Danmark - et land uden fremtid
Jeg er glad for at mine børn er ude af uddannelsessystemet før det kollaps som regeringen planlægger.
Bevares, de kom ikke ud af det uden skrammer. De blev ogsĂĄ ofre for Folkeskolereformen og vi betalte mange penge for privatundervisning, mens de gik pĂĄ gymnasiet.
Min mand er håndværker og han så hvordan løndumping og EU-bekæmpelse af denne svindel gjorde en fremtid i hans fag vanskeligt. Endvidere så er der ikke det gode samarbejde hvor de forskellige sjak fik sig nogle bajere efter arbejdstid. Alle går stresset rundt og bliver nedslidte i håndværksfagene. På kontorerne er fredagsbaren det vigtigste salgsargument i jobannoncerne jævnfør Jobindex, så der kan man stadig få sig et arbejde med godt kammeratskab. Ergo motiverede vi børnene til et liv, hvor de kunne leve som ganske almindelige danskere og se andre mennesker.
EU har ødelagt RUT - det register som skulle stoppe løndumping, men de vil have det helt væk så endnu mere svindel kan finde sted i landet.
Det og så samtidig med at de prøver at stoppe kommende generationer fra at vælge de få fag, der stadig er muligt at skabe sig en levevej via.
Vi lever i Danmark med en bestemt niveau af leveomkostninger. Ikke mange steder koster mad sĂĄ meget og transport sĂĄ meget som i Danmark.
Vi betaler meget i skat og ser ganske lidt udbytte. Grundskolen er ødelagt. Nu vil man ødelægge ungdomsuddannelserne og nedlægge 10. klasse centrene hvor unge mennesker kunne hæve deres karaktergennemsnit og måske overkomme nogle af skaderne fra Folkeskolereformen. Det er helt i orden at man vil sende færre på efterskole og de ikke skulle have lov til at hæve deres karaktergennemsnit. Det er de rige folks børn og hvorfor skal de have særbehandling? Vi andre betale private mentorer selvom vi var fattige! Det kan de også gøre.
Jeg ved at virksomheder som Novo har brug for forskere. Mange IT-virksomheder kræver kandidatgrader af selv deres receptionister. I gamle dage var det muligt at arbejde sådanne steder som teknonomer og merkonomer. Det kan ikke lade sig gøre mere. Helle Thorning havde visioner om et land hvor mange var højtuddannede. Hun var en sand statsminister med planer for et fremtidigt Danmark.
Den nuværende regeringer arbejder kun for forringelser og nedlæggelser. Jeg er så trist.












