrate my daughter’s first birthday, I drew my most autobiographical comic ever.
This is a super sweet comic and i love the ending. vwv *clap clap*
Baby, it's cold inside!
Jeg vidste godt, inden jeg tog fra Danmark, at folk i Wenjiang har et underligt forhold til kulde, men det var alligevel svært at forestille sig, hvordan det ville være at stå midt i: Min børnehave er, som de fleste andre steder, ikke opvarmet, og ikke nok med det; vinduerne står åbent i klasselokalerne, så kulden og vinden fyger ind, og på gangene er der ikke lukket til, da der mangler nogle vægge. Mit indendørstøj ligner således meget mit udendørstøj, og i dag måtte jeg sågar tage handsker på indenfor for at holde varmen, Neija har fem lag på, og jeg kunne se min egen og mine elevers ånde, når vi øvede os i at sige lyden, h laver. Det er tydeligvis ikke tilfældigt, at kineserne har så stilfulde jakker, og det er efterhånden længe siden, at jeg har set mine store elever uden tykke dynjakker på. Men hvis det så blot var ligeså koldt indenfor som udenfor, ville det ikke være så mærkeligt igen. Det bliver dog værre endnu: Det sker efterhånden ikke så sjældent (dog sjældnere end én gang om ugen), at den evige grå smig over Wenjiang (den smog, der forhindrer os i nogensinde at se månen og stjernerne) letter en smule, så vi kan få en smule sol. På de dage kan det blive lunt nok til, at man med lidt god vilje kan gå med t-shirt (en vilje, kineserne ikke deler med mig), som jeg viste i mit blogindlæg i går. Sådan en dag minder om en lun forårsdag i Danmark, og den er svær at sammenholde med december. Indenfor kommer solens stråler dog ikke, hvilket betyder, at jeg, når jeg går indenfor, må tage både tyk trøje og jakke på. Så jeg gad godt nok vide, om folk her i Wenjiang overhovedet tænker på udendørstøj som værende til udendørs brug. Selvom Wenjiang ikke er varmt, er det varmere end i Danmark, men jeg ville foretrække en bidende (og hyggelig) kulde udenfor med en varm temperatur indenfor frem for en nogenlunde kold temperatur alle steder, som det er umuligt at undslippe. Men sådan er det jo. Kineserne mener, at frisk luft og manglende opvarmning er sundt, og så må jeg jo undertrykke mine vestlige ideer om velvære og sundhed. Gid min lejlighed dog ikke var så kold! 再见
Laura
Amanda