Køn og normalitet
Sådan helt grundlæggende betyder køn vel egentlig bare, hvad det er, vi har mellem benene. Men sådan er det ikke mere, er det vel? Hvad der var “det normale” i stenalderen, renæssancen, det moderne gennembrud og nu er helt og aldeles forskellige ting. Der findes talrige ord, der er fuldt ud knyttet til køn. “Hjemmegående husmor”, “jordemoder” og “brandmand” er bare et lille bitte udvalg. I dag har masser af disse roller skiftet eller er stadig i gang med en udvikling væk fra traditionen. Men alligevel bruger vi stadig de samme termer. “Hjemmegående husfar” er ved at blive en ting, men det lyder lidt dumt, ikke? Og endnu mere med “jordefader.” Vi kan altså ikke helt slippe de gamle traditioner, normalen for kønnets fordeling. Og mange ser stadig skævt til dem, der ikke føler sig hjemme i deres eget køn og derfor skifter. De er nemlig ikke “normale.”
Der har vært en helt generel forestilling om, hvilke roller mand og kone i et hjem skulle have, men heller ikke disse forestillinger er de samme mere. Hjemme hos mig er det primært min far der laver mad, og de er fælles om rengøringen. Ja okay, min far hugger brænde, min mor stryger tøj, og ja, jeg må indrømme, at nogle ting er som de var. Men det rykker sig, og det vil det blive ved med. Men vil vi nogensinde blive helt fri for kønsroller? Ja, du skal ikke spørge mig, jeg har ikke svaret.











