DELICIAE

[deliciaeee]

13-01-2020

Nogle bliver i vores hud de

forlader den aldrig 

og selvom min vilje var en anden

og jeg troede på det nogle dage forstår jeg nu

med min hud den længsel som stadig trækker mig mod dig

Den siger; jeg vil smelte

ind i dig

mit blod vil blandes i dit, jeg vil at vores årer flettes

at mine celler deler sig med dine

i en synkron dans gennem generationer

der aldrig må tage slut

[deliciaeee]

18.01.19

og det slår mig først efter to dage

at jeg gik med den jeg mindst ville,

trøjen og hænderne over hovedet og bukserne af 

og jeg ser kun det dvaske og bløde kød, væmmedes ved den ligblege og fugtige hud, som gestalter sig efter sit eget selvhad,

åndende gennem sin mund, sit røde hår fedtklamrende til kraniet, 

og jeg går ind i mørket med ham nu, mens jeg kigger væk

og mit hjerte 

mit hjerte har lagt sig på en blodvåd flise udenfor.

ér allerede taget med dig hjem, tænker jeg, og trøster mig på at

vi vil ske, vi sker, vi to vil altid ske indeni mig, fordi vi to var engang

[deliciaeee]

16.10.18

jeg råber af dig siger du ikke vil have mig på dit terræn

dit terræn som er livet som det altid har været

som du altid har villet og som jeg skælvende flyder nede i 

kun med mine blege læber brydende vandskorpen og du

behøver ikke bevise noget for at være til det har du allerede gjort for 

det fletter sig ind i dig elsker med dig skriver sit navn på dine knogler og du gør dig ikke engang umage mens jeg jagter ulvespor på stranden

i mørke og snakker med de døde hjælp mig siger jeg ud i natten

livet er til for de levende hvisker den og det vil os to forskellige ting hvisker jeg tilbage

en dag så kaster jeg mig ud i de bølger som det altid var meningen jeg skulle

halvkvalt i galden af salt og selvmedlidenhedsopkast som

kun den priviligerede får lov til at smage

og så ligger jeg der i Dit skød og spørger om Din knuste lykke 

men der er krimi i fjernsynet så det snakker vi om en anden dag 

mens Du spørger om jeg er fornærmet nu har de jo endelig fundet det sidste spor

og Du er træt jeg går i seng som et barn indeni forviser mig selv til mit værelse 

flygter ind i den drøm som aldrig kommer hvem skal passe på mig nu

hvor jeg har været ude at skide lidt for længe og ikke kan lukke op 

igen fordi nøglen ligger i dine hænder på den anden side af en membran eller

måske ligger den glemt i mit eget brysts lommer det er også ligemeget det er også

fucking ligemeget nu for i morgen smiler jeg alligevel det stive smil

og prøver på at gro mig voksen igen selvom

min grundglæde forsvandt en eller anden gang for fem år siden hvor

jeg forspildte hvad der skulle have været mine mest bekymringsløse år og jeg var smuk og mit hår ikke var begyndt at tyndes og mine øjne ikke varmglødende røde svulster

og nu er jeg her og jeg vil bare gerne vugges er det for meget er

jeg for tung og svær at holde når jeg skvulper i grålig og flydende form og igen

længes efter det dybe hav tag mig hjem tilbage til materiens spæde begyndelse 

gør mig et barn igen som jeg aldrig var det før

[deliciaeee]

23.04.18

lad mig sige det sådan; 

at det er aristofanes tale om mennesket

at smelte ind i dig; være dig 

at smage din mund

at se ud af dit øje

at kysse sine egne læber i din nakke

at tage et skridt med din hæl

at være klædt i en rød rustning

at kunne besejre guder

det er at brydes og dø

det er at træde ud af sit skind

det er ikke at kunne ane sorgens horisont i et halvt hjerte

det er et stød i brystet

det er at vende om når du ser ham

det er at sige hej på en banegård

det er en tåres våde mærke på et papir

[deliciaeee]

en flydende bevægelse

langsommere, stærkere

der er mere måne

og vand i mig end

i mine brødre

[deliciaeee]

19.02.18

Remember, our hearts and our bodies are given to us only once. Most of us can't help but live as though we've got two lives to live, one is the mockup, the other the finished version, and then there are all those versions in between. But there's only one, and before you know it, your heart is worn out, and, as for your body, there comes a point when no one looks at it, much less wants to come near it. Right now there's sorrow. I don't envy the pain. But I envy you the pain.

You had a beautiful friendship. Maybe more than a friendship. And I envy you. In my place, most parents would hope the whole thing goes away, or pray that their sons land on their feet soon enough. But I am not such a parent. In your place, if there is pain, nurse it, and if there is a flame, don't snuff it out, don't be brutal with it. Withdrawal can be a terrible thing when it keeps us awake at night, and watching others forget us sooner than we'd want to be forgotten is no better. We rip out so much of ourselves to be cured of things faster than we should that we go bankrupt by the age of thirty and have less to offer each time we start with someone new. But to feel nothing so as not to feel anything—what a waste.

[deliciaeee]

19.02.18

The world's face Like a ghost, haunts the seasons I wait in the forever for you I wait Like a sealion Supported and gently kissed by the water And the hair, fine Roots that entwine me Put their faith to the ocean floor Aching, always reaching Life of devotion Moving ever closer to the light How I grow this way Towards a single dream To be kissed by the Sun How I grow this way For a single dream And I never, and I never And I never stopped loving you

[deliciaeee]

vi elsker hindanden og alting er godt over dagene råder kun du

men måske vil du elske en kvinde engang der ikke er født endnu

du siger jeg er sød og du kysser min mund jeg stryger dit mørke hår

men af alt hvad jeg ved er det sikreste det at lykken skal knuses af år

og alt det du elsker og knæler for nu og drømmer og længes og ved

skal visne og falme og svinde og dø i glemsels uendelighed

du stirrer dig blind i den lysene nat på min ungdom og alt det du ser

men imellem os står hvad du ikke kan se en ganske ung pige og ler

hun er yngre end jeg for endnu er hun kun som en strofe i moderens sind

men hun vokser sig op til dit hjerte en dag og gør dig beruset og blind

der er mænd der skal gå af en tankeløs vej og plukke de blomster der står 

og lykkeligst de der endnu ikke er født først plukkes om tyve år 

men knæl for min ungdom der lever i nat så kort som en sommerfugls leg

og kys mig og elsk mig og kast mig så bort mellem blomsternes skår på din vej

jeg har elsket en mand med et hjerte som dit derfor ved jeg lidt mere end du

og jeg skælver af angst for den kvindes magt der ikke er født endnu

[deliciaeee]

26.11.17

my mothers white breath as she watches me set out on a long journey

[deliciaeee]

20.07.17

There’s nothing fundamentally wrong with people. Given a story to enact that puts them in accord with the world, they will live in accord with the world. But given a story that puts them at odds with the world, as yours does, they will live at odds with the world. Given a story to enact in which they are the lords of the world, they will act like the lords of the world. And, given a story to enact in which the world is a foe to be conquered, they will conquer it like a foe, and one day, inevitably, their foe will lie bleeding to death at their feet, as the world is now. 

[deliciaeee]

17.07.17

Hollow one With inverted tongue From whence does fulfillment come? When I expel From this mortal shell Will I die for living numb

I feel you But nobody else Though you're someone I can't see Yet you say nothing Of the stoic suffering That stirs lukewarm in me If lovelessness is godlessness Will you cast me to the wayside? I feel the peeling Of half/high-painted ceilings Reveal the covering of a blank sky Am I vital If my heart is idle Am I doomed? Cradle me So I can see If I'm doomed

[deliciaeee]

26.05.17

I release my grib 

as the current takes you, darkens you and

sings you to new shores past

comprehension

your shapes are as voynich runes 

speaking of no promise to me now

[deliciaeee]

04.04.17

grinning black whale

close your lips around me

take my wish to the darkest of seas

let my sorrow merge with

mother; undo me until we are one

[deliciaeee]

29.03.17

Dette forhold er i virkeligheden det usynelige midtpunkt for al gøren og laden, og trods de slør, der kastes henover det, kigger det frem overalt. Det er årsag til krigen og formål med freden; det er grundlaget for alvor og skydeskive for skæmteriet; det er en uudtømmelig kilde for vitsen; det er nøglen til alle hentydninger og betydningen bag alle hemmelighedsfulde vink, alle uudtalte anmodninger og alle stjålne blikke; det er, hvad ynglingen dagligt digter om og tragter efter - og oldningen ligeså; det er den ukyskes vedholdende tanke og det er det, som den kyske modvilligt, men igen og igen, drømmer om; det er altid egnet stof til skæmteriet - just fordi den dybeste alvor ligger bag. Det pikante og vittige ved denne verden er, at alle menneskers hovedanliggende bedrives i gedulgthed og ignoreres i offentlighed. Men i virkeligheden ser man hvert øjeblik kønsforholdet i egen magtfuldkommenhed slå sig ned på sin retmæssige trone som den egentlige arving til verden. Herfra ler det og betragter med spottende blik alle de anstalter, som man gør sig: for at bøje det, spærre det inde, i det mindste indskrænke det og om muligt holde det skjult bort - eller dog bemestre det, så det fremtræder som et ganske underordnet livsanliggende. Og alt dette stemmer overens med, at kønsdriften er selve kernen i viljen til at leve og ligger bag enhver viljeskoncentration; derfor har jeg i min tekst omtalt genitalierne som viljens brændepunkt. Ja, man kan sige, at mennesket er konkret kønsdrift. Dets opståen er en kopulationsakt, og dets ønskers ønske er en kopulationsakt - og det er alene denne drift, der perpetuerer og sammenholder dets hele gestalt. 

[deliciaeee]

22.03.17

Humans and robots are different, but that sort of faith is nothing more than the recognition that humans aren’t robots, which is on the same level as saying that white isn’t black. Unlike robots intended for heavy labor and industrial use, pet androids and gynoids weren’t designed with utilitarianism and pragmatism in mind. Why did we feel compelled to create them in man’s image? An idealized image at that. For what reason or purpose does humanity go to such lengths to engender these likenesses of itself? Do you have children? Children have always deviated from the human norm. That is if we define a human as something that is a fixed identity and behaves in accordance with its own free will. What then are children? Those early-stage humans who exist in a state of chaos. Even though they psychically resemble humans, they differ from them drastically, mentally and emotionally. The dolls that little girls play with, when they pretend to be mommy aren’t merely surrogate babies or toys on which to practice mothering skills. Maybe these girls aren’t just rehearsing for motherhood. Perhaps playing with dolls is very nearly the same thing as actually raising children. In other words, raising a child is the quickest way and as close as you can get to realizing an age-old dream: Creating an artificial human being. 

[deliciaeee]

18.03.17

I never felt a part of this world I reject the way that we live I give birth to my own enemy

I am grateful for all that I have And my Mama has been so good to me Like a thread through a needle's eye I am ready to cast from this world

You poured from my body A river of blood You poured out of me into the light I give birth to my own enemy

You are my enemy

[deliciaeee]

self, 2017