Jødeaktionen 1943

Billund Museum markerer 70årsdagen for jødeaktionen ved at livetweete om begivenhederne på samme tidspunkt, som de fandt sted i 1943. Du kan også følge med her på bloggen, hvor nogle tweets uddybes yderligere. In english: http://rescueofthedanishjews1943.tumblr.com/ Tweets af @joedeaktionen !function(d,s,id){var js,fjs=d.getElementsByTagName(s)[0],p=/^http:/.test(d.location)?'http':'https';if(!d.getElementById(id)){js=d.createElement(s);js.id=id;js.src=p+"://platform.twitter.com/widgets.js";fjs.parentNode.insertBefore(js,fjs);}}(document,"script","twitter-wjs");

[joedeaktionen1943]

Konsekvenserne af flugt og deportation

I efteråret 1943 lykkedes det omkring 7000 jøder at flygte fra Danmark til Sverige. Dette blev bl.a. gjort muligt på grund af de begivenheder, der i de forgangne uger er blevet beskrevet på denne blog. Samtidigt bør den danske befolknings indsats for at hjælpe sine landsmænd fremhæves. Familier skjulte de jødiske flygtninge med fare for selv at blive arresteret. Modstandsbevægelsen organiserede flugten over Øresund og Østersø, ofte med stor personlig risiko. Logistikken blev varetaget af lokale fiskere, der fik betaling for deres tjeneste. Set i lyset af de mulige konsekvenser for dem selv og de familier, fiskerne forsørgede, synes denne betaling fair.

De ”hvide busser” under evakueringen af danske koncentrationslejrfanger i 1945.

Af de knap 500 jøder, det lykkedes tyskerne at arrestere og deportere til Theresienstadt, døde ca. hver tiende under deportationen. En stor del af de deporterede var ældre og svækkede. Jødernes oplevelser i Theresienstadt er et kapitel for sig, der ikke skal fortælles her. Størstedelen overlevede af hensyn til den særlige tyske besættelsespolitik overfor Danmark. Hverdagen her var præget af sult og usikkerhed samt en altid tilstedeværende frygt for at blive deporteret til et meget værre sted. De overlevende blev i april 1945 afhentet af Dansk og Svensk Røde Kors med ”De hvide busser”. Dermed undgik det store flertal af de danske jøder at blive slået ihjel under Holocaust. Også på dette punkt er historien om den tyske besættelse af Danmark en historie præget af undtagelser. Nogle har efterfølgende endda talt om et mirakel. Billund Museum afslutter hermed sin genskabelse af begivenhederne for 70 år siden – tak fordi I fulgte med!

[joedeaktionen1943]

Jøderne deporteres

Arthur Friediger skriver om sin deportation til koncentrationslejren Theresienstadt: ”Henad Kl. 4 [natten mellem den 1. og 2. oktober]begyndte Tyskerne saa at komme med Byttet fra Nattens Razzia. Det var hovedsagelig gamle Mennesker fra Alderdomshjem og enlige gamle Damer, der enten ikke havde kunnet eller villet flygte. De havde gennemgaaende faaet 10-20 Minutter til at pakke i, men de fleste var saa forvildede, at det var alle de forkerte Ting, de havde faaet med sig”… Alle, der ved Hjælp af deres Papirer kunde bevise, at de kun var Halvjøder eller gift med Ikke-Jøder, fik Lov til at gaa i Land igen, men en 80-aarig Dame, der var taget sammen med sine to Døtre (som var Halvjøder), maatte tage med, fordi deres Papirer laa i deres Bankboks. Ogsaa en ung Mand kom med, selv om han kunde bevise, at han var gift med en Ikke-Jøde, fordi han øjensynlig ikke faldt i Tyskernes Smag, og Transportlederen erklærede, at en saa stor og stærk Mand kunde man have god Brug for til at arbejde i Tyskland. W. C. eller lignende fandtes der ingen af, men med stort Besvær lykkedes det langt om længe at faa Tyskerne til at bevilge en Spand, som man kunde forrette sin Nødtørft i. Klokken 9.30 Lørdag Morgen kom saa tre Mand, der havde siddet i Horserød[Horserød-lejren] (en fjerde havde Tyskerne ikke haft Tid til at vente paa, fordi han stod og barberede sig, da de vilde hente ham), og nogle Minutter senere begyndte Skibet at sejle.”

Den 2. oktober kl. 10 lægger troppetransportskibet Wartheland fra kaj ved Langelinie i København med kurs mod Swinemünde. Lasten er 198 jøder og 150 kommunister. Sidstnævnte havde været interneret i Horserød. Jøderne deporteres til Theresienstadt ved Prag, kommunisterne til koncentrationslejren Stutthof ved Gdansk.

Theresienstadt

Kl. 11.10 afgår et særtog fra Aalborg. Der er tale om et godstog, der samler jøder op fra Fyn og Jylland. Målet er ligeledes Theresienstadt. Samme dag rapporterer Werner Best, at Danmark nu er jødefrit (entjudet).

[joedeaktionen1943]

Dagen hvor aktionen gennemføres

Kl. 10.15 telegraferer Werner Best til Berlin, at jødeaktionen igangsættes samme aften. Efterfølgende får den øverstbefalende for den tyske værnemagt i Danmark, Hermann von Hanneken, ordrer om, at han skal stille værnemagten til rådighed til aktionen. I alt deltager dog kun 150 værnemagtssoldater, der bevogter skibet Wartheland og som skal holde eventuelle protester fra den danske civilbefolkning mod deportationen på afstand. Kl. 12 telegraferer Werner Best til Berlin, at de danske erhvervsorganisationer protesterer mod en tysk aktion mod de danske jøder. Senere på dagen protesterer den danske konge, Christian X mod aktionen. Werner Best orienterer sine forsatte i Berlin herom og advarer om de problemer, der kan opstå som følge af aktionen.

  Kong Christian X

I løbet af aftentimerne observerer dansk politi løbende tyskernes bevægelser under jødeaktionen. Klokken 20 meddeles i en situationsrapport fra en dansk politipatrulje til Københavns Politigård, at 20 store tyske lastbiler er kørt fra Frihavnen i kolonne. Udenrigsministeriets departementschef, Nils Svenningsen, forsøger i løbet af aftenen forgæves at forelægge en dansk interneringsplan for Best på hans kontor på Dagmarhus.

Dagmarhus

Klokken 20.30 går jødeaktionen i gang. Ti minutter senere observerer dansk politi tyske lastbiler på kasernen i Herluf Trollesgade, der er parate til at rykke ud. Klokken 21.10 meddeles i en situationsrapport, at de tyske lastbiler fra Frihavnen er kørt til Alsgade skole på Ny Carlsbergvej, hvor de er blevet bemandet med politisoldater. Klokken 21.25 melder en dansk politipatrulje om, at 20 tyske lastbiler bemandet med grønne politisoldater kører gennem Strøget. Lidt senere meddeler dansk politi, at 50 tyske vogne kører rundt i det indre København. Klokken 21.30 tropper tyskerne op på Ritzaus bureau og erklærer, at fjernskriverne ikke må bruges indtil kl. 01.00 og at al telefonering er forbudt og i øvrigt umulig indtil dette tidspunkt. Telefonlinjerne afbrydes umiddelbart efter. Dansk politi meddeler, at alle udfaldsveje omkring København er blokeret af tyskerne og at alle biler standses og visiteres. Kl. 21.45 påbegyndes razziaen og arrestationerne i Købmagergade.  Kort før klokken 22 observerer dansk politi yderligere 18 store vogne kørende ad Vestre Boulevard mod byen, 32 vogne med kalecher bemandet med soldater i fart mod Trianglen, og flere tyske vogne i Vermlandsgade. Klokken 23 lykkes det endelig Svenningsen at forelægge interneringsplanen for Best, der telegraferer denne til Berlin, dog uden sin anbefaling. På dette tidspunkt er jødeaktionen i fuld gang. I løbet af aftenen og den følgende nat tilbageholder tyskerne 284 personer, heraf 202 i København. 

[joedeaktionen1943]

En dansk jøde fortæller om flugten til Sverige

En dansk jøde fortæller om sin flugt til Sverige: ”Den 30. september mødtes vi i vort lille hus uden for Kalundborg for at fejre det jødiske nytår. Ved middagstid kom en af vores kammerater… pludselig ind til os. I København havde han hørt, at deportationen af danske jøder skulle indledes samme dag. Han var straks taget med toget for at meddele sine kammerater dette. Efter en kort fælles diskussion om ”taktik” delte vi os i smågrupper for på cykel at forsøge at komme til Nordsjælland og derfra til Sverige… Vi tog af sted samme aften. Vi var to drenge og to piger, som fulgtes ad. Den første nat sov vi i en åben halmstak. De følgende nætter bad vi på bondegårde om lov til at sove på hølofter. Vi havde held til at havne hos mennesker, som forstod, hvad sagen gjaldt. Vi nåede Nordsjælland og fik en af vore første kontakter i Rågeleje. En dansk politimand, som bevogtede stranden om natten, lovede at hjælpe os med en robåd. Som det gik, blev vejret for hårdt til, at vi kunne vove at begive os af med det. Nogle dage senere fik vi endelig på Græsted kro den kontakt, som efterhånden skulle hjælpe os over. Vi afleverede gerne vores penge for den indsats, som vi håbede kunne redde os til Sverige… Overfarten gik fra Gilleleje midt på dagen den 6. oktober 1943… Natten forinden var der jøder gemt i hele byen. Ved 12-tiden blev der givet klarsignal. Fra alle de små huse i alle kanter løb folk ned til havnen. Længst ude på kajen ud for båden stod en mand med oprakte hænder og råbte: Kommer I allesammen! Bange for, at nogle grupper ikke havde fået besked. Hvem var manden? Jeg ved kun, at han var skolelærer og ledede arbejdet med flugten i nærheden af Gilleleje. Overfarten gik godt… jeg vil nævne, at mange af os i forbindelse med flugten fik store pengebeløb, som skulle hjælpe os at komme over Sundet”. -meh

[joedeaktionen1943]

Departementschefer diskuterer dansk internering af jøderne

Departementscheferne holder igen et møde under ledelse af Nils Svenningsen. Et mindretal er betænkelige ved en dansk interneringsplan. I modstandernes argumentation henvises der bl.a. til udlandets reaktion på en handling, der kan ses som jødefjendsk. Man vil undgå en situation, hvor Danmark senere bliver opfattet som et tyskvenligt land, der kollaborerede med nazisterne. -meh

[joedeaktionen1943]

Tyske specialister ankommer fra Berlin

General von Heimburg, kommandøren for de politibataljoner, der skal gennemføre jødeaktionen, ankommer til Danmark den 29. september 1943. Samtidigt ankommer en specialstyrke fra Berlin under ledelse af Adolf Eichmanns stedfortræder Rolf Günther, der skal lede gennemførelsen af selve aktionen. –jch

SS-Sturmbannführer Rolf Günther.

[joedeaktionen1943]

Departementschefer drøfter forslag om dansk internering af jøderne

Den 29. september 1943 holder departementscheferne et møde under ledelse af Nils Svenningsen. I et forsøg på at forhindre jødeaktionen drøftes et forslag om dansk internering af jøderne. Svenningsen udtaler, at det drejede sig om at redde mennesker fra det uoprettelige, fra død og rædsel og udslettelse af menneskeliv på en grusom måde. -jch

[joedeaktionen1943]

Røde Kors-lederen Helmer Rosting foreslår dansk internering af jøderne

Lederen af Dansk Røde Kors, nazisten Helmer Rosting, foreslår Best at løslade det danske militær og internere jøderne i stedet. Ved at internere jøderne på dansk jord kunne de anvendes som gidsler og deporteres i mindre grupper som reaktion på modstandsbevægelsens sabotagehandlinger. Forslaget blev dog afvist af den tyske udenrigsminister von Ribbentrop, der ønskede en hurtig aktion. -jch

Lederen af Dansk Røde Kors Helmer Rosting.

[joedeaktionen1943]

Departementschef ved ikke noget om tyskernes planer

Om morgenen den 29. september 1943 mødes formanden for Mosaisk Trossamfund C.B. Henriques med departementschef Nils Svenningsen på Christiansborg. Svenningsen var den embedsmand, der ledede det løbende danske samarbejde med besættelsesmagten. Ifølge Henriques vidste Svenningsen intet om den forestående tyske aktion mod de danske jøder.

Departementschef Niels Svenningsen.

[joedeaktionen1943]

Menigheden advares i synagogen

Den 29. september 1943 taler rabbiner Marcus Melchior i synagogen i Krystalgade til morgengudstjenesten og advarer menigheden om den forestående aktion. I sin erindringsbog fra 1970 skriver Marcus Melchior: ”Jeg afbrød denne gudstjeneste på et særlig højtideligt punkt og fortalte de mere end 100 mennesker, der var samlet i den tidlige morgentime, hvor truende forholdene havde udviklet sig. Jeg opfordrede enhver til omgående at give budskabet videre til så mange som muligt i deres kreds med besked til de således orienterede om selv at fungere som budstikker”.

Rabbiner Marcus Melchior

Om den særlige morgengudstjeneste den 29. september skriver Bent Melchior (Marcus Melchiors søn) i sine erindringer: ”Min far afbrød andagten med en opfordring til, at enhver skulle give beskeden videre til så mange som muligt og så håbe, at snebolden ville rulle så langt, at alle ville få besked. Det var ikke så let at nå vidt omkring. Jeg blev sendt af sted til et par bekendte i kvarteret, for telefonen kunne jo være aflyttet. Mine forældre ringede dog til en del og fortalte, at de havde besluttet sig til at tage på landet, for vi havde ikke haft sommerferie det år! Enhver vidste, at en rabbiner ikke rejser bort fra de højtidelige gudstjenester på nytårsfesten, medmindre der er noget meget alvorligt på færde. Oplysningen blev så fulgt op af en bemærkning om, at ”du så også så bleg ud sidste gang, jeg så dig, så du kunne sikkert også have godt af at tage lidt væk”!  –jch

[joedeaktionen1943]

Hans Hedtoft taler med formanden for Mosaisk Trossamfund C. B. Henriques

højesteretssagfører C.B. Henriques

Hans Hedtoft henvender sig natten mellem den 28. og 29. september til Mosaisk Trossamfunds formand, højesteretssagfører C.B. Henriques. Henriques udtaler til Hedtoft: ”Ja, jeg ved jo disse rygter; jeg kender dem jo, man lever ikke i andet. Men jeg har fra kompetent side netop nu erfaret, at der ikke er nogen fare, og at det er rygter”. –jch

[joedeaktionen1943]

Jødernes flugt begynder

En dansk jøde beretter om de sidste dage i september 1943: ”I slutningen af september 43 tog vi til Glamsbjerg, vi var fem, hvor vi havde mange danske venner og kunne skjules, hvad der meget hurtigt blev nødvendigt, da aktionen mod jøderne satte ind. Vi boede i forskellige sommerhuse, skiftede opholdssted om natten, alt efter hvad vores danske venner rådede os til. Det var dem, der etablerede kontakten til Hospitalsgruppen Odense sygehus. Vi blev i små biler kørt til Odense, og uden for Odense hentet af en ambulance, der skulle føre os til København. Vi fik hver især mange penge og fik at vide, at i tilfælde af, at noget gik galt, skulle vi prøve at bestikke folk. Ellers skulle vi aflevere dem i København. Ambulancen havde en passerseddel på en patient til neurokirurgisk afdeling, og endnu kan jeg se ambulancemændene stå vagt ved dørene til ambulancen på færgen. Tyskerne var rundt om os, og vi lå fladt ned for ikke at kaste skygger. Vi talte ikke sammen. Vi nåede København sidst på eftermiddagen, kom over i små biler, jeg mener det var Istedgade, og havde fået at vide, at der ville være en dame med en lille hund i armen, der modtog os. Vi skulle spørge efter hunden: Gandhi! Hende afleverede vi pengene til og blev taget ud til Bispebjerg hospital og må være installeret i nogle sygeplejerskeboliger. Man kunne ikke sige, hvornår vi kunne komme videre, men hvis telefonen ringede, og der blev sagt ”Genforeningsplads”, skulle vi være færdige i løbet af 0.05. På det tidspunkt var jeg blevet skilt fra mine venner. Samme nat ringede telefonen, og vi blev kørt i små biler til Frihavnen og gik ud til en båd, der skulle sejle næste morgen. Vi lå i kullasten, begravet i kullene og havde fået at vide, at når man stampede tre gange i dækket skulle vi være dødstille, for så var der tysk inspektion om bord. Alt gik vel. Tyskerne var dels blevet bestukne og dels drukket fulde, fik vi senere at vide af besætningen. Vi kunne mærke, da motoren satte i gang, og da vi var tæt på svensk farvand, fik vi lov at komme op. Vi var ca. 20 mennesker mellem 3 og 70 år. De mindste havde fået sovemedicin”. -jch

Danske jøder på en fiskekutter på vej til Sverige.

[joedeaktionen1943]

Danske politikere orienteres om tyskernes planer om at deportere jøderne

Duckwitz mødes med de socialdemokratiske politikere Hans Hedtoft og H. C. Hansen i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade og indvier dem i planen om den forestående jødeaktion.

Hedtoft gengav Duckwitz’ ord på følgende måde: ”Nu sker ulykken, sagde han. Det hele er planlagt i alle enkeltheder. Skibe vil ankre op på Københavns red. Deres arme jødiske landsmænd, som Gestapo finder, vil blive tvangsdeporteret til skibene og deporteret til en ukendt skæbne. Han var hvid af indignation og harme…Jeg fik blot sagt ”tak for meddelelsen” og Duckwitz forsvandt.”

Historikeren Hans Kirchhoff understreger, at der var Duckwitz advarsel om den forestående aktion, der spillede en afgørende rolle for, at den endelige løsning i Danmark fejlede. Fiaskoen skyldtes Duckwitz’ nøgleposition og vilje til at udnytte denne. Han var ikke kun tæt knyttet til Werner Best, men nød modsat mange andre tyske embedsmænd samtidigt tillid hos centrale danske aktører. Foruden at kontakte danske politikere forsøgte Duckwitz tillige at hjælpe de danske jøder ved påvirke sine tyske kontakter i bl.a. krigsmarinen for at holde de tyske skibe i ro under aktionen, for at de flygtende jøder ikke skulle blive opdaget på Øresund. -jch

[joedeaktionen1943]

Biskop besøger mosaisk trossamfund

Københavns biskop, Fuglsang-Damgaard, besøger det jødiske trossamfunds kontor i Ny Kongensgade i København for at berolige det jødiske samfund.

 Københavns biskop Hans Fuglsang-Damgaard

[joedeaktionen1943]

Duckwitz orienteres om datoen for jødeaktionen

Den 28. september 1943 informerer Werner Best sin medarbejder Georg Ferdinand Duckwitz (skibsfartssagkyndig ved det tyske gesandtskab) om, at en aktion mod de danske jøder vil finde sted natten mellem den 1. og 2. oktober (jødisk nytår, Rosh Hashanah). Best hævdede efter krigen at have bedt Duckwitz om at give beskeden videre – dette benægtede Duckwitz dog.

Blandt historikere er der dog ingen tvivl om, at Best gav informationen videre til Duckwitz, fordi det var hans intention at påvirke danske aktører, som gennem deres kontakter kunne sætte en egentlig regningsaktion i gang. Formålet var dog ikke at redde jøderne, men at få deportationen af hele den jødiske befolkningsgruppe i Danmark til at mislykkes for at kunne fortsætte den hidtidige besættelsespolitik.

Vellykkede omfattende arrestationer af det jødiske mindretal ville have skabt yderligere ophidselse blandt flertalsbefolkningen i Danmark og kunne komme ud af kontrol – en situation Best og de øvrige tyske topembedsmænd i Danmark ville gå langt for at undgå. -jch

[joedeaktionen1943]

Datoen fastlægges

Den 28. september 1943 telegraferer Best til Berlin, at aktionen skal finde sted natten mellem den 1. og den 2. oktober, såfremt skibet, der skal bruges til at deportere jøderne, når rettidigt frem.

  ”Telegramm

Kopenhagen, den  28. September 1943 13.45 Uhr

Ankunft, den   28. Septemer 1943 14.35 Uhr

  Nr. 1144 vom 28. 9.   Citissime!

  Auf Telegramm vom 28. Nr. 1328 berichte ich, daß der Befehlshaber der Sicherheitspolizei gemäß der ihm vom Chef der Sicherheitspolizei erteilten Instruktionen den Abtransport der Juden noch in dieser Woche – voraussichtlich 1. auf 2. Oktober – durchführen wird. Der genaue Termin hängt davon ab, wann das zum Abtransport bestellte Schiff aus Hamburg in Kopenhagen eintrifft. Die Aktion soll in einer einzigen Nacht durchgeführt werden. Weiterer Bericht folgt.

Dr. Best”

[joedeaktionen1943]

Tysk ordre om at aktionen ikke må vække modstand i befolkningen

Best modtager ordre fra Berlin om at aktionen mod jøderne skal gennemføres på en måde, så den vækker mindst modstand i den danske befolkning. Samtidigt fremlægger Himmler en plan for at tvangsrekrutere 4000 danske soldater til SS, som var blevet interneret den 29. august. Best protesterer mod planen, da han frygter, at den vil skabe en hidtil uset uro i den danske befolkning og begrænse danskernes vilje til at levere varer til Tyskland. Planen bliver ikke gennemført.