I sidste uge modtog jeg en mail. Den var fra Tumblr, som fortalte mig, at min tumblr side nu er fyldt 12 år. I mailen var der en lille cupcake med et lys på toppen og af en eller anden grund føltes det foruroligende.
Tiden er gået, stille og roligt, mens jeg har været optaget af at blive voksen.
Hele ugen har jeg tænkt over den mail.
Hvem var jeg dengang?
Hvad satte jeg pris på? Hvad brugte jeg mine dage på? Hvad drømte jeg om? Hvad var min største frygt?
Det føles som en fjern alder, men der er stadig noget genkendeligt i mindet om hende.
Jeg har tænkt over, hvordan jeg forstod mig selv i forhold til verden omkring mig. Hvad var allerede ved at tage form, og hvad er først kommet til senere? Og måske allervigtigst. Hvor meget af hende findes stadig i mig i dag?
Det føles både sårbart og fint at indse, hvordan nogle ting har ændret sig fuldstændigt, mens andre er præcis de samme. Den gamle Tumblr-side er som en tidskapsel, jeg ikke vidste, jeg havde.
Vi forandrer os og bliver til, og hvor vil jeg ønske jeg kunne være 13 år igen.
Xxx
