Endelig oprandt dagen, som vi havde forberedt os på i adskillige måneder. Forventningsfulde hastede vi rundt og fik de sidste plakater hængt op, pakket bookie bags og sat mad frem. Og med et sus i maven bød vi 38 bogbloggere fra hele landet indenfor til en spændende dag i litteraturens tegn.
Der var både nye og velkendte ansigter blandt deltagerene, og vi var ret stolte over, at vi næsten kunne fordoble antallet i forhold til vores ‘debut’ sidste år.
Personligt havde jeg virkelig set frem til at præsentere vores hemmelige gæst, Nadia Plesner fra Lindhardt & Ringhof. Efter at have læst hendes bog, var jeg ikke kun imponeret over hvor spændende, underholdende og velskrevet den var, men jeg var helt blæst bagover af den kraftfulde, stædige og gå-på-modige kvinde, som delte sit liv med os. Jeg er beæret over, at hun ville deltage, og hun efterlod også deltagerne med en del at tænke over – det var tydeligt! Bagefter fik deltagerne mulighed for at snakke kort med Nadia og få deres bog signeret.
Der blev spist og drukket og ikke mindst snakket lystigt, og stemningen var i top fra start, men programmet var tætpakket, så vi bød Rikki fra Dreamlitt velkommen til. Heldigvis følte han sig ikke intimideret af at være ene hane blandt 44 stærke kvinder, nej, jeg tror, at han nød det i fulde drag. Rikki delte sin viden omkring forlagsbranchen og gav gode råd med på vej. Og med sig havde Brandon Sanderson’s Stålhjerte og frisktrykte Ildkamp med til alle. Han var også rigtig god at have med på sidelinien i vores debat senere på dagen, hvor han kunne byde ind med et forlags synsvinkel på bloggernes ‘problemstillinger’.
Kage skal der til, og mens deltagerne fik sig et sukker-rush, trådte Carina Evytt fra Tellerup frem og fortalte på virkelig underholdende vis om sit forfatterskab, og om hvordan hun måtte gå fra at være horror-forfatter til fantasy-forfatter. Hun signerede selvfølgelig bøger bagefter, og alle fik en personlig hilsen med til evigt minde.
Efter udtrækningen af lidt gevinster tog jeg hul på debatten, og det er jo ingen sag, når der sidder en flok bloggere med meget på hjertet, og som gerne vil dele meninger og holdninger OG som alle pænt rakte hånden i vejret, inden de fik ordet :-) Her var Rikki en god sparringspartner, men også Rikke, som arbejder for Lindhardt & Ringhof, samt Anne Nikoline, som arbejder for Rosinante & Co, delte også deres synvinkel fra forlagsbranchen. Det var en stor hjælp med deres input, tak for det!
Vi rundede af med et besøg af Gitte, som repræsenterede Vild med Ord – det var dejligt at se hende igen, altid glad og smilende!
Og så blev det tid til Bookie bags, som vakte stor begejstring. Tusind tak til forlagene for den enorme opbakning – det var virkelig overvældende at se, hvor meget de forskellige forlag havde gjort ud at dagen.
Jeg vil gerne sige Irene, Simone og Karin tusind tak for samarbejdet – I er dejlige og fantastiske. Jeg er klar igen til næste år. Tusind tak til alle deltagerne. Jeg ville gerne have snakket noget mere med jer alle, men jeg håber at se jer igen i 2016. Tak til Nadia, Carina, Rikki og Gitte, fordi I ville bruge tid sammen med os og til sidst endnu en gang tusind tak til sponsorerne for jeres støtte.
Vi ses igen til næste år!
DreamLitt: http://dreamlitt.com – Blandede titler
EgoLibris: http://egolibris.com/forside/ – Blandede titler
Forlaget Facet: http://forlaget-facet.dk – Morika #1-2
Forlaget Iris: http://www.forlagetiris.dk – Blandede titler + Mammutjægeren, postkort
Forlaget Punktum: http://www.forlagetpunktum.dk – Blandede titler
Gads forlag http://gad.dk/GadsForlagdk.aspx – Blandede titler, sovemaske, pen, bolcher + div. merchandise
Gyldendal: http://gyldendal.dk – Rød opstandelse, postkort, notesbog
Hr. Ferdinand: http://hrferdinand.dk – Blandede titler
Jentas http://www.jentas.dk – Blandede titler, postkort, plakater
Lindhardt & Ringhof: http://www.lindhardtogringhof.dk – Simple Living, Stolthed og fordom, postkort, badges, plakater
Modtryk http://modtryk.dk – 1 krimi + 1 lydbog, kuglepen, tatoo, pose + div. merchandise
Mofibo http://mofibo.com/dk/da/ – Net og t-shirts
Osuma http://osuma.dk – Værdikort
People’s Press http://www.peoplespress.dk – The Circle
Plusbog http://plusbog.dk Vand, net + div. merchandise
Politikens Forlag: http://politikensforlag.dk – Store små løgne
Rosinante & Co.: http://rosinante-co.dk – Mig før dig, 1. kapitel af ”Efter dig”
Tellerup http://tellerup.dk – Blandede titler
Turbine http://turbineforlaget.dk – Blandede titler
Ulven og uglen https://www.ulvenoguglen.dk – Hvad skoven skjuler
Alvilda http://alvilda.dk – Blandede titler
Book Eaters Convention: https://www.facebook.com/BookEatersCon -2*2 billetter
Christina Ingerslev: http://elskminknaekkedeglorie.tictail.com – Elsk min knækkede glorie
Plusbog: http://www.plusbog.dk – Goodiebag
Saxo: https://www.saxo.com/dk/ – Gavekort på 500 kr.
Ulven og uglen: https://www.ulvenoguglen.dk – Bog
Vild med ORD: http://vildmedord.dk – Partoutbillet og net
Auto og møbelpolstring v/Børge Jensen: www.facebook.com/Auto-Møbelpolstring-VBørge-Jensen-733895723404694/timeline/ – Engangskrus og -glas
#bogbloggertræf 2015 Endelig oprandt dagen, som vi havde forberedt os på i adskillige måneder. Forventningsfulde hastede vi rundt og fik de sidste plakater hængt op, pakket bookie bags og sat mad frem.