Untitled

[katrine1994-blog]

Skal morgensang genindføres i de danske folkeskoler?

I sommers startede jeg på lærerseminariet i København. Tiden er fløjet af sted, det er sommer igen og snart er jeg færdig med 2. semester. Valget om at uddanne sig til folkeskolelærer medfører en masse overvejelser og stillingstagen til utrolige mange spørgsmål, dilemmaer og ting. Det har blandt andet fået mig til at tænke meget over min egen tid i folkeskolen som elev. Den gang jeg gik i folkeskole sang vi morgensang hver morgen i et fælles lokale på skolen, som vi kaldte “aulaen.” Hvorfor er morgensang blevet afskaffet på stort set alle skoler den dag i dag? Jeg mindes at jeg godt kunne lide denne morgensang, jeg mindes at jeg synes det var hyggeligt og en god start på dagen. I 1814 blev morgensang indført på alle de danske almueskoler. I dag er der stort set ingen skoler, som synger morgensang.

I den danske formålsparagraf for folkeskolen står der blandt andet, at man skal ”gøre dem(eleverne) fortrolige med dansk kultur og historie”. Morgensang kan være med til at styrke fællesskabsfølelsen og fastholde den kulturelle og historiske arv. Den gang jeg selv stod sammen med 150 andre elever på min folkeskole og sang morgensang, der tænkte jeg ikke på, hvilket belæg der kunne være for, at vi skulle synge morgensang – jeg fandt det hverken super interessant, men heller ikke uinteressant, nærmere hyggeligt, som en god start på dagen og som hyggeligt samvær med mine kammerater fra skolen. Jeg føler den dag i dag, at morgensang har haft en betydning for  mig. 

Jeg er overbevidst om, at der ligger nogle dannelsesmæssige aspekter i forhold til fællesskabet omkring sangen – måske ikke fordi sangen har den store betydning, men at gøre noget sammen, som i det her tilfælde er at synge. Der er helt klart også et kulturelt og historisk aspekt i at synge morgensang. Mange af de sange, som bliver sunget til morgensang, er sange som fortæller noget om den danske historie og kultur. Så kunne man måske diskutere, om morgensang ville være ekskluderende i forhold til børn, som kommer fra andre kulturelle værdier i verden – men tværtimod synes jeg at disse sange og denne tradition er med til at oplyse udefrakommende omkring hvilken historie og kultur det land, som de er kommet til har – og styrke ”vi-følelsen” og gøre alle til en del af noget fælles, men hvor der er plads til det enkelte individ på tværs og kulturelle og social status. Derudover tror jeg også, at man i dag ville synge langt mere moderne og ”udanske” sange end man f.eks. gjorde i 1814. I mine øjne er der også noget demokratisk dannelse i at deltage i morgensang. Det, at kunne lytte til andre og selv bidrage, at træne opmærksomheden, lære at udtrykke sig og lære af andres adfærd. ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse og medansvar,” står der blandt andet også i folkeskolens formålsparagraf, hvilket det at deltage i en morgensang også er med til at forbedre!

I min optik rummer morgensang mange forskellige aspekter, som jeg ikke selv havde tænkt på, før jeg begyndte på læreruddannelsen for snart et år siden, men som efterfølgende har sat nogle tanker i gang hos mig. Dermed ikke sagt, at jeg er fortaler for, at morgensang skal genindføres og være obligatorisk på alle landets skoler, men jeg synes det er et interessant emne, som leder op til en spændende debat.

[caro0957-blog]

Rigtige gode overvejelser og pointer. Jeg var slet ikke klar over, at det på et tidspunkt var obligatorisk, men det giver da selvfølgelig rigtig god mening! 

På den folkeskole jeg gik på i 0.-7. klasse var det faktisk obligatorisk, og er det stadig den dag i dag. Jeg mindes ligesom dig, at jeg fandt det enormt hyggeligt. Jeg synes klart at det er brandærgerligt, at mange skoler har droppet det i dag. Såvidt jeg husker, tog det kun omkring 15 minutter, og det på trods af at HELE skolen (alle elever + alt personale) var samlet og sad på gulvet. Jeg tænker, ligesom dig, at morgensang kan være med til at styrke et fællesskab og være med til at lære børn om dansk kultur og historie - og så endda igennem en anden læringsstil end blot at læse det i en bog eller sidde og lytte til en lærer der fortæller. Hvis man så, som lærer, synes at det giver mening - hvilket det nok mange gange ville gøre - så kunne man evt. snakke med eleverne om sangene efterfølgende på klassen. 

Jeg håber selv på at kunne “give morgensang videre” en dag og vil hjertens gerne være én af de lærere som tager førertrøjen på og er med til at stå for det :) 

[caro0957-blog]

Juleafslutning - for både Hans og Hassan

Lige nu er det forår og solen skinner. Jeg er snart færdig med 1. år på Frederiksberg Lærerseminarium og tiden er i høj grad fløjet af sted. Snart er det sommer, og efter sommerferien starter vi på nye fag; jeg skal personligt have kristendomskundskab.

Hvis tiden bliver ved med at gå så hurtigt som den gør nu, så bliver det hurtigt efterår, og efterfølgende vinter. Med vinter følger julen – og til den tid er jeg forhåbentligt rigtig godt i gang med at uddanne mig som lærer i mit nye fag.

I den danske folkeskole har man i flere år haft et kæmpestort dilemma hvert år til jul: den årlige juleafslutning. Hvor? Hvordan? Hvorfor?

Jeg mindes selv, at jeg igennem hele min folkeskoletid har været i kirke til den årlige juleafslutning. Det er netop dette kirkelige aspekt som i høj grad bliver kritiseret, og dét både af forældre, lærere, skoleledelser og medier som formår at puste ild i gløderne.

Hvert år, når vi nærmer os julen, dukker der diverse artikler og tv-interviews op med skræmmekampagner for juleafslutningen – især omhandlende hvorfor det er forkert.

En artikel fra Kristeligt Dagblad, bragt 14. December 2007, fortæller hvordan forældrene til en 13-årig muslim ønskede ham fritaget fra den årlige juleafslutning i den lokale kirke. Han var jo ikke kristen. Skolelederen forklarede, at der selvfølgelig blev sunget julesalmer til juleafslutningen – men altså også Whams ”Last Christmas” og Jackson 5’s ”Santaclaus is coming to town”. Skolelederen var af den overbevisning, at man sagtens kunne deltage selvom man havde en anden religion og tro end den kristne. Han var selv ateist og lod blot være med at bede, når præsten bad fadervor. Den opmærksomme læser vil bemærke at artiklen er fra 2007, men jeg vil vove at påstå, at det om end kunne være et endnu større dilemma her i 2016, end det var dengang artiklen blev bragt.

Hvordan skal man egentligt forholde sig som lærer – endda kommende kristendomslærer – og ja, også bare generelt som skole og offentlig institution, til at nogle elever ønskes fritaget for julearrangementer som blandt andet foregår i lokale kirker?

I Danmark er kristendommen majoritetsreligion og det på trods af, at man de seneste år har set en tendens til, at flere og flere melder sig ud af den danske folkekirke. Det er heller ingen hemmelighed, at den danske velfærdsstat på sin vis bygger på kristne værdier. Af samme grund synes jeg, at man godt kan argumentere for, at elever med andre religioner end kristendommen kan have glæde og gavn af, at være med i kirken til juleafslutning. Løgstrup mener, at skolen skal være med til at ”danne eleverne til livet” og samfundet.

Denne holdning understøtter Hans Hauge, Dr. Phil. og lektor ved Aarhus Universitet. Han mener altså ligeledes, at skolen har som mål at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur, og kirken er en del af dansk kultur, hvad jul også er. Eleverne i den danske folkeskole skal vide noget om dansk kultur, normer og værdier – og det uanset om de hedder Hansen eller Hussain til efternavn. Julen fylder meget i Danmark, så det vil give god mening, at man ved hvorfor denne holdes, når man bor i landet.

Da grundloven blev lavet i 1849, blev den evangelisk-lutherske kirke bestemt til at være ”den danske folkekirke”. Det blev derover bestemt, at den skulle understøttes af staten. Man har sidenhen diskuteret hvad der er rigtigt og forkert utallige gange, hvorfor det ikke er en diskussion jeg hverken vil blande mig i eller tage op nu. Jeg vil blot nævne, at det betyder, at staten, skolen og kirken på sin vis hænger sammen. Staten styrer begge institutioner. Så det er  nok ikke helt tilfældigt, når skolerne vælger at afholde juleafslutninger i kirken.

Løgstrup bruger begrebet ’urørlighedszone’, som handler om, at man ikke må krænke et andets menneskes værd/trække noget ned over hovedet på andre mennesker. Jeg vil vove at påstå, at det nok er lige præcis denne zone, som forældrene til den 13-årige muslim, nævnt i artiklen ovenfor, følte blev overskreddet. På sin vis kan jeg godt forstå det, men omvendt synes jeg også, at det er en del af integrationen. Børnene er ikke tvunget til hverken at bede eller synge med. Om det så er ”Fader Vor”, ”Last Christmas” eller ”Dejlig er Jorden”.

Så hvordan ville jeg selv reagere, hvis jeg blev ringet op af en familie med anden religion og tro end den kristne, og de ønskede at lade deres søn eller datter blive væk fra juleafslutningen i kirken? Da jeg gik i gang med dette indlæg var jeg faktisk i tvivl. Nu er jeg ret sikker på, at jeg ville argumentere med ovenstående - det ville simpelthen være en skam at blive hjemme.