[cullection]

Tankernes atlas

En forskergruppe på Institut for Fysik og Astronomi har gennem et computerspil fundet en vej til dybere indsigt i den menneskelige tankeproces. Resultaterne har forbløffet forskningslederen, der har fundet frem til en slags tankernes atlas. Og nå ja. Der ud over kan gruppen afsløre, hvilket køn der er bedst til at løse kvanteproblemer.

[cullection]

Anders Møller modtager ERC Consolidator Grant

Lektor Anders Møller fra Institut for Datalogi modtager prestigefuldt ERC Consolidator Grant på 2 mio. euro til projektet "Automated Program Analysis for Advanced Web Applications."

[cullection]

Millioner til forebyggelse af mistrivsel hos børn og unge

En satsning på 24 mio. kr. fra TrygFonden skal i de kommende fire år sikre videreudvikling og national udrulning af Skolesundhed.dk – et redskab, som er udviklet af forskere på Aarhus Universitet i samarbejde med danske kommuner og understøtter arbejdet med børn og unges trivsel og sundhed i grundskolen.

[cullection]

Infektion kan forklare overdødelighed hos psykisk syge

Infektion kan være en af grundene til, at personer med svære psykiatriske lidelser generelt lever kortere end andre. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.

[cullection]

Luften på plejehjem kan påvirke ældres lungefunktion

Kvaliteten af indendørs luft på europæiske plejehjem påvirker ældres lungehelbred. Det viser forskning for første gang. Aarhus Universitet har stået for den danske del af undersøgelsen, der dækker syv lande i EU. Ældre, der bor på plejehjem, lever i et indeklima, der kan øge deres risiko for åndenød, hoste og KOL. Det viser forskningsprojektet GERIE, der med bl.a. EU-midler i ryggen for første gang kobler indeklima på 50 europæiske plejehjem i syv lande med betydningen for de ældres helbred.  Undersøgelsen er netop blevet publiceret i det estimerede videnskabelige tidsskrift European Respiratory Journal. Projektet viser bl.a., at danske plejehjemsbeboere skruer så meget op for varmen, at temperaturen ligger i top i de syv lande – omkring 25 grader. Desuden har luften på danske plejehjem det højeste indhold af formaldehyd i undersøgelsen: ”Vi ved, at formaldehyd er forbundet med kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL, og når man bor på plejehjem, opholder man sig jo stort set altid inden døre. Så eksponeringen sker døgnet rundt”, siger professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet, der står for den danske del af projektet. Han understreger dog, at formaldehyd niveauet ligger under 20 pct. af de gældende retningslinjer i indeklimaet. Bedre indeklima – bedre livskvalitet I 2011 besøgte de danske forskere seks jyske plejehjem og udførte et antal kliniske forsøg, herunder test af beboernes lungefunktion, og gennemførte en helbredsmæssig spørgeskemaundersøgelse. ”Vi har med dette studie taget hul på et forskningsfelt, der hidtil har været overset, og vist, at indeklimaet har stor påvirkning på ældres helbred, særligt når det gælder lungerne”, siger Torben Sigsgaard. Analyserne viser således en uafhængig effekt af adskillige indendørs forurenende stoffer. Samtidig ved man, at kroppens evne til at modstå skadelige luftforurenende stoffer svækkes med alderen: ”Ældre mennesker hører med andre ord til blandt de mest sårbare i samfundet, men et bedre indeklima kan øge deres livskvalitet”, siger Torben Sigsgaard. I 2030 vil antallet af ældre på over 80 år i EU være fordoblet og ligge på 34,7 mio. mennesker. Læs artiklen Indoor air quality, ventilation and respiratory health in elderly residents living in nursing homes in Europe     Fakta: I alt 600 beboere med en gennemsnitsalder på 82 år har deltaget i undersøgelsen. Ud over plejehjem i Danmark har forskere fra projektet besøgt plejehjem i Belgien, Frankrig, Grækenland, Italien, Polen og Sverige. Forskerne har indsamlet data om fem indendørs luftforurenende stoffer: PM10 og PM0.1 (partikler på op til henholdsvis 10 og 0.1 mikrometer), formaldehyd, kvælstofilte (NO2) og ozon (O3). Ingen af værdierne i undersøgelsen overskred de gældende retningslinjer i indeklimaet.   Yderligere oplysninger: Professor Torben Sigsgaard Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed. Mobil: 2899 2426 [email protected]  

[cullection]

Nyt forskningscenter vil hjælpe mindre virksomheder med at vokse

Alle er enige om SMV’ernes udviklingspotentiale, og erhvervsfremmesystemet skyder hvert år millioner efter SMV’erne for at styrke væksten. Men reelt er der ingen dokumenteret viden om, hvordan man bedst styrker vækst og udvikling i SMV’erne. Det vil det nye Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet lave om på - i tæt samarbejde med SMV’erne selv.

[cullection]

Mentorprojekt skaber social mobilitet

For unge fra såkaldt universitetsfremmede miljøer er universitetsuddannelser ikke det naturlige valg, men det betaler sig at arbejde med de unges tilknytning til universitetet. Det er hovedkonklusionen i et netop afsluttet mentorprojekt ”Udvalgt til Uni”.

[cullection]

Virkeligheden er ikke, hvad den har været

Mens processorer får stadigt større kraft, bliver menneskets verden nærmest genopfundet i takt med, hvad der er teknologisk muligt. I dag lægger vi selv forskellige lag ind over den med smartphones og andre teknologier. Et sted ude i fremtiden behøver vi ikke at have dimserne med selv. Der er verden ’indrettet’ til os.  

[cullection]

Virkeligheden er ikke, hvad den har været

Mens processorer får stadigt større kraft, bliver menneskets verden nærmest genopfundet i takt med, hvad der er teknologisk muligt. I dag lægger vi selv forskellige lag ind over den med smartphones og andre teknologier. Et sted ude i fremtiden behøver vi ikke at have dimserne med selv. Der er verden ’indrettet’ til os.  

[cullection]

Kvantefysik til folket!

Ved at udvikle spil for alle, gør lektor Jacob Sherson fra Institut for Fysik og Astronomi det muligt for enhver at forske i kvantefysik. Han har netop modtaget en prestigiøs ERC Starting Grant bevilling, som skal hjælpe forskningen videre mod at udvikle nye kvanteteknologier og forbedre kunstig intelligens.

[cullection]

Millionbevilling giver nye muligheder i jagten på HIV-kur

Forsker fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har, sammen med en tysk og en amerikansk kollega, netop modtaget 9,9 millioner kroner fra American Foundation for AIDS research. Pengene skal gå til et klinisk forsøg, der sigter på at kurere HIV infektion.

[cullection]

Indvielse af Villum Research Station udsat

Grundet flystrejke i Danmark bliver det ikke muligt at gennemføre den planlagte officielle indvielse af Villum Research Station i Grønland i dag, d. 2. marts.

[cullection]

Ny institutleder på Institut for Miljøvidenskab

Carsten Suhr Jacobsen bliver ny institutleder på Institut for Miljøvidenskab. Han kommer fra en stilling som forskningsprofessor ved GEUS og Københavns Universitet.

[cullection]

Styrtdyk i antal obduktioner skader forebyggelse og behandling

Vi risikerer at overse alvorlige sygdomme, ulykker og drab, når der ikke bliver obduceret flere. Dansk praksis med få obduktioner skaber et upålideligt dødsårsagsregister. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet. Alt for få døde danskere bliver obduceret, og obduktion af ældre er stort set ikke-eksisterende, medmindre der er mistanke om kriminalitet. Det viser et nyt ph.d.-studie, som speciallæge i retsmedicin, Seija Ylijoki-Sørensen, fra Aarhus Universitet står bag. Hun har sammentalt data fra det finske og det danske dødsårsagsregister og lavet en sammenligning mellem de to landes obduktionsrater. Den viser, at dansk praksis med få obduktioner giver et mangelfuldt dødsårsagsregister. Det er ifølge Seija Ylijoki-Sørensen bekymrende, når registret samtidig danner grundlag for, hvordan vi skal forebygge ulykker, misbrug, selvmord og trafikdrab. Et hullet dansk register Dansk obduktionspraksis adskiller sig markant fra Finland, som årligt har cirka lige mange dødsfald som i Danmark. Men mens næsten 30 procent af alle døde finner bliver obduceret, gælder det samme for knapt fire procent af afdøde danskere. ”En retsmedicinsk obduktion kan i langt de fleste tilfælde klarlægge en dødsårsag. Det er naturligt for de efterladte at få en forklaring, men det er også af stor væsentlighed for samfundet, at vi kender dødsårsagen”, siger Seija Ylijoki-Sørensen, som i ph.d.-studiet dokumenterer, at 2000 danskere hvert år bliver lagt i graven, uden at man ved, hvad de døde af. Til sammenligning bliver færre end 130 finner stedt til hvile med ukendt dødsårsag. ”Det giver store mangler i registret. Bag disse dødsfald kan der gemme sig ulykker, alkoholforgiftninger og drab, som vi aldrig opdager, fordi vi ikke obducerer”, siger Seija Ylijoki-Sørensen.  Ældres død er ubeskrevet Ph.d.-studiet afslører også, at ældre personer stort set ikke obduceres, medmindre der er mistanke om drab.   ”Det ser ud til, at vi mister interessen for at fastslå dødsårsagen, jo ældre borgerne bliver. Det kan forekomme besynderligt, da pårørende formentlig også har behov for at kende sandheden om dødsfaldet, selv om den afdøde var ældre. Desuden har informationer fra en obduktionserklæring stor betydning for forsikringssager, hvor det er afgørende, om der er tale om ulykke, selvmord, drab eller sygdom. I sager med ukendt dødsårsag risikerer man, at de efterladte uretmæssigt får udbetalt forsikring eller bliver snydt for den, hvis man forveksler naturlig død, selvmord eller ulykke”, siger Seija Ylijoki-Sørensen.  Forskningen påviser samme tilgang til obduktion ved selvmord. I Finland bliver 99 pct. af selvmord undersøgt retsmedicinsk - uanset den afdødes alder. I Danmark falder obduktionsraten fra 20 pct. for gruppen under 50 år til under fem pct. for ældre over 71 år. Økonomisk aspekt Seija Ylijoki-Sørensen har i sin forskning set på det økonomiske aspekt af obduktionspraksissen. Det vil koste at øge antallet af retsmedicinske obduktioner. Også selv om stykprisen vil falde betydeligt. Alligevel kan forskeren se en gevinst. "Flere obduktioner vil resultere i et mere præcist dødsårsagsregister og dermed et mere sikkert grundlag at tage sundhedspolitiske beslutninger ud fra”, siger Seija Ylijoki-Sørensen.   FAKTA: Den danske obduktionspraksis skiller sig især ud ved obduktion af personer, som dør pludseligt og uventet. I de opgjorte tal fra 2010 er 2,4 pct. af de 2039 danskere, som døde pludseligt og uventet, obduceret. I Finland er tallet 88 pct. Dødsfald som følge af alkohol forekommer stort set ikke ifølge det danske dødsårsagsregister. Men det hænger snarere sammen med, at afdøde med alkoholmisbrug ikke systematisk bliver undersøger retsmedicinsk. Når en person dør i Danmark, udfylder en læge en dødsattest med oplysninger om dødsårsagen og dødsmåden. Disse informationer danner basis for dødsårsagsregistret, som bliver brugt til forskning og overvågning af sundheden. Retsmedicinske obduktioner foretages på retsmedicinske institutter ved universiteterne. Det er politiet, som rekvirerer en retsmedicinske obduktion, og det kan ske, hvis en person dør uventet og pludseligt, og ved mistanke om noget strafbart. Sygehusobduktioner foretages på sygehusene af patologer og udføres ved naturlig død. Kilde: Speciallæge i retsmedicin Seija Ylijoki-Sørensen Ph.d.-projekt: "Autopsy in unresolved deaths and accuracy of mortality statistics; analysis of cause of death investigation in Finland and in Denmark".     Yderligere oplysninger Speciallæge i retsmedicin, ph.d. Seija Ylijoki-Sørensen Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet [email protected] [phone]  (27.2: Henriette Stevnhøj, kommunikation: 20 37 30 86)      

[cullection]

I dialog med 300 studerende 

Hør Carsten Bergenholtz fortælle om at være i dialog med 300 studerende ved hjælp af det digitale afstemningsværktøj PollEverywhere.

[cullection]

Supervision and better integration key to a good PhD programme

The study of quality in PhD programmes spans the university’s four graduate schools and is based on a questionnaire completed by 1,780 past and present PhD students.

[cullection]

Alt der kan sige kan siges klar

Wittgenstein