Hjælp til selvhjælp (små øvelser du kan begynde med)
Hvor hyppigt er rygsmerter?
Smerter i ryggen er meget almindeligt. 60-80 % af befolkningen får rygsmerter en eller flere gange i livet. Over en 12 måneders periode har ca. 50 % af befolkningen haft rygsmerter, og til enhver tid angiver 8-15 %, at de har ondt i ryggen. Rygsmerter er altså en folkesygdom. Rygsmerter kan være akutte eller kroniske. Akut betyder, at smerterne varer i mindre end tre måneder. Mange har flere episoder med akutte rygsmerter i løbet af livet.
Hvordan opstår smerterne?
Man kan i de fleste tilfælde ikke fastslå nøjagtigt, hvor smerterne kommer fra. Som oftest drejer det sig om helt ufarlige tilstande, ofte kaldt lumbago eller "hekseskud". Det kan dog gøre meget ondt. I nogle tilfælde kan rifter eller sprækker i bruskskiver irritere små nerveender i yderkanten af bruskskiverne. Der kan også være prolaps med tryk på og irritation af en nerverod. I en for snæver nerverodskanal kan nerveroden komme i klemme på grund af slid og aldersforandringer (særligt omkring sideleddene). Ofte vil musklerne trække sig sammen og blive hårde, og dette kan give smerter. Slidgigt i facetleddene, facetledsartrose, mellem hvirvellegemerne i ryggen vil formentlig også i en del tilfælde kunne give kliniske gener fra ryggen i form af smerte. Det er dog vanskeligt at angive en sikker sammenhæng mellem smerter og røntgenologiske forandringer.
I sjældne tilfælde kan der være andre sygdomme, som er årsag til rygsmerterne. Det kan f.eks. være brud i ryggen, svulster eller infektioner/reumatisk betændelse. Dette omfatter kun nogle få procent. Ud fra dette kan man inddele årsager til rygsmerter på følgende måde:
Almindelige rygsmerter eller lumbago (80-90 %). Nerverodssmerter med udstråling nedenfor knæet, oftest på grund af prolaps eller snæver nerverodskanal (10 %). Sjælden sygdom som f.eks. svulst, brud, reumatisk sygdom (1-5 %)
Hvornår bør man opsøge hjælp?
Selv om smerterne er stærke, er de sjældent udtryk for noget alvorligt. Man bør dog søge hjælp hvis:
Man føler sig utryg ved, hvad det kan være
Smerterne er stærke, og man ikke har tilstrækkelig effekt af smertestillende tabletter eller ved aflastning af ryggen
Man behøver en sygemelding, eller smerterne ikke hurtigt aftager
Man har nedsat muskelkraft i benene
Man får problemer med vandladningen eller bliver følelsesløs i skridtet. Dette kan skyldes en stor prolaps, som skal opereres indenfor 24 timer og således kræver akut indlæggelse
Man har haft ufrivilligt vægttab eller føler sig generelt syg
Ryggens helning stimuleres bedst ved, at man er mest muligt i normal aktivitet. Man bør derfor genoptage sine dagligdags aktiviteter og job så hurtigt som muligt. Måske kan delvis eller aktiv sygemelding være en løsning. Det er ikke skadeligt eller farligt, at man er i aktivitet, selvom det gør ondt
Man bør ligge mindst muligt. Smerterne kan dog indimellem være så stærke, at det er nødvendigt at ligge ned. Dette gælder især ved nerverodssmerter. Men pas på at sengelejet ikke bliver langvarigt. At ligge i sengen er i sig selv ikke behandling, og ryggen helbredes ikke af at ligge i sengen
Smerterne kan ofte lindres effektivt med receptfri medicin, som man tager med korrekte intervaller
Prøv at have en optimistisk holdning til, at det vil komme til at gå godt, og at det ikke er farligt. Sammen med fysisk aktivitet stimulerer det kroppens evne til at læge sig selv
Hvad kan lægen eller anden behandler gøre?
Punkterne nedenfor tilpasses til den enkelte person:
Man bør undersøges for, om det er almindelige rygsmerter eller nerverodssmerter på grund af prolaps eller snævre forhold i ryggen. Det skal også udelukkes, at der ikke er tale om en alvorlig sygdom
I nogle tilfælde skal man have taget blodprøver og røntgenbillede. Men røntgen er ikke rutinemæssigt nødvendig, - kun når smerterne er næsten uforandrede efter 4-6 uger. Dette gælder både almindelige rygsmerter og nerverodssmerter/mistanke om prolaps. Røntgen kan kun påvise årsager til rygsmerter hos et mindretal, og man bør ikke udsættes for unødvendig røntgenstråling.
Forklare hvilken slags tilstand, der er tale om og give råd om, hvad man selv kan gøre
Udskrive tilstrækkeligt med smertestillende medicin, hvis paracetamol eller anden håndkøbsmedicin ikke er nok
Vurdere om man kan passe job eller tilrettelægge dette i samarbejde med arbejdsgiver. Delvis eller aktiv sygemelding kan være nødvendigt. De, der er i stand til at klare almindelig aktivitet, inklusiv arbejde, får det hurtigt bedre
Vurdere om man kan have nytte af manipulationsbehandling, hvis man ikke får det bedre efter ca. 1-2 uger. En sådan behandling gives af en kiropraktor eller fysioterapeut med specialuddannelse i manuel terapi. Behandlingen kan lindre smerte og medvirke til, at man fungerer bedre
Vurdere om det er nødvendigt med MR-scanning, hvis man har nerverodssmerter. Det gælder kun få procent, og hovedsagelig hvis man overvejer operation
Vurdere om det er nødvendigt med operation, hvis man har nerverodssmerter. Det gælder kun nogle få procent. De fleste får det hurtigt bedre og har ikke behov for operation
Vurdere om det efter nogen tid (ca. 4-6 uger) bliver nødvendigt med et øvelses- eller aktivitetsprogram hos en fysioterapeut eller anden behandler
Følge op med kontroller for at se, at det går den rette vej. Hvis man ikke kan genoptage sine vanlige aktiviteter, kan det blive nødvendigt at revidere sin livssituation
Hvis man har betydelige, langvarige smerter i mere end 8-12 uger, kan det være nødvendigt at blive henvist til en rygklinik eller specialist
Hvordan er langtidsudsigterne?
De allerfleste mennesker med akutte rygsmerter vil, med eller uden behandling, være raske eller få det betydeligt bedre efter få uger. Har man nerverodssmerter, tager det ofte længere tid, måske flere måneder. En del får tilbagefald i løbet af 1-2 år. Mange har lidt ondt indimellem, uden at det betyder noget farligt eller unormalt. Kunsten er at lære at mestre smerterne.
