[faehoved]

hver gang jeg forlader de fire vægge

tænker jeg på hende

jeg forlader

håber på

at hun er der

når jeg kommer tilbage,

men væggene kan vælte

og vinden tage fat

i hendes lille krop

[faehoved]

et glas rammer køkkengulvet

minder mig om dig,

din skrøbelighed

ligesom lyden af sirener

og telefonsvaren

hver gang hamrer mit hjerte

med 100 km/t

for jeg frygter

at du forsvinder

sammen med lydene

som for evigt vil minde mig

om dig

[socialtudskud]

“Jeg ved ikke hvem jeg er, og det gør mig skrækslagen. Jeg kunne være alt eller ingenting. Jeg kunne være en eller andens livs kærlighed, et forbillede eller en forælder. Men i dag er jeg en lille bitte version af mig selv, og jeg tror, - Jeg tror, at jeg går i stykker hvis jeg skal være nogen eller noget eller nogens i dette øjeblik, for jeg har ikke engang lært at være min egen endnu.”

— Udpluk fra en samtale med min bedste veninde (via socialtudskud)

[faehoved]

et bart hoved

et ar på langs

viser de sidste måneders gift

som har overtaget din krop

og efterladt et krater

der foreviger dens tilstedeværelse

måske endda tilintetgører din

og efterlader mig fortabt

i det liv du har skabt

[faehoved]

det stikker,

nager,

fortærer;

en smerte.

og jeg fryser,

mens det brænder i mit hjerte.

[faehoved]

det nærer sig på mine døende kræfter

mine døende øjne

blinker tårerne hen

mens jeg indbildende spreder løgne

om at det hele bliver fint igen

[faehoved]

jeg vil aldrig elske sommeren som før

for den minder mig om, at alting dør

endnu et efterår uden lys

hvor dit skrøbelige liv kan forsvinde med et nys

[narremissen]

tror det ligger til teenageårene vi er alle lidt usikre alle vidt forskellige indtil vi møder hinanden igen fredag nat med en øl i den ene hånd og en cigaret i den anden vi er fredagsbørn børn af natten

[faehoved]

en tilstand af intethed

i mit eget legeme

fanget af mit hoveds mure

hører klokken, der tikker

flere uger,

der passerer

står stille i min tilværelse

en falmet krop

mens en storm af tanker blæser op

kan man høre det?

de larmer og rusker i mit indre

men jeg håber, at den ydre støj, vil lade den lindre

[faehoved]

jeg brænder i en sommernat

og drukner i den silende regn

bevidsthed om tristhedens tilstedeværelse

og om min egen mangel på samme

tomheden der breder sit spind

i mit sind

og vinden der suser ind

som mine tanker der ikke kan slukkes

et sort hul; som ikke kan lukkes

en sommernat i tankegråd

en sommernat så klam og våd

[faehoved]

“det eneste sted jeg er alene, er i tankerne, og ikke engang der er der ro.”

—

[solskinsskud]

skrig fra det bjerg

der er ingen anden

som dig.

vis at du frygter

livet

og at falde ned

hvor der ikke er plads

til at tænke.

[dugiskoven]

“At være bange for noget betyder ikke, at man ikke skal gøre det.”

— overhørt (via ordfranord)

[faehoved]

For det er jo ikke døden, der bringer smerten i sig selv - det er den kærlighed, som dør med den. Kærligheden binder os sammen indtil den dag, hvor den skiller os ad, og hvor er det svært at acceptere.

[praestationspik]

Livet er så let når det er lyst

[camkysserdig]

Og så ubærlig tungt når det er mørkt

[faehoved]

Tid

Jeg er bange for, at det vil føles værre end før, og fordi du er min trøst.

Du er mit anker, mærk, hvordan mit hjerte banker.

Jeg begriber ikke, at der med denne kærlighed skal følge en frygt.

Frygten for, at du forsvinder, frygten for jeg glemmer dine isblå øjne og dine utallige skønhedspletter.

Frygten for jeg glemmer dine varme hænder og dine ar langs skulderbladet.

Jeg frygter, det sidste kram fra dig

Og den sidste gang du siger, at du elsker mig.

Bliv hos mig, som kastanjen i min lomme.

Bliv os mig, indtil livet er omme.

For uden mit anker, vil jeg aldrig bestå på bølgernes banker.

[faehoved]

Jeg prøver at lukke gitteret,

som sortner mine øjne,

lysner mit sind,

men det er som om,

at mørket alligevel slipper ind.