☆ En værkøjskasse til faget Bevægelse i Skolen på Professionshøjskolen Absalon, forår 2019. Denne blog er udarbejdet af Anne Severini, studienummer lr16s145, og er kun til eget brug i skolemæssig forbindelse.
Lave huskelister over undervisningsmateriale der har interesse
Sortering efter relevante fag, emner og klassetrin
CFU er et godt supplement til undervisningen, da siden har en fane der omhandler bevægelse i undervisningen. Allerede på forsiden bliver man introduceret til de centrale måder at arbejde med bevægelse i skolen, netop gennem bevægelse som understøtter undervisningen fagligt og brain breaks som fungerer som et pusterum fra undervisningen. Siden er inddelt så den er let tilgængelig da der i siden er en oversigt over alskens nyttige links både til undervisningsmateriale og øvelser i de enkelte fag.
Desuden blev vi introduceret til Find2learn som er en app der kombinerer læring og bevægelse. Eleverne bliver sendt ud på poster gennem appen som de skal ud og finde i det virkelige terræn som en slags orienteringsløb med opgaveposter.
Appen fungerer fint hvis man har licens til den. Læreren kan lave et løb selv som er relevant for netop den undervisning som løbet er tilknyttet, så man kan snildt bruge den i undervisningssammenhænge. For eksempel ville man i danskundervisningen kunne tage en tur til Odense og gå på H.C. Andersen jagt, eller i billedkunst sætte posterne ved forskellige kunstværker eller arkitektur af betydning i den by man er i. Den er umiddelbar nem at bruge for eleverne da de bare skal taste løbets navn og pinkode ind for at starte.
Mine medstuderende har arbejdet med naturfagene og engineering i skolen gennem to opgaver:
Varm Kakao
Eleverne skal isolere en kop kakao så den kan holde sig mindst 50° varm i 30 minutter
Eleverne skal brainstorme isoleringsmaterialer og udføre deres tanker i praksis
Herefter undersøges det om isoleringen virker efter hensigten
Eleverne skal fremføre deres arbejdsprocess og udfordringerne ved den
Lodrette Haver
Eleverne skal gennemgå oplæg om engineering
Herefter konstrueres første udkast til en lodret have og udveksler idéer
Planlægning og ydførelse af de lodrette haver med fokus på det påtænkte dyrkningsmateriale
De lodrette haver skal have et automatisk vandingssystem som også konstrueres af eleverne selv
Eleverne skal også producere gødning til deres haver
Formålet med haverne er at nytænke landbrugsmulighederne i en urbaniseret verden og at få eleverne til at overveje problematikker i deres samtid
Disse to opgaver vil jeg ikke anse som værende bevægelse i skolen da fokus ligger på at skabe fremfor at bevæge sig. De fungerer fint som aktiviteter i undervisningen som understøtter læring, men ikke hvis formålet skal være bevægelse. Jeg er ikke selv underviser i naturfag og ved derfor ikke hvad eleverne skal gennemgå i disse fag, men en aktivitet som jeg selv kan forestille mig i fag såsom natur/teknik er udflugter fx til vandhul hvor man kan undersøge dyre og planteliv eller en tur i skoven.
Ifølge Rasmus Elvekjærs Viden er begænset -- fantasi omslutter hele verden lærer børn bedre gennem fortælling fremfor forklaring. Historier om flora og fauna kan fortælles af læreren eller sågar opdigtes af eleverne selv, såfremt de vigtige fakta stadig er sande.
Bevægelse i naturfagene er langt fra umuligt og kan ofte gavne læring: man kan for eksempel få eleverne til at forstå hvordan sol, måne og jord roterer omkring hinanden ved at få dem til at udføre disse rotationer selv. Man kan også lave et tværfagligt forløb med idræt hvor eleverne lærer om kroppen og målinger.
I denne lektion arbejdede vi med mindfulness både som begreb og hvordan man kan udøve det i et klasserum. Mindfulness er et begreb med buddhistiske rødder som fokuserer på nærvær og håndtering af stress i en hverdag hvor man ofte bliver bombarderet af gøremål og sanseindtryk. Mindfulness handler om at være til stede i nuet og have fuld fokus på hvad man er i gang med i stedet for at lade sin opmærksomhed vandre til flere forskellige punkter.
Derudover kan simple yogaøvelser og meditationsguides benyttes. Formålet med mindfulness er at få eleverne til at blive bevidste om deres egen krop og åndedræt og få et lille pusterum i en skoledag som ellers kan være stressende. Det at de bliver trænet i at lukke forstyrrende elementer ude gavner evnen til at fokusere. Som Daniel Goleman og Richard Davidson skriver i deres bog Altered Traits: Science Reveals How Meditation Changes Your Mind, Brain, and Body som er beskrevet i denne artikel er der fem områder hvor mindfulness som meditation kan gavne:
Mindre stress
Øget medfølelse
Øget opmærksomhed
Mindre tankespin
Bedre helbred
Noget af det man kan lave gennem mindfulness kan betegnes som værende bevægelse, dog med lav intensitet da dette er et fokuspunkt for mindfulness og da begrebet er orienteret det at være i nuet gennem åndedræt og sansning. Mindfulness bruges ikke i forbindelse med læring og er derfor ikke understøttende undervisning, men fungerer i stedet som en brain break.
Jeg vil her beskrive nogle af de øvelser som blev gennemgået i undervisningen.
Genstande på et bord
I den opgave vist i billedet lagde underviser alskens forskellige genstande skjult under et stykke stof. Eleverne får genstandende at se i 30 sekunder hvorefter alt dækkes til igen, og de skal derefter prøve at huske så mange af genstandene som muligt ved at skrive dem ned. Eleverne kan samarbejde om at huske alle genstandende. Det direkte formål med øvelsen er at træne elevernes hukommelse, men den kan også gavne i forhold til øget opmærksomhed og mindre tankespin da det kræver at man fokuserer intensivt på opgaven hvis man gerne vil løse den.
Åndedrætsøvelse
Øvelsen går ud på at rette fokus på åndedrættet og få eleverne til at fornemme deres vejrtrænkning. Åndedrættet skal nærmest guides gennem kroppen så man “trækker vejret” i forskellige områder af kroppen. Personligt synes jeg opgaven var forvirrende, da man ikke kan trække vejret gennem fx tæerne, og der vil sikkert også være elever i folkeskolen som bliver tabt, eller ikke kan se meningen med det. Jeg kan logisk fortælle mig selv at det handler om at fokusere på vejrtrækningen, men formuleringen bliver forvirrende for min forestillingsevne. Et alternativ for elever der har brug for noget mere konkret, fx elever med ADHD eller autismespektrumforstyrrelser, kunne være en tælleøvelse stadig med fokus på vejrtrækning. En meget typisk en kan være at trække vejret ind i fire sekunder, holde det i fire, og trække vejret ud i fire sekunder så der er en fast rytme. Man kan også fjerne det at holde vejret hvis det skaber unødig stress for eleven så man blot trækker vejret ind og ud mens man tæller.
Rundt i rummet
Man skal lave en afgrænsning af det rum man befinder sig i man kan bevæge sig inden for, og derefter bevæge sig rundt uden lyd inden for det område. Forskellige benspænd kan påføres eleverne, såsom samarbejde med en makker hvor man fokuserer på at afstanden mellem makkerparret ikke bliver større eller mindre. Man kan også få eleverne til at fokusere på et enkelt punkt på en anden person i lokalet og instruere i at de ikke må miste det bestemte punkt af syne. Denne opgave gavner opmærksomheden på og bevidstheden om andre folk da man hele tiden skal tilrettelægge sine egne bevægelser ud fra en anden persons.
Rygtegning
Eleverne skal danne mindre grupper på fire-fem personer. Eleverne skal stille sig på en række og derefter skal den bagerste tegne en talrække eller en figur på ryggen af den person der står foran. Derefter påføres den følte tegning på ryggen den næste person som sender den videre igen. Når den forreste person har fået tegnet på ryggen skal denne gætte talrækken eller figuren, og derefter rykker bagerste elev forrest. Igen er denne øvelse god til at træne opmærksomheden da eleverne skal have fuld fokus på at føle hvad der bliver tegnet på ryggen. Allerede fra vi er spæd er den taktile sans en vigtig del af vores opvækst og velbefindende idét berøring for de fleste vil skabe tryghed og ro. Ligeledes anvendes berøringspædagogik som værktøj til at øge børns empati og trivsel bl.a. med antimobbetiltag.
Tema: Ansvaret for bevægelse i skolen
Underviser: Susanne
Vi er i denne lektion blevet introduceret for og har arbejdet med drejeskiven som ses her. Denne er et didaktisk redskab der kan bruges til at analysere og udvikle bevægelse i skolen og de aktiviteter, man som lærer foretager sig. Aktiviteten og dens læringsmål påføres i den inderste hvide cirken hvorefter man med pilen og drejeskiverne kan analysere aktivitetens formål og hvad den har givet eleverne. Den kan hjælpe med at finde ud af om man har opnået de færdighedsmål man har ment med opgaven.
I denne forbindelse har vi studerende fået udleveret en aktivitet med originale færdighedsmål og aktivitetens placering på skiven. Ved hjælp af den skulle vi efter 10 minutters forberedelse kunne præsentere aktiviteten og argumentere for hvorfor det er en god aktivitet at benytte sig af i undervisningen.
Selv kunne jeg godt have brugt mere tid til forberedelse da den begrænsede tid udgjorde et stressmoment for mig, og jeg følte ikke at jeg udførte opgaven fyldestgørdende efterfølgende. Det føltes som en større opgave, som vi i gruppen brugte for meget tid på at finde ud af hvordan man kunne redidaktisere bedre i forbindelse med de boglige fag, som gjorde at vi mistede fokus på det kreative som egentligt havde været aktivitetens udtryk fra starten af, og fik derigennem fjernet nogle af de stillede læringsmål, som var baseret på udtryksform.
Husk mere fokus på en given opgaves retningslinier til næste gang!
Selve aktiviteten er beskrevet i værktøjskassen under titlen vilde fugle, men jeg vil gå mere i dybten med det didaktiske aspekt. Denne aktivitet kan fungere som en god brain break da den både får pulsen op at køre og aktiverer elevernes konkurrencegen. Desuden har den originale opgave til sinde at eleverne skal udtrykke sig kreativt gennem egen krop ved at imitere fugle (eller andre dyr) når de samler mad.
Vi havde farvekodet risposerne så hver farve havde visse krav når den skulle hentes, og i princippet kan man sagtens følge den logik og samtidig holde sig til tema. For eksempel kan en rød rispose være jordbær, en gul korn, en grøn græs eller grene at bygge rede med og en blå vand. Selve måderne de kan transpoteres på kan også relateres til fugles bevægelser, samt elevernes bevægelser mens de løber.
Aktiviteten kan også redidaktiseres til brug i blandt andet sprogfagene idét man i stedet for risposer kan samle bogstaver der skal danne et ord, eller ord der skal danne en sætning.
Tema: Dansk Skoleidræt
Underviser: Gæstelærer fra Dansk Skoleidræt
Grundet alskens rod med skema vil mine refleksioner i faget bevægelse i skolen starte på denne dag, da det var første introduktion til faget. Disse to lektioner var et forløb hvor en tidligere lærer nu associeret med organisationen dansk skoleidræt holdt et oplæg om organisationen og dens samarbejde med skolerne såvel som formål. Ligeledes var der en god introduktion til alskens idéer til brain breaks man kan bruge i undervisningen, samt enkelte opgaver som også kan bruges i undervisningssammenhænge. Vi har i denne sammenhæng arbejdet med nedenstående model for kategorisering af bevægelse i skolen.
Bevægelse i skolen kan ifølge denne model inddeles i fire områder:
Faget idræt
Bevægelse adskilt fra undervisningen
Bevægelse integreret i undervisningen
Bevægelse kombineret med undervisningen
Faget idræt er selvsigende, mens bevægelse adskilt fra den boglige undervisning omhandler pauser og frikvaterer. Bevægelse kombineret med undervisningen står dog uden for den fagfaglige undervisning og kan lettest anses som værende brain breaks og andre lignende aktiviteter hvor bevægelse bliver en del af undervisningen uden af have nogen faglig relevans. Det her her bevægelse integreret i undervisningen kommer ind i billedet, da dette omhandler bevægelse som understøttelse til undervisningen.
En af de brain breaks vi i klassen blev introduceret til har jeg i værktøjskassen beskrevet og navngivet som myldreleg, Anette, underviseren fra dansk skoleidræt stillede os her et udsagn som hed sig at “jeg har idræt som undervisningsfag” og spurgte derefter os der ikke stillede os ind hvorfor vi er på dette specialiseringsmodul når vi ikke har idræt.
For mig er denne grund simpel: det er netop på grund af, at jeg ikke har idræt som undervisningsfag, at jeg synes det er så vigtigt et specialiseringsmodul at have. Det hedder sig lovpligtigt at eleverne skal have minimum 45 minutters bevægelse i løbet af en skoledag, og som en person der ikke selv er specielt idrætsmenneske, kan det godt være meget svært at komme på idéer til hvordan man kan benytte sig af bevægelse i en faglig kontekst, og ikke kun som en mulighed for lige at holde en pause fra det boglige. Det er det jeg håber og føler at dette fag kan give mig som kommende lærer: en god baggrund for hvordan man bedst kan balancere undervisning i sin mest banale form som sidestillende tavleundervisning, undervisning i forbindelse med bevægelse og bevægelse adskilt fra det boglige men tilknyttet undervisningen.
Derfor vil jeg nu opsummere mit håb til faget bevægelse i skolen at det bliver en mulighed og en øjenåbner for en som mig, som ellers ikke helt har styr på hvordan man kan integrere bevægelse i skolen.
En samling af idéer til aktiviteter i undervisningen inspireret af forløbet Bevægelse i skolen mm.
NAVNEKABALE
Eleverne skal starte med at introducere sig selv med eget navn til en tilfældig person. Efter introduktion bytter eleverne navne. Man bliver ved med at bytte navn indtil man får sit eget navn igen, hvorefter man går ud af gruppen. Aktiviteten slutter når alle har fået deres eget navn tilbage eller når der er så mange gentagelser at de rigtige navne ikke er tilbage i puljen længere.
FIND EN SPEJDER
Læreren beder eleverne om at ‘finde en spejder’, ‘find en der har gået til dans’, ‘find en der er avisbud’ og lignende spørgsmål hvorefter eleverne skal lægge hånden på skulderen af en af de andre elever hvis de tror udsagnet passer på dem. Efterfølgende bliver der spurgt om udsagnet passer på de udvalgte elever.
TOMMELFINGERKRIGER
Eleverne to og to holder hænderne sammen som vist på billedet hvorefter de på skift bevæger fingrene fra side til side mens de siger remsen “en, to, tre, fire, jeg er tommelfingerkriger!” Efter remsen er sagt, gælder det om at ‘fange’ den anden persons tommelfinger ved at presse den ned så den anden elev ikke kan få den fri.
STYR PÅ FINGRENE
Eleven kryder sine arme og fletter sine fingre så lillefingrene er øverst. Derefter føres hænderne ind gennem det hul armene danner så hænderne peger opad. En anden elev skal derefter først udpege en finger ved at prikke på den givne finger. Denne finger skal nu bevæges. Efter nogle forsøg, skal den anden person pege uden at røre. Til sidst skal den anden person blot fortælle hvilken finger der skal bevæges uden at pege.
DEN FARLIGE FINGER
Eleverne skal to og to stille sig over for hindanen og stå med ydersiden af foden mod hinanden. Derefter skal de holde håndryggen mod hinandens og folde fingeren så kun pegefingeren er udstrakt. Eleverne skal nu prøve at prikke hinanden. Den som får prikket den anden vinder.
MYLDRELEG
Alle elever står i en cirkel. Læreren siger nu et udsagn, og hvis udsagnet passer på den individuelle elev skal denne gå ind i cirklen.
KLAP, 2, 3
Eleverne skal to og to tælle til tre (eller mere) på skift. Når de har fået en god fornemmelse af at tælle, skal det ene tal udskiftes med en bevægelse. Nu må tallet ikke siges, kun bevægelsen skal udføres – for eksempel kan 1 udskiftes med et klap, så rækkefølgen hedder ‘klap - 2 - 3′. Når eleverne har fået styr på dette, byttes 2 også ud med en bevægelse, og ligeledes 3 når der er styr på 2.
UDEN LYD
Eleverne skal remse så mange ord de kender op inden for et givent emne uden at lave nogle ‘tænkelyde’ f. eks. “øhh”. Emnet kan f. eks. være frugter, hovedstæder, bilmærker og lignende.
TAL HEP HEP
Eleverne deles ind i mindre grupper alt efter ønsket sværhedsgrad. Hvis eleverne f.eks. er tre i en gruppe skal en elev være 1, en skal være 2, og en skal være 3. Derefter siger læreren et tal der består af de tal eleverne er inddelt i. Hvis læreren siger 312, skal eleverne stille sig op i den rækkefølge og når de har gjort det, skal de sige “hep hep!” og sætte sig ned. De første der sidder ned vinder.
FIND DIN MAKKER
Eleverne beslutter sig to og to for et regnestykke, et begreb og en definition, et land og en hovedstad o.l. og skriver det ned to gange på en lap papir hver så de to lapper danner par. Eleverne bytter derefter lapper med hinanden på kryds og tværs indtil læreren siger stop. Derefter skal alle læse deres seddel højt og finde sin makker.
SIAMESISKE TVILLINGER
Eleverne skal være to og to og lægge armen om hinandens skulder og stille sig med benet som om de er limet sammen. Læreren stiller sig op og laver diverse bevægelser som eleverne skal kopiere som om de kigger ind i et spejl.
BALANCE KLAP
Eleverne stiller sig op i en inder- og en ydercirkel. De skal nu klappe hænderne mod hinanden og prøve at få hinanden til at miste balance. Den der først mister balancen har tabt, og vinderen skal være i midtercirklen mens taberen må finde en ny makker at prøve kræfter mod.
TAG STILLING
Eleverne skal tage holdning til spørgsmål med flere valgmuligheder. De skal blot stille sig i det hjørne af rummet, der svarer til det valg de vil træffe.
BEVÆGELSESVERBER
Eleverne stiller sig i en cirkel og skal derefter på skift komme med et verbum som alle skal udføre. Kan laves i alle sprogfag ved arbejde med verber.
HOVED, SKULDER, KNÆ, TÅ
En simpel brain break hvor eleverne skal gennemgå remsen “hoved, skulder, knæ og tå” med tilhørende bevægelser der putter de enkelte kropsdele i fokus. Kan også bruges i andre sprogfag.
VILDE FUGLE
En stafetleg. Eleverne deles ind i to hold og skal forestille sig, de er fugle der skal samle mad ind til deres rede. Disse ting eleverne kan hente kan være simple ærteposer eller æbler eller andre små objekter som let kan transpoteres. Den gruppe som først har indsamlet alt sit forråd har vundet.
