Tanker om løn, herrefolk og fattigdom
Således talte Smedegaard: "Danmark har fantastiske styrker, som vi ikke skal smide over bord. Et udmærket sundhedsvæsen, et godt uddannelsessystem, en velfungerende infrastruktur samt et samfund præget af stor transparens. Det skal vi fastholde. Men hvis ikke vi får flere i arbejde og reducerer udgifterne til overførselsindkomster, vil vi blive tvunget til at skære ned på de sektorer i samfundet, som vi er stolte af."
Alt i alt en fin hyldest til det danske samfund fra en af landets topchefer.
Har manden ret? Hvis han har, så er det ubehageligt af to årsager. For det første betyder det, at der er en stor del af den danske arbejdsstyrke, der må affinde sig med at fremtiden bringer en lavere løn.
For det andet, så vil de nødvendige nedskæringer i de offentlige ydelser forhindre staten i at kompensere disse lavtlønnede og der er ingen tvivl om, at deres levestandard vil falde og at der vil være flere fattige danskere i årene, der kommer.
Den triste situation, hvor folk er i arbejde og stadig er fattige er velkendt. I den angelsaksiske verden kaldes de ”working poor”. I Storbritannien har vi seks millioner af dem.
Som enhver, der har har kigget sig lidt omkring i verden ved, så har danskerne det godt. Selv de fattige af dem. På solkysten er der spaniere, der leder i affaldet efter mad. I Grækenland er der folk, der ikke længere har råd til at have børn.
I Danmark er vi kede af det, når børnene ikke kan komme i biografen. Og det er også trist. Hvad der er endnu mere trist er, at Mærskmandens udtalelser ikke kan ignoreres:
»Der er ikke tvivl om, at vi i Danmark har en række personer, som ikke har de kompetencer, der skal til for at oppebære de høje lønninger, som vi har på det danske arbejdsmarked. De er i konkurrence med rigtig mange lavtuddannede personer i andre lande, og derfor vil lønningerne for lavtuddannede automatisk falde. Det afspejler udbud og efterspørgsel«, siger Peter Nedergaard professor i statskundskab ved Københavns Universitet til Politiken.
Politiken lader i øvrigt til at være det medie, der har taget Smedegaards udmeldninger tungest. Måske har direktørens udmeldninger ikke været så meget en nyhed for de andre avisers læsere?
CEPOS understreger i et notat omkostningerne ved at vente med at tage skridtet mod lavere lønninger, men vil dog ikke gå så langt som at sænke lønningerne – højest anbefale en fastfrysning: ”Samlet set faldt beskæftigelsen i danske industrivirksomheder målt i timer med 30 pct. fra 2000 til 2011.”
”Hvis ikke virksomheder er konkurrencedygtige på omkostninger og priser, risikerer vi i fremtiden at miste endnu flere arbejdsplader i industrien. Fordi virksomhederne f.eks. bliver nødt til at skære i antallet af ansatte eller flytte arbejdspladserne til udlandet, hvor omkostningerne er lavere. Hvis udviklingen skal vendes, kræver det lavere vækst i lønomkostningerne end i udlandet i en lang periode, højere produktivitetsvækst og et fleksibelt arbejdsmarked,” siger chefkonsulent Lars Martin Jensen, CEPOS.
Notatet anfører også, at antallet af beskæftigede personer i de danske industrivirksomheder faldt med hele 106.000 personer svarende til 25 pct. i perioden. Havde det procentuelle fald i antallet af danske industriarbejdspladser havde været som i Tyskland, ville der i dag være ca. 75.000 flere beskæftigede i industrien i Danmark. Og hvis faldet havde været som i Sverige, havde der i dag været 38.000 flere beskæftigede i de danske industrivirksomheder ifølge CEPOS chefkonsulent Lars Martin Jensen.
Men man kan også vælge at stole på LOs formand, Harald Børsting, der ikke overraskende er helt uenig:
»Jeg tror ikke på, at lønnedgang løser noget. Vi kommer jo ikke til at lave masseproduktion i Danmark og konkurrere med kinesiske og indiske lønninger. Det giver ingen mening. Vores konkurrenceevne har det bedre end sit rygte«, siger formand for LO Harald Børsting til Politiken.
Hvis man tager ham for pålydende, så må konklusionen være, at danskerne er en slags herrefolk, der i al evighed ikke behøver at kæmpe om de dårligste jobs. Vi må vel derfor have en interesse i at holde dele af verden i fattigdom. Har Børsting tænkt det her igennem?
De kinesere og indere, jeg har mødt, virkede ikke som om, at de havde planer om at spille andenviolin og Allerede nu er indiske og kinesiske lønninger i et niveau, der har gjort det profitabelt at trække noget af outsourcingen fra USA tilbage til moderlandet igen. Globaliseringen vil ikke være nådig mod dem, der føler sig berettiget til særbehandling.
Men hvis det hele virker for sort, så kan man jo altid klynge sig til håbet om en verden, hvor det hele simpelt bare ikke er, sådan som det ser ud til at være:
"Vi har ingen konkurrencevneproblemer. Vi har overskud på vores balancer og et historisk stort antal virksomheder, der søger til Danmark. Problemerne bliver pustet op," siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, til Politiken.
Han fortsætter: "Vi har jo altid haft virksomheder, der rejser ud af landet, det er ikke noget nyt. Der er bare mere fokus på det end tidligere, fordi vi kunne godt tænke os, at virksomhederne blev. Vores styrke har altid været at tilpasse os udviklingen andre steder".
Hvordan Christian Juhl præcis har tænkt sig, at Danmark skal tilpasse sig udviklingen andre steder uden at tage del i den, vides ikke.
Smedegaard har ære af, at han tør sige tingene, som han ser det.